Læsetid: 3 min.

Hverdagslivets fortællinger

7. juli 1998

Det er svært at forestille sig en udtryksmæssigt bredere udstilling end afgangsudstillingen 'Exit98' i Kunstforeningen. Alligevel spores en generel linje; en interesse for hverdagslivet, dets historier og fantasier

KUNST
Man kan ikke hævde, at akademieleverne på landets vigtigste kunstuddannelse, Det Kgl. Danske Kunstakademi, bliver ensrettet - tværtimod præsenteres vi for en mangfoldighed, der går fra Lene Stæhrs superrealistiske maleri over Mikkeline Wilian Gudmand-Høyers musikvideoer og Petri Raapanas interaktive computerkunst til N55 design-objekter og kunstteoretiske tekstarbejde.
Det er svært at forestille sig en udtryksmæssig bredere udstilling; der spændes fra maleri, grafik, skulptur, video, installation og videre over genrer som pop, ekspressionisme, konceptualisme og sågar magisk realisme. Ofte skriger værkerne til hinanden. Netop derfor er det interessant, at der alligevel kan spores en generel linje; en interesse for hverdagslivet, dets historier og fantasier, ofte i form af fragmenter af billeder og sprog; snapshots, sætninger, stregtegninger, dialogstumper etc.
Ganske sigende hedder et af udstillingens mere interessante bidrag - en vægtegning af en pige og en hest med tankebobler af Tiril Schroeder - 'Real Life Stories no. #3', men kan bedst karakteriseres som en fantasi. Hvis det er virkeligheden, som er på spil hos disse kunstnerne, er den hverken sikker eller holdbar, snarere flygtig og uigennemsigtig.

Bredt indblik
Da alle afgangselever automatisk deltager, må man sige, at der gives et upoleret og bredt indblik. Bredden går til en vis grad ud over udstillingens kvalitet og konsistens, men må i denne sammenhæng betragtes som en nødvendig omkostning.
'EXIT98' er Kunstforeningens anden afgangsudstilling og er først og fremmest en optegnelse over en årgang af unge kunstnere fremfor et tematisk bud på 'tidens kunst'. Alverdens mulige (og umulige!) genrer og tematikker breder sig derfor i et felt af udtryk og udsagn, man selv må navigere i og skabe mulige læsninger i. Kvalitetsmæssigt svinger de præsenterede projekter fra det vellykkede og velovervejede over det mindre vellykkede til det decideret mislykkede. De fleste bidrag befinder sig et sted midt i mellem, hvilket måske peger på den status, som udstillingen tilsyneladende har hos kunstnerne, såvel som hos administratorerne.

Garvede udstillere
I modsætning til mange andre lande som f.eks, England eller Tyskland, betragtes
'EXIT98' - i hvert ikke endnu - som dén afgørende gennembrudsudstilling, der for første gang for alvor giver kunstnerne mulighed for at møde et publikum. Herhjemme er der derimod efterhånden tradition for, at unge kunstnere udstiller så meget som muligt i løbet af akademitiden med det resultat, at karrieren så at sige ikke starter ved afgangen fra akademiet, men nærmere ved optagelsen.
Mange af de udstillede kunstnere har således allerede en stor udstillingsvirksomhed bag sig. De leverer derfor mindre værker til udstillingen, som f.eks. de allerede på Louisiana udstillede Maria Karlsson, N55 og Superflex. De positive overraskelser ligger derfor i mødet med kunstnere og projekter, man ellers ikke ofte har haft lejlighed til at stifte bekendskab med, f.eks. de narrative installationer af rasmus knud og Mette Gamst.
Årsagen til at overraskelserne derudover desværre domineres af negative indtryk kunne måske bl.a. findes i de yderst begrænsede budgetter, som ikke rigtigt muliggør at udstillingen bliver til den væsentlige begivenhed, den faktisk kunne være.

Tradition eller fornyelse
I kataloget gør professor Torben Christensen en dyd ud af at nævne mangfoldigheden, ja næsten genreløsheden, i tidens kunst, samtidigt med at kunsten tilskrives en særlig høj grad af konceptualitet og kontekstualitet, dvs. at værkerne henholdsvis reflekterer over deres egen tilblivelse, kunsthistorie etc. og over deres stedslige, institu-tionelle og samfundsmæssige placering. Dette er selvfølgelig rimelige fordringer at stille til en kunstner med seks års højere uddannelse bag sig, men spørgsmålet er, hvorvidt denne refleksivitet og kontekstbevidsthed - som altid tilskrives 90'ernes kunst - nu også virkelig er tilstede, eller hvorvidt der snarere er tale om en varebetegnelse?
Det er naturligvis en vidtgående diskussion, men undertegnede har dog vanskeligt ved at se den påståede kontekstbevidsthed udfoldet på nærværende udstilling, der f.eks. ikke rummer mange overvejelser over den konkrete institutionelle sammenhæng, der vel ellers er en rimelig 'kontekstuel' fordring. Tværtimod synes de fleste kunstnere - dog ikke alle - at være mest optaget af kunstnersubjektet; hvorledes man overhovedet kan tale - og om hvad. Problemstillinger, der groft generaliseret kan betegnes som en særlig middelklasse-eksistentialisme. Disse kunstnere er alle børn af velfærden, med alt hvad dette på godt og ondt indebærer af verdens- og selvforståelse. Det kan diskuteres, hvorvidt det er kritisabelt at bruge disse emner og materialer i kunsten.
På en afgangsudstilling af denne art bør man kunne forvente større refleksion over kunsten, kunstskolen og kunstnerens rolle inkorporeret i Exit-udstillingerne fremover.

nEXIT98, Kunstforeningen, Gammel Strand 48, København, tir.-søn. 10-17. Til 2. august.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her