Læsetid: 3 min.

Kartofler er slik

25. juli 1998

DEN DYBE TALLERKEN
Kartoflen holder op med at vokse, når temperaturen når op omkring de her 25 grader eller mere, - næh, 18-20 grader som vi har dem nu, det er lige den rigtige temperatur for kartofler," sagde kartoffelavleren fra Lammefjorden.
Endelig et menneske, der er begejstret for sommervejret, tænkte jeg, men blev straks revet ud af min vildfarelse ved hans efterfølgende ord om den faretruende høje luftfugtighed og den deraf stedse lurende fare for skimmelsvampeangreb.
Jeg forstod, at det var et problem, men inden vi begge begyndte at græde, fortalte han optimistisk om sin magiske pind i marken. En satelitstyret anordning, der minutiøst måler situationen, (vind, lys, lufttemperatur, luftfugtighed, jordtemperatur - alt, hvad måles kan). Når den melder risiko for skimmelsvampe, rykker han ud med en forebyggende sprøjte. Det lød jo vældig snildt...
Men jeg havde alligevel fået færden af, at det der med kartoffelskimmelsvamp faktisk var mere alvorligt end han lod sig mærke med.
Lars Møller, landskonsulent i kartoffelavl fra Skejby, mestrer kunsten at give anskuelseundervisning pr. telefon. Med få men fyndige ord fortalte han om 1845, året, hvor kartoffelskimmelsvampen kom til Europa fra Amerika. En ganske beskeden mængde kartofler hentet til Belgien med henblik på avlsforsøg blev den fatale smittekilde, der ødelagde kartoffelhøsten totalt i Belgien, Holland, Frankrig, England og Irland dét år. Det fik mange til at emigrere bl.a. til Amerika. Men langt de fleste havde ikke denne mulighed, og alene i Irland døde en million mennesker af sult.
Så blev det slået fast: Skimmelsvamp er fatal for kartofler - og deres mennesker - ikke mindst for økologer og andre, der heller ikke sprøjter kartoflerne. Der er simpelthen ikke noget at gøre, man kan blot se til, mens kartoflerne rådner. På et tidspunkt i sygdomsforløbet visner toppene på de angrebne planter. Men det er ikke første stadie. Det er muligt, at man ikke aner uråd, før man høster kartoflerne. Umiddelbart er der ikke noget at se eller smage på dem. Man kan vaske, skrabe, koge og spise dem præcis, som man plejer. Men en fuldstændig normalt udseende kartoffel med skimmelangreb vil kunne smitte de andre og få hele indholdet af en pose kartofler til at flyde af råddenskab i løbet af fire-fem dage. Det er ikke rart at tænke på, hvis denne ekspressmitte foregår på et helt kartoffellager...
For lige at gøre det hele lidt mere sort, kunne konsulenten fortælle, at skimmelsvampangrebene er startet meget tidligere i år, end man har set det de forgående år. Det er ikke noget, hverken avlere eller grosister er meget for at tale om, men det kan gå hen at blive et stort problem for årets kartoffelhøst - navnlig for høsten af usprøjtede kartofler selvfølgelig. Det eneste, der virkelig vil kunne bedre på situationen, er den varme og tørre eftersommer, vi alle håber på.
Udsigt til for få og for ringe kartofler - det er noget, der kan bekymre mig. Kartofler står øverst på min liste over fødevarer, jeg betragter som uundværlige. Kartofler smager så godt og kan så meget. Kartofler er guld, og guldreserverne skal man passe på.
Denne sommers absolutte favorit hjemme hos os har været: Nye kartofler, Revlino eller Ukama, det dem, man oftest ser - og de smager faktisk godt skrabede, kogt med salt og serveret med skiver af røget Østesølaks og masser af let dampet spidskål til. Smør har egentlig ikke været nødvendigt, fisken er jo fed i sig selv, men det smager sikker ikke dårligt.
Senere på året, når de er 'modne' og indeholder mere stivelse, er det en kartoffelomelet, som man får dem i Spanien, der er en favoritterne. Hertil er Sava og Folva gode.
Kogte kartofler kan også anvendes i stedet for eller sammen med brødkrumme i forskelligt fyld eller fars. Brug f.eks. revne kogte kartofler i fyldet til stegte courgetblomster og i fyldet til de hjemmelavede ravioli. Riv dem i farsen til lammefrikadeller eller fiskefrikadeller. Eller bland en enkelt mellem de hakkede mandler i en mandeltæt kage - den giver god fugt til. Osv., osv. Tiloversblevne kogte kartofler passer næsten altid ind et sted. Om ikke andet, så i en æggekage eller som kartoffelmad...
En god variant i den lidt japanske retning er at smørre sit rugbrød med tahin (helst den grove peanutbutteragtige fra helsekostfirmaer) i stedet for smør eller fedt. Resten (purløg, dild, fint skåret nye rødløg, hjemmeristede løg etc) kan man gøre med, som man plejer. Dog synes jeg ikke, ansjoser eller gaffelbidder og mayonnaise passer til tahin.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu