Læsetid: 3 min.

Job får unge til at droppe studierne

1. juli 1998

Studerende, der fravælger SU for at have meget erhvervsarbejde, dropper hyppigere ud. Ældre studerende skal tjene mest, og forlader oftere studiesystemet

Det er ikke de studerende, der modtager SU, der oftest dropper studierne, men de studerende, der har valgt at arbejde så meget ved siden af studierne, at SU'en bortfalder.
Når regeringen i en rapport om uddannelseseffektivitet lægger op til reguleringer i SU'en for at få de unge tidligere i gang, er det altså ikke sikkert, at de dermed rammer målgrupen.
"Vores største problem er ikke med de unge, der modtager SU. Det er typisk de lidt ældre studerende, dem over 25, der vælger at undlade at få SU for at kunne have meget erhvervsarbejde. Det meget erhvervsarbejde giver sig adfærdsmæssige udslag i forhold til studierne," siger Stig Garsdal, specialkonsulent i SU-styrelsen, til Information.
Garsdal bliver bakket op af en rapport, som Rigsrevisionen skrev i 1996. Rapporten viser en markant forskel i antallet af folk, der forlader studierne mellem dem, der klarer sig selv, og dem, der modtager SU.
Af Rigsrevisionens rapport fremgår det, at næsten 90 procent af de studerende fik SU-stipendier - og at frafaldet var dobbelt så stor i gruppen, der ikke fik SU, som i gruppen, der fik det.

Kigget efter i kortene
Rigsrevisorerne havde kigget en gruppe på 2.600 universitetsstuderende i kortene. Alt efter studiet fik mellem hver 10. og hver 3. studerende ikke SU. Men op imod halvdelen af dem, der afbrød studiet, fik ikke SU.
"Undersøgelsen viste, at der var en klar tendens til, at stipendiemodtagere i højere grad blev kandidater end studerende, der ikke fik tildelt stipendier. Der var endvidere en klar tendens til, at stipendiemodtagere i mindre grad afbrød studiet, end studerende som ikke fik tildelt stipendier" skriver Rigsrevisionen.
Når studerende vælger at droppe SU, er det fordi der sammen med støtten fastsættes et maksimalt antal timer, hvori der må arbejdes. For tiden omkring 11 timer om ugen. Hvis man siger nej til SU, skal man et godt stykke over 20 timer om ugen i erhvervsarbejde, før det er en fornuftig forretning. Men samtidig betyder meget erhvervsarbejde for mange, at studiet bliver for meget, og de dropper ud.
Det er mest de lidt ældre studerende, der vælger den vej: "De meget unge tager færre studielån. Og vi kan se, at de lidt ældre arbejder mere. Måske fordi voksne har andre behov end 19-årige. Men samtidig er der så en gruppe af de fuldtidsarbejdende ældre, der forlader studierne. Og det er en gruppe af initiativrige mennesker, så det er synd," siger Garsdal.

Hollandsk inspiration
Undervisnings- og finansministeriets rapport om effektiviteten i uddannelserne foreslår, at SU-systemet fremover bliver brugt som et instrument til at få folk tidligere i gang, og tidligere færdig, med uddannelsen. Man henter inspiration i det hollandske SU-system. Der har man ingen ret til SU efter at være fyldt 27 år, og en studerendes SU bliver simpelt hen lavet om til et lån, hvis den studerende ikke tager sine eksaminer. Systemet betyder, at hollandske studerende har Europa-rekord i gennemførselshastighed. I forhold til hollænderne er danske studerende gennemsnitligt mere end fire år længere undervejs i uddannelserne.
Bitten Vecht sidder i SU-rådet, der har rådgivet undervisningsministeren i SU-spørgsmål. Rådet har ikke fastlagt en endelig holdning til spørgsmålet om at bruge SU som studieadfærds-regulator.
"Den SU-lov, vi har, er meget enkel. De tidligere mange ændringer i loven har givet mange problemer, og vi er meget tilfredse med, at det nu fungerer. Derfor skal der være meget store fordele forbundet med en ændring, før man skal lave loven om," siger Bitten Vecht.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her