Læsetid: 4 min.

Kabila slipper billigt fra massakrer

31. juli 1998

FN beder Congos præsident Laurent Kabila undersøge anklager mod sig selv om at have begået massakrer mod hutu-flygtninge under krigen i Zaire i 1996

BOSTON - "Laurent Kabila slap billigt. Han satsede højt og vandt. Hans regime blev belønnet for at obstruere vort arbejde."
Reed Brody var indtil november sidste år vicechef for et hold menneskerettighedseksperter, som FN's generalsekretær Kofi Annan havde sendt til Laurent Kabilas Demokratiske Republik Congo for at undersøge påstande om massakrer mod tusinder af hutu-flygtninge fra Rwanda under krigen i Zaire i 1996.
Den 29. juni blev FN-holdets rapport overrakt Sikkerhedsrådet, som stort set ignorede den.
"Det er beskæmmende og skandaløst," siger menneskeretighedsadvokaten Reed Brody, ledende rådgiver i Human Rights Watch, til Information.
I sit følgebrev til rapporten opfordrede Annan Sikkerhedsrådet til at fortsætte undersøgelserne af massakrene i det tidligere Zaire og stille de ansvarlige for FN's krigsforbryderdomstol i Arusha, Tanzania, der beskæftiger sig med folkemordet i Rwanda.
I stedet valgte Rådet i en udtalelse den 13. juli at overdrage den 52 sider lange rapport til regeringen i Congo og i Rwanda og anmode dem om at fremlægge et fyldigt svar på anklagerne inden 15. oktober.
"Sikkerhedsrådet beder de personer, som er beskyldt for at have begået horrible forbrydelser om at undersøge sig selv. Det er et helt ekstraordinært eksempel på frasigelsen af sit ansvar," siger Amnesty International.

Generede FN's arbejde
Historien om FN-holdets forsøg på at granske i de massakrer, som tilsyneladende blev begået af Kabilas oprørshær mod civile hutu-flygtninge fra Rwanda i det østlige Zaire, er ikke alene tragisk og komisk men også instruktiv.
Oprørslederen lod sine håndlangere i Congos hovedstad Kinshaha genere FN's udsendte eksperter, mens han selv forsikrede USA's FN-ambassadør Bill Richardson og Kofi Annan, at holdet nok skulle få fri og uhindret adgang til de områder, hvor massakrene skulle være fundet sted.
Men Kabilas løfter blev stort set aldrig opfyldt.
"Da vi endelig fik tilladelse til at besøge Mbandaka i det nordvestlige Congo, hvor de mest friske spor af myrderierne fandtes, forlangte Kabila-regeringen, at FN skulle udbetale 1,7 million dollar til oprettelsen af et congolesisk følgehold," husker Reed Brody. Det afviste FN.
Senere i flyveren på vej til Mbandaka opdagede FN-eksperterne, at regeringsagenter medbragte protestskilte mod deres mission. Eksperterne blev senere mødt af civile med disse skilte. Til sidst blev FN-folkene jaget bort af en demonstration organiseret fra centralt hold.

USA gik efter mineraler
USA's rolle i forløbet er speget. Da fransk-støttede diktator Mobutu Sese Sekos kontrol i det østlige Zaire blev udfordret i 1996 af Kabilas politisk-militære gruppe Alliance des Forces Démocratiques Pour la Liberation de Congo-Zaire (AFDL), så USA en strategisk åbning og kastede straks sit lod med oprørerne og deres militære allierede i Rwanda.
USA havde en oplagt interesse i at vinde adgang til Congo-Zaires rige beholdning af mineraler og samtidig opnå strategisk fodfæste i et af Afrikas største lande.
Forholdet til den nye tutsi-regering i Congos nabostat Rwanda var også af stor betydning. Amerikanerne havde fra deres plads i Sikkerhedsrådet praktisk talt ladt tutsi-stammen i stikken under hutu-militsens folkemord i 1994 og følte sig forpligtet til at hjælpe det sejrende tutsi-styre økonomisk og militært.

USA's blinde øje
Eftersom tutsi-regeringen i Rwanda havde en stærk interesse i at jævne hutu-flygtningelejre med jorden på den anden side af grænsen i Øst-Zaire, hvor nogle af de ansvarlige for folkemordet befandt sig, kan USA have set gennem fingre med overgreb på civile hutuer.
Denne passive optræden skyldes utvivlsomt, at rwandesiske soldater udgjorde kernen i Kabilas oprørsstyrke mod Mobutu.
Under krigen angreb AFDL-styrker konstant FN's flygtningelejre og jog flere hundredetusinde civile hutuer fra Rwanda først nordpå mod Kisangani og dernæst vestover mod Mbandanka. Tusinder eller titusinder blev enten myrdet eller døde af sult og sygdom undervejs. Der hersker lidt tvivl om, at størstedelen af massakrene blev udført af rwandesiske tutsi-soldater og officerer som hævn for hutuernes folkemord.

Vidste hvad der foregik
I hele dette forløb undlod FN's sikkerhedsråd at iværksætte en altomfattende evakuering af hutu-flygtningene, som kun USA havde de logistiske midler til at gennemføre.
"Fra sine efterretningskilder må den amerikanske regering have vidst, hvad der foregik. USA havde jo et nært forhold til Rwandas hær," konstaterer Reed Brody.
På denne baggrund ønskede Washington formentligt ikke at bryde med sin nye allierede, præsident Laurent Kabila, i forbindelse med FN's efterforskning af massakrene i 1997-98.
"USA var først og fremmest interesseret i at få det overstået og starte på et nyt kapitel," mener Brody.
Så da Kabila-regeringen begyndte at stille krav til FN-holdet, gav den amerikanske FN-ambassadør sig gang på gang. Først fik han Kofi Annan overtalt til at sætte holdchefen Roberto Garreton fra sin post, dernæst blev undersøgelsen underlagt generalsekretæren og Sikkerhedsrådet i stedet for at være politisk uafhængig.
"Faktum er, at efterforskningen opnåede meget spinkel politisk støtte fra USA i Rådet," siger Brody.

Kabila kan slappe af
Da Kabila tidligere i år krævede, at undersøgelsen skulle starte i Øst-Zaire, hvor eventuelle massegrave formentligt var blevet fjernet allerede, slog Kofi Annan bak og trak til USA's ærgrelse FN-eksperterne ud af Congo.
Som følge er rapporten om massakrene i Zaire ufuldstændig.
"Vi er ikke i stand til at pege på de politisk og militært ansvarlige i Rwandas og Congos regering. Kun i få tilfælde kender vi navnene på dem, der stod for myrderierne. Vi ved end ikke, om massakrene i Mbandaka var rwandesiske tutsi-soldaters personlige hævnakt mod hutuer eller resulatet af en bevidst militær strategi," forklarer Brody.
"Disse oplysninger sidder Rwandas og Congos regering inde med, så en fuldstændig rapport kræver en international efterforskning med deltagelse af vestlige efterretningstjenester, hvor man prøver at få fat i dokumenter og angrende vidner."
Med Sikkerhedsrådets frasigelse af sit ansvar har det nu lange udsigter.
Kabila og hans allierede i Rwanda kan slappe af.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu