Læsetid: 4 min.

I hundeprutternes rige

18. juli 1998

Bonbon-land i Holme-Olstrup er udtryk for et originalt univers, som morer både børn og muslimske kvinder

Var det noget at se verdens største slikkepind? Den vejer 1365,9 kilo, og det ville tage en normal person fire år og otte måneder at slikke den i sig - forudsat at det foregik døgnet rundt.
Hvis det lokker, er Bonbon-land i den lille sydsjællandske by Holme-Olstrup ved Næstved stedet.
Der er i alt fald rigtig, rigtig mange, der er blevet lokket en grå dag i skolernes sommerferie. Faktisk så mange, at en motorcykelbetjent må dirigere tilstrømningen, og nærmeste parkeringsplads er så langt væk, at den udsendte har ømme fødder inden han når køerne ved indgangen.
Som ved andre af de sommerlande, vandparker etc., der er skudt op over det ganske land, bygger Bonbon-land på det sympatiske princip, at entréen er forholdsvis dyr -105 kroner i højsæsonen - men så er alle forlystelser til gengæld gratis. Og hvis man er under 90 cm høj, kommer man gratis ind. På den måde ved familien på forhånd, hvad dagen kommer til at koste.
Målgruppen er klar - det er den bilende familie eller eneforsørger med x antal børn. Det er formentlig muligt at komme til Bonbon-land med offentlige transportmidler, men det er og bliver en attraktion for de bilende.

Dropskogerens verden
"Landet" ligger ved siden af slikfabrikken Bonbon, og deler univers og figurer med denne succes i dansk markedsføring. Historien om, hvordan Bonbons produkter fik deres særlige navne og image, er velkendt: dropskogeren afprøvede et nyt produkt på sin håbefulde pode, som erklærede, at det smagte godt nok, men lignede hundeprutter. Siden er Bonbons bolsjer med navne som Mågeklatter, Hundeprutter og Kloakslam gået sin sejrsgang blandt slikmunde i alle aldre - men mest børn.
Der er noget fnisende forbudt over de ulækre navne, og ejeren af Bonbon fulgte succesen op med at opfinde en række (dyre)figurer, der passede til navnene og som er omtrent lige så udelikate. Det er naturligvis dem, der dominerer det visuelle indtryk i Bonbon-land. Hvor i verden finder man ellers en forlystelsespark, hvor rutsjebanen kører gennem en gigantisk hund, der letter ben, og ind i en tunnel, der annonceres med et kæmpeskilt blot med ordet PRUT?
Der er meget at tage sig til i Bonbon-land - især for børn. De kan lave deres egen slikkepind, de kan køre i pedaldrevne go-carts (maximum-alder otte år), de kan se aldeles upædagogisk børneteater, de kan sejle i rotte-vandrutchebane, de kan se søløve- og pingvinshow og meget andet. Og de kan tydeligvis li' det. Sjovt nok er en af de teknologisk enkleste forlystelser også her blandt de mest populære - hoppepuderne. Der er åbenbart noget fuldstændigt uimodståeligt ved disse kæmpemadrasser, som mindre børn kan hoppe op og ned i i timevis.
Børnefamilier fra hele Sjælland, ja det ganske land strømmer til. Der er også en del svenskere - og forbløffende mange tilhyllede muslimske kvinder, der ser ud til at more sig mindst lige så godt som deres afkom.
I år er "landet" blevet udvidet med det store hit i sommerlandene - en rafting-bane, som her hedder Bæver Rafting. Vandture ned ad fossende elve og floder er blevet kendt ikke mindst fordi det er et populært indslag på mange af hybrid-tvs og satellit-tvs sportsorienterede kanaler. Her er det i forvejen overraskende store Bonbonland blevet udvidet til næsten det dobbelte ved anlæggelse af en raftingbane gennem bæverland.
Den amerikanske trendforsker Faith Popcorn har peget på, at det moderne velfærdsmenneske ønsker at kombinere ideen om spænding og fare med lænestolens tryghed.
Bæver Rafting er svaret på den trang. Man sejler ikke i tømmerflåder men i en slags overdimensionerede bildæk, det er ikke vildmarkens bæster, der kigger på fra bredderne, men plastikbævere i hængekøjer m.v. Vandfaldene er yderst moderate, og faren består i, at far og mor risikerer at blive oversprøjtede med vand - til børnenes store fryd. På et tidspunkt passerer turen gennem en slags slugt med vandfald tæt på begge sider af båden - og det er faktisk særdeles livagtigt og vellykket.
Det er klart den mest populære forlystelse, og da den udsendte kom forbi, var der en tyve minutters kø for at komme til. Selve turen tager måske fem-seks minutter. Jeg syntes, den var ventetiden værd, men jeg er måske også lidt barnlig. De andre børns uskrømtede begejstring er en ikke ringe del af fornøjelsen.

Sommertivoli
Der er noget "rejsende sommertivoli" over Bonbon-land, men selvfølgelig i et helt andet format. Associationen kommer af, at det virker dansk og uopstyltet - det appellerer mere til legeglæden end til den imponerede benovelse. Man ser alt i alt flere glade børneansigter end man hører plagen og hylen. Det er "Bakken" for børn snarere end Tivoli.
Og så kan man godt tage hatten af for, at disse pruttende hunde, fjogede rotter og åndssvage havmåger med flyverhjelme er udtryk for et originalt univers fra skaberens side - ikke Mickey Mouse-epigoneri. Et imperium skabt på mågeklatter, hundeprutter og kloakslam.

*Denne artikel er en del af Informations sommerserie om de kunstige paradiser, som er opstået af masseturismens behov for nye seværdigheder. Landet er blevet fyldt med udflugtmål uden historisk eller anden form for autencitet. Serien fortsætter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu