Læsetid: 4 min.

Hvilken vanvittig stræben

1. juli 1998

Fornem biografi om nobelpristageren Niels Kaj Jerne, der tegner et interessant billede af sammenhængen mellem liv og værk

NY BOG
Udadtil var den dansk-engelske immunolog Niels Kaj Jernes liv en strålende succeshistorie. Jerne var særdeles velestimeret af kolleger og havde en succesfuld international forskerkarriere ved blandt andet WHO, University of Pittsburgh, Paul Ehrlich-Institut, Basel Institut für Immunologie og Institut Pasteur, Paris. Jerne formåede egenhændigt ved hjælp af sin indsats at styrke europæisk immunologi i forhold til USA og vragede således et tilbud om et professorat ved Harvard. Som kronen på værket modtog han i 1984 nobelprisen i fysiologi/medicin for sine teoretiske bidrag til immunologien og blev på denne vis den første, der modtog nobelprisen i fysiologi/medicin som teoretiker snarere end som praktiker.
Men indadtil var Jernes livshistorie langtfra en succes, men indeholdt elementer fra klassisk græsk tragedie. Jerne var i høj grad teoretiker på alle livets områder og følte sig hele sit liv som en fremmed i forhold til andre mennesker, hvilket kom til at kendetegne hans engagement i sit eget liv og de mennesker der befolkede det.

Fejlslagne begyndelser
I 1911 blev Jerne født i England af danske forældre og fik derfor i overenstemmelse med britisk lovgivning automatisk engelsk statsborgerskab. Familien flyttede dernæst til Holland, hvor Jerne tog studentereksamen og forsøgte sig med universitetsstudier i kemi, førend han i 1934 blev immatrikuleret som lægestuderende ved Københavns Universitet. Studierne var ikke til at begynde med nogen ubetinget succes, og blev lagt på hylden for en tid til fordel for et arbejde som først forlagsagent og siden som assistent for sin far ved baconsaltningsforsøg i Holland. Først i 1939 genoptog Jerne medicinstudiet og aflagde lægeløftet som 37-årig i 1947.

Afgørende mellemspil
I 1935 mødte Jerne den unge kunstnerinde Ilse ('Tjek') Wahl, som blev hans første kone og siden fødte ham to børn. Forholdet blev negativt præget af, at Jerne i lange perioder opholdt sig i Holland, og ægteskabet faldt henimod 1945 helt fra hinanden, da Jerne i flere omgange havde udenomsægteskabelige affærer. Det afgørende ryk mod en skilsmisse foregik, da Jerne kastede sig ud i et sado-masochistisk forhold til Tjeks gifte veninde Adda. Da Jerne ved samme lejlighed fik nys om, at Tjek også havde haft affærer og konfronterede hende med krav om skilsmisse, blev det Tjeks skrøbelige psyke for meget, og i slutningen af oktober 1945 begik Tjek selvmord.
Jerne var i resten af sit liv stærkt præget af skyldsfølelse over selvmordet, hvilket for eksempel viste sig ved at han altid rejste rundt med Tjeks efterladte malerier, og at hans alkoholforbrug efterhånden voksede til misbrug.

Omsider karriere
Efter selvmordet giftede Jerne sig i 1947 med Adda og begravede sig yderligere i sit forskningsarbejde ved Statens Serumsinstitut, hvilket i 1951 førte til den medicinske doktorgrad ved Københavns Universitet. Efterhånden blev Jerne stedse mere utilfreds med sine økonomiske vilkår i Danmark og flyttede i 1956 til Genève til en administrativ post i WHO.
Kort forinden havde han publiceret sine epokegørende teoretiske overvejelser om immunsystemets selektionsmekanismer, som han i 1974 fulgte op med sin berømte netværksteori. I 1962 blev Jerne udnævnt til professor i mikrobiologi ved University of Pittsburgh, hvor han efterfølgende udviklede en særdeles succesfuld 'plaque'-metode til kvantificering af enkelte antistofproducerende celler. Metoden publiceredes i det velestimerede videnskabelige tidsskrift Science og blev over en længere periode en af de tre mest citerede artikler overhovedet.
Trods en langsom start var Jerne som 51-årig dermed særdeles velanset og siden gik det slag i slag med karrieren indtil nobelprisen i 1984.
På hjemmefronten drev Jerne imidlertid rundt som et skib for vinden. Adda blev således retoucheret bort fra den officielle historie i forbindelse med Jernes tredje ægteskab til Ursula ('Alexandra') Kohl, der var ganske meget yngre, og som blev ved Jernes side til hans død. Det forhindrede dog ikke Jerne i at have en længerevarende affære med en amerikansk kvinde, der resulterede i Jernes tredje barn i 1970.
Jerne gik på pension i 1980 og døde som 82-årig i 1994 i Castillon-du-Gard i Languedoc, Frankrig, efter længere tids alvorlig sygdom.

Materiale til selvbiografi
Thomas Söderqvist har med sin biografi om Niels Kaj Jerne begået et særdeles interessant stykke videnskabshistorie. Han har haft adgang til Jernes righoldige materiale, hvor alt fra en tidlig alder blev gemt - fra biografbilletter og breve til minutiøse lister over døgnets tilbragte timer. Materialet har været tiltænkt en selvbiografi, og Jerne blev derfor begejstret medspiller på Söderqvists ti-årige forskningsprojekt, der nu foreligger som disputats. Dermed består biografien dels af oprindeligt materiale og dels af Jernes senere tilkomne kommentarer.
Söderqvists projekt afdækker fint sammenhængen mellem Jernes komplekse person og værk. Takket være en intelligent analyse af Jernes forskellige videnskabelige bidrag og hans turbulente privatliv, lykkes det at få et fornemt indblik i den selektion af ideer, der kan forme videnskabsmandens - og kunstnerens - kreativitet.
Det bliver undertiden fremhævet, at mange videnskabsmænd er meget snævre i deres interessefelt, og at det er denne fokusering, der i sidste ende skaber en succesfuld videnskabsmand. Niels Kaj Jerne var en polyglot, der talte og skrev en lang række sprog, og som havde læst vidt og bredt fra Kierkegaard over Nietzsche til Shakespeare.
Jerne var således et usædvanlig menneske, der formåede at udnytte sin brede kulturelle baggrund til at forny sit videnskabelige område. Desværre formåede han ikke at overføre denne viden til et oprigtigt engagement i andre mennesker og sluttede tilsyneladende tidligt en faustiansk pagt med skæbnen, hvorigennem han måske nok blev anerkendt for sin videnskab, men aldrig fandt sig tilrette i verden.

*Thomas Söderqvist: Hvilken kamp for at undslippe. En biografi om immunologen og nobelpristageren Niels Kaj Jerne. 756 s, illust. 495 kr. Borgen

Morten Kringelbach er cand. scient. og studerer hjerneforskning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her