Læsetid: 5 min.

Ingen lyst til løgne

4. juli 1998

Dommere - ikke politikere - er i færd med
at sætte punktum for Kenneth Starrs undersøgelser af præsident Clintons adfærd

Mens præsident Clinton har haft kronede dage med familien i Kina, har hans plageånd, den uafhængige undersøger Kenneth Starr været udsat for så mange tilbageslag, at man begynder at få ondt af ham.
Som tidligere konstateret på denne plads, er sagen i dag skrumpet ind til ét enkelt spørgsmål: Har Clinton - i forbindelse med et forhør i en sag, som sidenhen er blevet afvist af en dommer med den begrundelse, at den helt enkelt var for tynd - talt usandt om karakteren af sit forhold til Monica Lewinsky, praktikanten?
Man kan undre sig over, at Kenneth Starr ikke selv har pakket ned og erklæret undersøgelsen afsluttet. Forbløffende nok har Kongressens politikere, som egentlig er hans arbejdsgivere, endnu ikke grebet ind og lukket for hans bevilling.
Til gengæld har dommere i tre tilfælde indenfor det seneste par uger givet ham så kraftige rap over nallerne, at det kan være svært at se, hvordan han kan fortsætte ret meget længere.
"Kenneth Starr kan anklage min hund, anklage min kat, men jeg vil ikke lyve om præsidenten, jeg vil ikke lyve om førstedamen." Sådan sagde Webster Hubbell, da han for nogle måneder siden fik at vide, at Starr ville slæbe ham i retten for skattesvindel.
Webster Hubbell er advokat, har i årevis været venner med Clinton-familien, sammen med Hillary Clinton (og andre) drev han advokatforretning i Little Rock i Arkansas, og flyttede i 1993 med til Washington, hvor han blev vicejustitsminister.
Men det gik galt for Hubbell. Som en udløber af undersøgelserne omkring Whitewater - en udstykningsforretning i Arkansas - blev det afsløret, at Hubbell i sit gamle advokatfirma bl.a. havde stjålet fra nogle klienter. Han er ikke dømt eller anklaget for noget omkring Whitewater, men Starr og hans folk faldt altså over denne kriminelle handling. Hubbell måtte træde tilbage fra sit embede foråret 1994 og tilbragte atten måneder i et fængsel, før han blev prøveløsladt.
Men Kenneth Starr synes at være overbevist om, at Hubbell sidder inde med viden, som Starr kan bruge. Efter løsladelsen fik Hubbell et tilbud om immunitet fra yderligere anklager i Whitewater-sagen (hvor han altså ikke har været dømt), hvis Starr til gengæld kunne få udleveret Hubbells personlige regnskaber fra de seneste år.
Og så gentog historien sig: Under gennemgangen af dette materiale afslørede Starrs folk, at Hubbell havde snydt i skat. Hvorefter Starr rejste sag mod Hubbell - samt hans kone, hans advokat og hans revisor. Hubbell har fortalt, at Starr tilbød ham at trække skattesagen tilbage, hvis Hubbell ville hjælpe ham med oplysninger om mr og mrs Clinton. Hvilket Hubbell fnysende forarget afviste.
Onsdag i denne uge kom en opsigtsvækkende afgørelse fra en føderal såkaldt distriktsdomstol (første instans): Sagen er afvist, Starr kan ikke som undersøger i Whitewatersagen retsforfølge Hubbell for forhold, der ligger udenfor kommissoriet; Starr har brudt sit løfte til Hubbell om immunitet ved at bruge det udleverede materiale til at indlede en sag om et andet forhold end det materialet skulle bruges til - Hubbell er dermed blevet sit eget hovedvidne mod sig selv, hvilket er forbudt i den amerikanske grundlov.
Dommeren gik videre. Han betegnede i sin kendelse Kenneth Starrs holdning til grundlovens regler om beskyttelse af vidner
og anklagede som 'scary' - skræmmende.
Denne kendelse ligger i forlængelse af en principafgørelse i forrige uge: Starr havde forsøgt med en dommers hjælp at få udleveret nogle private notater og brevvekslinger mellem Vince Foster Jr. (yderligere en Arkansas-jurist som kom med til Washington, men som begik selvmord juli 1993) og dennes advokat. Dommeren belærte Starr om, at fortroligheden mellem en advokat og hans klient ikke ophører med klientens død.

Susan McDougal er en af de mange skæve bipersoner i hele denne lange sag. Heller ikke hun er nødvendigvis ét af Guds bedste børn.
Sammen med sin nu afdøde fhv. ægtemand Jim var hun rent faktisk indblandet i den oprindelige Whitewater-sag og er rent faktisk dømt for at have medvirket til at få et kreditforeningslån på 300.000 dollars under falske forudsætninger. Hvis ikke Clinton var blevet præsident, og hvis ikke - har det nu vist sig - mangemillionæren Richard Mellon Scaife havde investeret rigtig mange penge i at få freelance journalister til at finde noget snavs, der kunne vælte præsidenten, så var den lille sag (ligesom Hubbells klientbedragerier) formentlig aldrig blevet opdaget. Og var den blevet opdaget ville den næppe have ført til andet end en bødestraf.
Men hun fik en dom og det samme gjorde hendes eks-mand, som døde i fængslet. Susan McDougal har siddet inde i 21 måneder. De første 18 for foragt for retten - hun nægtede at samarbejde med Starr, og hun var den første der var fremme med påstanden om, at han var rede til at handle med sandheden - bare han fik materiale nok til sin sag mod præsidentparret. Susan McDougal nægtede at udtale sig overhovedet. Efter de 18 måneder startede hun her i foråret afsoningen af sine to år for Whitewater-sagen.
Sidste uge behandlede en dommer i Arkansas hendes anmodning om at blive overført til en mildere form for afsoning - hendes ryg var blevet ødelagt af de første to år. Dommeren satte hende i stedet på fri fod og mere end antydede, at hun havde været udsat for en urimelig behandling.
Kenneth Starr rejste for nylig en ny foragt-for-retten-sag mod hende, fordi hun efter udløbet af de 18 måneder fortsat ikke vil tale med ham. Denne sag venter nu på at blive behandlet.
I begyndelsen af juni offentliggjorde medietidsskriftet Content en artikel, der påviste at Starr og hans folk i en række konkrete situationer havde briefet journalister om vidneudsagn afgivet overfor den storjury, som i sidste ende skal beslutte om der er grundlag for at rejse tiltale mod præsidentparret. Møderne i en storjury er strengt hemmelige. Redaktøren af Content, Steven Brill, påviste at Starrs pressepleje havde været partipolitisk (republikansk) betonet og fulgte en klar politisk strategi. Starr erkendte at han havde briefet journalister, men at det ikke var ulovligt at briefe om, hvad vidner kunne tænkes at sige - det var først ulovligt, når vidnerne havde afgivet udsagnet. Måske var det synspunkter af denne art der fik dommeren i Hubbell-sagen til at kalde Starrs retsopfattelse for 'scary'.

I denne uge har man så langt om længe afsat nogle dage til afhøringer af Linda Tripp, ansat i Det hvide Hus' pressekontor under George Bush, men først og fremmest kendt som personen der med hemmelige mikrofon optog Monica Lewinskys beretninger om hendes påståede affære med Clinton.
Starrs store opgave i forbindelse med disse afhøringer bliver at gøre Tripp troværdig som vidne. Det kan godt blive et problem.
Blandt andet skal det afklares om hendes båndoptagelser har været lovlige. De er foretaget i Maryland, som grænser op til Washington DC. Efter de lokale delstatslove er det ulovligt at arbejde med skjult mikrofon - Marylands justitsministerium varmer tilsyneladende op til en sag mod hende. Men det er på samme måde et spørgsmål om materiale, der er indhentet på denne måde, kan anvendes i en føderal retssag. Kenneth Starr mener ikke lovgivningen eksplicit forbyder det og det synes at være godt nok for ham. Scary.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu