Læsetid: 6 min.

Det er jo ingen fejl at være far

31. juli 1998

Flere og flere fædre sætter spørgsmålstegn ved, om det kan være rigtigt, at de ikke har ret til at være fædre på ligeværdige vilkår med moderen efter en skilsmisse

Sekretariatet hos Foreningen Far er gabende tomt.
Der er åbenbart ikke mange, der henvender sig her i det lille lokale på tredje sal i Valby Medborgerhus, der hver tirsdag har åbent for personlig- og telefonisk rådgivning. Plakaten på væggen med barnet, der holdes tæt ind til kroppen af en tydeligt behåret arm, antyder, at det er den rigtige etage, men der har måske været tid til at få sig en kop kaffe et andet sted.
Jeg venter og går lidt rundt. Passerer flere gange et rum med borde og grønne plasticstole, hvor en lille snes mænd sidder spredt i grupper eller for sig selv, men jeg tænker ikke på, det kan være her. Først synet af det lille håndmalede skilt i gulvhøjde fortæller, at mændene ikke er bydelsrødder, men enten venter på at få rådgivning eller sidder i en samtale med foreningens aktive.
På et aflangt bord står forskellige mapper med pjecer vedrørende lovgivning om skilsmisser, forældremyndighed og samvær med børn efter en skilsmisse.
Et par mænd bladrer mere eller mindre målrettet i materialet eller sidder og lytter diskret til de andre i rådgivningen.
"Næste", råber Erling Fundal, en af foreningens rådgivere, der er på vagt denne tirsdag.
En mørklødet mand sætter sig over for ham og viser Erling papirerne, der indeholder en stævning fra den advokat, moderen til hans datter har hyret. Cirka en fjerdedel af de mænd, der henvender sig til foreningen er udlændinge, der har problemer med den danske lovgivning.

Anonym rådgivning
Mandens tidligere kone vil have fuld forældremyndighed, det har han ikke villet acceptere, og nu skal sagen i retten.
"Ja, du er blevet stævnet for at være far. Du har fået at vide, det er en fejl, at du er far," siger Erling Fundal, og manden nikker.
Rådgivningen i foreningen er anonym og de mænd og få kvinder, der benytter sig af tilbuddet, ønsker for det meste at forblive sådan, fordi de har verserende sager kørende. Foreningen, der for nogle år siden udvidede navnet med sætningen: 'til Støtte for Børn og Forældre', rådgiver også kvinder, der har problemer med at aftale samvær om børnene.
"Hvad vil du sige i retten, hvis du bliver spurgt om, hvorfor du vil have forældremyndigheden over barnet," spørger Erling Fundal.
Manden virker overrasket, men svarer tøvende, at moderen, der også er af iransk afstamning, vil rejse til hjemlandet med barnet.
"Nej, prøv igen," siger Erling Fundal: "Hvordan vil du have det med ikke at kunne se dit barn?"
Manden ser endnu mere tøvende ud, og gnider sig i panden: "Jeg er bange, for at hun rejser med barnet."
"Ja, det er okay, at du er bange. Du skal bare ikke forsøge at gøre moderen til fjenden. I er to om det her barn, og det skal I blive ved med. Det er bedst for barnet," siger Erling Fundal,
"Når en mand f. eks. ringer og spørger, hvad han skal gøre, når han vil flytte og have barnet med sig, fordi han ikke kan undvære barnet, så spørger jeg: hvad med moderen; har du tænkt på hende," forklarer han.
Efter ti minutters samtale, rejser manden sig med en liste over advokater, der har specialiseret sig i familieretssager, som han kan kopiere nede i underetagen: "Der er ikke andet at gøre, når du har modtaget en stævning, og I ikke kan blive enige," siger Erling Fundal.
Han tilbyder hjælp til at udfærdige en rykkerskrivelse til statsamtet. Men den iranske mand siger, han ikke har problemer.
Et af foreningens mest benyttede tilbud er hjælp til at skrive til myndigheder og advokater og klage over afgørelser. Den nyindkøbte computer i sekretariatet summer konstant hele denne tirsdag.
Ved et af de andre borde sidder Jeanette Sørensen, der ligesom Erling har gennemgået træningen som rådgiver i foreningen. Hun studerer et brev, som en af mændene i rådgivningen har modtaget.
"Det er utroligt, hvad kvinder kan finde på at skrive," siger hun til den far, der har modtaget brevet, fra sin tidligere kone.
Jeanette er fraskilt, men er en af de få aktive i foreningen, der uden konflikter er blevet enig med den anden forældre om, at de begge skal have kontakt med barnet.
"Jeg er aktiv i foreningen, fordi jeg selv er skilsmissebarn og desuden har været i et forhold med en frustreret weekendfar, der så sine børn hver anden uge - hvis han var heldig. Mit ømme punkt er børnene. Jeg kan blive rasende over at se, hvad børn bliver udsat for, når forældrene bekæmper hinanden."
I brevet, som den høje, karseklippede mand (vi kalder ham J), har modtaget, klager moderen over, at den ni-årige søn, han har forældremyndigheden over, er overvægtig, snavset, lugter i håret og får dårlig kost. Moderen er også utilfreds med at faderen har givet drengen en computer med internetadgang. Det gør en god far ikke, skriver hun.
"Det er småting", siger Jeanette: "Der er en del mænd, der bliver anklaget for incest. F. eks. kender jeg en sag, hvor moderen fik sin fem-årige datter undersøgt på hospitalet, fordi hun mistænkte faderen for at have et seksuelt forhold til pigen. Det viste sig, at dårlig hygiejne var skyld i irritationen, pigen havde i skidtet. Faderen havde hende kun få gange om måneden."
Hun finder en pjece som foreningen har udgivet og peger på en side, hvor der står, at det i "kun" i to procent af alle incestsager, er den biologiske far, der har begået overgrebet. Tallene stammer fra en offentlig undersøgelse.
J kigger på brevet: "Min tidligere kone er jo helt ude i skoven. Hun nægter mig samvær med min datter, efter vi har aftalt det i statsamtet, og så siger hun, det hele er min skyld."
- Men lider dine børn ikke af, at du også bekæmper din tidligere kone?
J: "Hvis min kone fra dag 1 havde gået med til, at vi skulle dele ansvaret og pligterne omkring børnene, var der jo ikke kommet alt det her ud af det," siger han og åbner den sorte sagsmappe, så jeg kan se sagsakterne, der efterhånden er krøllede i kanterne. J har en datter og en søn. Efter et år med forhandlinger i statsamtet, har han fået forældremyndigheden over sønnen. Moderen har forældremyndigheden til datteren.
"Jeg var så dum at gå med til at få samvær hver anden weekend, og sagde ja, fordi jeg troede, det var praksis. Men jeg mener, det er bedst for børnene at vokse op og mærke, at de også har en biologisk far. For mig selv var det et chok, da vi blev skilt, og børnene ikke var der mere. Jeg havde arbejdet på akkord og var derfor den, der var mest sammen med børnene. Bragte dem i skole og hentede dem igen og var sammen med dem om eftermiddagen. Det var vores normale hverdag. Nu kan jeg ikke gå oven på til deres værelse og sige godnat mandag aften. Det er en helt anden hverdag."

Mønstrene
Da aftenen er slut har jeg overværet to samtaler ud over den første, der alle følger et typisk mønster, påpeger Erling Fundal.
Manden først i trediverne, der endnu ikke var blevet skilt, men ville sikre sig, at han ikke kom til at stille sig dårligt juridisk i det tilfælde, at moderne skiftede mening og ville have forældremyndigheden alene.
Datteren var to år og ifølge Erling Fundal, er omkring 45 procent af de mænd, der opsøger foreningen, blevet skilt inden det første barn er fyldt tre år.
"Mændene stiller også krav i dag og har forventninger til familielivet. Det kan kvinderne ofte ikke overskue og føler sig presset af mændene," er Erling Fundals forklaring.
Den sidste mand, der giver mig lov at lytte på, nægter, at lade moderen se deres datter, fordi han mener, hun er alkoholiseret.
"Der er mange af mændene i rådgivningen, der har børn sammen med - nu - enlige mødre på bistand. Mødrene har det virklig hårdt. Det mærker mændene. Men hvor de før mente, at det kunne de ikke gøre noget ved, så prøver de nu at tage mere ansvar for barnet," siger Erling Fundal.
Mandens datter leger i lokalet og venter på, at far skal blive færdig. Hans samtale er hurtig overstået - han er kommet til før de andre - fordi han har et barn med.
Da klokken er omkring 11, er lokalet tømt og endnu en travl tirsdag er slut.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu