Læsetid: 6 min.

Kaospiloten der brød gennem græsrodsmuren

4. juli 1998

Der er ikke langt fra organisationsteori til det socialt bankende hjerte, hævder Kulturministeriets Udviklingsfonds nyslåede formand, overkaospilot Uffe Elbæk

Enten elsker man Kaospiloterne, eller også hader man dem. Det er billedet, der tegnede sig, da undertegnede foretog en række telefoniske punktnedslag blandt kulturelle nøglepersoner i Århus. Blålys, ildsjæl, projektmager, fabelagtig pædagog, lød skudsmålene til Uffe Elbæk, der leder og personificerer den utraditionelle uddannelse, som har dybe rødder i undergrunds- og græsrodsbevægelser i smilets by.
Headhuntet af kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen blev Uffe Elbæk første juli udpeget til formand for Kulturministeriets Udviklingsfond, afløseren for Kulturfonden, som Trevor Davies overtog ledelsen af efter sin indsats for Kulturby 96. Første oktober tager udviklingsfonden hul på fordelingen af 24 mio. støttekroner, der i modsætning til den udfasede Kulturfonds 28 mio. ikke er øremærket til samarbejde mellem amatører og professionelle.
Kulturministeren har meldt ud, at pengene først og fremmest skal tilgodese de tre områder: Multimedier, ungdomskultur samt flerkulturelle aktiviteter. Uffe Elbæk vil godt give en umiddelbar vurdering af punkterne, men understreger, at interviewet finder sted med forbehold for, at der er meget, han endnu har til gode at drøfte med ministeren, samt at han først møder de øvrige bestyrelsesmedlemmer 13. august.
- Hvor mener du, Udviklingsfonden skal sætte ind i forhold til multimedia?
"Mine hovedinteresser er vækstlagsområdet og det multikulturelle område," siger Uffe Elbæk, "hele multimedieområdet skal jeg til at forholde mig til og finde ud af, hvad det kan bære hjem. Man kan sige, at det er et område, som i forvejen er inde i en rivende kommerciel udvikling, og hvis vi skal gå ind og støtte multimediprojekter, så skal det være ud fra et klart kunstnerisk, indholdsmæssigt kriterie. Det skal i hvert fald ikke være kommercielle projekter på nogen måde."
- Hvordan bør der efter din mening satses på det, kulturministeren kalder det flerkulturelle område?
"Jeg har spurgt kulturministeren om, hvorfor hun peger på det område. Jeg synes, det er spændende, fordi vi lever i en global verden. Vi har en dansk tradition, som jeg ved gud gerne vil værne om, og jeg synes på ingen måde, man skal underprioritere de bærende kulturinstitutioner i dagens Danmark. Men det er samtidig umådeligt berigende for en kultur at få gæster og blive inspireret."

Imod ghettotænkning
- Ungdomskultur skulle man tro måtte være dit speciale. Hvordan synes du, ungdomskulturen generelt har det?
"Når vi snakker om ungdomskultur, så håber jeg, at udviklingsfonden kan være med til at bløde det begreb op. Jeg er ikke meget for den dér ghettotænkning med børne-, ældre- og ungdomskultur. Der vil jeg meget hellere arbejde på at få noget dynamik og med- og modspil imellem miljøerne, så de ikke bliver så entydige. Et godt eksempel, som jeg synes nærmest er eksemplarisk, er et initiativ som samarbejdsprojektet mellem Peter Laugesen og DJ Soul-Anders, som har lavet et kombinationsprojekt, hvor der bygges bro mellem en ung kultur og en voksen, særdeles erfaren kunstners kultur. Hvis man kan få nogle af de dér dynamikker op at stå, så kunne det være rigtig interessant."
- Bliver der fortfarende plads til at støtte samarbejde mellem professionelle og amatører?
"Ja, men der ligger et fuldstændigt kvalitetskrav til grund."
- Hvilke kvalitetskrav kan man stille til et kulturprodukt?
"Åh, jeg skal være forsigtig med at formulere mig. Der er nogle tekniske og faglige kvalitetskriterier afhængig af, hvad det er for en kunstart, du er inde og røre ved. Og så er der en mere subjektiv kunstnerisk vurdering, der siger, jamen: Gør det her projekt en forskel, har det en idé, har det et kunstnerisk perspektiv, som kan påvirke den, der ser det, til at få en oplevelse, som faktisk flytter én. Det sker i det øjeblik, hvor du både bliver beriget, men også ændrer dig bevisthedsmæssigt, altså får en ny type indsigt, et nyt perspektv på dig selv og tilværelsen og det liv, du lever. Der må man jo gå ind som bestyrelse, og med de kompetencer og den faglige indsigt, som hver enkelt i bestyrelsen bærer med sig, gå ind og virkelig kigge på hvert enkelt projekt."

Den sociale dimension
- Ikke alle er lige glade for dit udgangspunkt. Modstandere af Kaospiloterne kalder uddannelsen et udtryk for ren managementtænkning. Fordom eller fakta?
"Udgangspunktet for Kaospiloterne var at uddrage de bedste erfaringer fra 10 års projekter i Århus til en egentlig projektlederuddannelse," siger Uffe Elbæk.
"Med afsæt i Frontløbermiljøet var det klart, at man havde en kulturel profil, specielt i de første år. Det har over tiden ændret sig til en mere bred forståelse af, hvad er det egentlig, når man snakker organisationsudvikling og det at skabe nogle ordentlige rammer for at ting kan lade sig gøre. Det kan så være indenfor det kulturelle område eller indenfor et mere erhvervsrettet perspektiv."
- Har Udviklingsfonden en social dimension?
"Nu er det jo altså en fond, som skal støtte kunst og kultur. Det vil jeg lige holde fast i, selv om jeg i den grad samtidig har et socialt bankende hjerte. Man skal kunne se, at det enkelte initiativ, det enkelte projekt, har en mere langsigtet funktion og effekt. Jeg vil synes, vi har gjort vores arbejde godt om tre år, hvis vi kan se tilbage på, at de projekter, miljøer og personer, vi har støttet, faktisk er blevet styrket i forhold til deres egen kunstneriske platform, dvs. de netværk de indgår i. Der skal stå noget varigt, når vi giver faklen videre."
- Siger du dermed, at netværket betyder mere for kunsten end den individuelle præstation?
"Jeg vil ikke lande i et eneten/eller, for jeg tror, der er tale om et både og."
- Hvornår har du sidst haft en bevægende kunstnerisk oplevelse?
"I forhold til hvad? Jeg har læst mange gode bøger i år, jeg har set mange rigtig gode film, jeg har hørt meget dejlig musik, jeg har oplevet meget dejlig dans, så jeg vil sige, at jeg vil nødig pege på noget bestemt. Men hvis jeg skal pege på to, så er det en installationsudstilling af Laurie Anderson, jeg så i London, og den anden er Lou Reeds nye lp," siger Uffe Elbæk, der for tiden bruger nattetimer på at læse Now and then af William Corlett samt Ben Wilbers The marriage of sense and soul, "en fremragende bog om integration mellem videnskab og religion."
- Er der, set med Uffe Elbæk-briller, grund til at ængstes over kommercialisering og amerikanisering?
"Man skal tage det meget seriøst. Der er ved at udvikle sig en monokultur, og jeg tror kulturen har en fødekæde. Hvis du ikke går ind og respekterer og støtter mangfoldigheden, så får det konsekvenser på længere sigt."

Forud for deres tid
- Var Kaospiloterne forud for deres tid, da de startede?
"Jeg tror, at mange græsrodsorganisationer var forud for deres tid. Når jeg i dag ser tilbage på mit arbejde i græsrods- og projekt-miljøer, så kan jeg se, at vi arbejdede, fordi vi havde ambitioner på vegne af det, vi lavede. Ideen bar i sig en vision, som forhåbentlig nogle gange var større end os selv. Det var ikke lønnen, der var afgørende, og det sjove er i dag, at hvis man går hen og kigger på, hvad medarbejdere vil have i dag, så er det ikke nødvendigvis højere løn, der er afgørende, men måske muligheden for selvudfoldelse, og om man bliver klogere og har indflydelse og så videre. Derfor tror jeg, der er mange private virksomheder, der kunne lære umådelig meget af at erfare, hvad det er, der gør, at folk vil lægge energi og arbejdstimer i græsrodsarbejde."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her