Læsetid: 6 min.

Kernevåbnenes comeback

23. juli 1998

USA bekæmper ivrigt spredningen af a-våben, men republikanernes uvilje mod våbenkontrol risikerer at underminere den internationale orden

Lige som verden var blevet vant til at leve uden frygt for en kernevåbenkrig mellem USA og Sovjetunionen, tyder noget på, at det internationale samfund kan træde ind i en ny og ustabil periode, hvor en nations besiddelse af a-våben i højere grad end tidligere definerer dens magt og indflydelse.
Set fra USA er denne udvikling aldeles uvelkommen, fordi en spredning af atomvåben og langtrækkende ballistiske missiler til mindre regionale magter efter alt at dømme vil true amerikanske strategiske interesser i Mellemøsten, Sydasien og Østasien. For tilhængere af en international orden styret af en demokratisk supermagt - pax americana - er der ligeledes grund til at være bekymret.
Debatten om ikke-spredning, forbud mod prøvesprængninger og bygningen af et værn mod atomraketter (stjernekrigsprojektet) er allerede i fuld sving i USA.
Som sædvanlig står republikanere og demokrater groft set på hver sin side af grøften, mens Clinton-regeringen forsøger at mægle og forsvare status quo uden at tage alt for store politiske risici i et valgår. Midtvejsvalget til Kongressens to kamre afholdes i november.
Under præsidentvalget i 1996 forsøgte Robert Dole og hans republikanske allierede i Kongressen at gøre et stort nummer ud af USA's behov for et National Missile Defense System til forsvar mod nye trusler fra de sædvanlige slyngelstater - Nordkorea, Irak og Iran. Partiet fik endda nedsat en undersøgelseskommission under ledelse af Robert Gates, som var CIA-direktør under præsident George Bush.
Men til republikanernes store fortrydelse afviste Gates i sin rapport, at atomtruslen fra diverse slyngelsstater er så alvorlig, at USA bliver nødt til at bygge et enormt dyrt atomværn i løbet kort tid. Samtidig viste meningsmålinger, at befolkningen egentlig er tilfreds med status quo og ikke ser nogen grund til at betale mere i skat for at starte et nyt våbenkapløb i rummet. Dole opgav at bringe stjernekrigen op i sidste del af sin kampagne.

Nu to år efter leder republikanerne atter efter et lønsomt og patriotisk emne til brug i dette efterårs valgkamp, og har i lyset af prøvesprængningerne i Indien og Pakistan i maj samt Nordkoreas fortsat uafklarede status som atommagt valgt at satse på bygningen af et nationalt raketforsvar.
Det første skud i denne politiske strategi lød i sidste uge, da en tværpartisk kommission nedsat af Kongressen til vurdering af truslen fra ballistiske missiler offentliggjorde et resumé af sin hemmelige rapport. Kommissionen, hvis formand, Donald Rumsfeld, var forsvarsminister under præsident Gerald Ford, konkluderede, at USA har "ingen eller lille advarselstid" mod atombærende ballistiske missiler, som Nordkorea og Iran vil være i stand til at udvikle og anvende inden 2005.
Denne vurdering står besynderligt nok i greel modsætning til rapporter fra CIA og forsvarsministeriet, som anslår en tidsfrist til 2015. Årstallet er vigtigt, eftersom der immervæk er forskel på at bygge et værn mod missiler i løbet af syv år til forskel fra 19 år. Dertil kommer, at USA og allierede vil have længere tid til at afværge trusler fra Nordkorea, Iran og andre lande, såfremt CIA's og Pentagons beregning er den korrekte.

Rumsfeld-kommsionens rapport er næsten blevet taget for gode varer i amerikansk presse. Få har undret sig over, hvorfor dens alarmerende forudsigelse adskiller sig så meget fra CIA's og det amerikanske forsvarsministerium, al den stund det er svært at forestille sig, at kommissionsmedlemmerne skulle have haft adgang til mere følsomme efterretninger om Nordkorea og Iran end statens egne organer.
"Kommissionen sidder selvfølgelig inde med de samme oplysninger og fortolker blot situationen anderledes," siger Joseph Cirincione fra Carnegie Endowment for International Peace til Information.
Cirincione og James Clay Moltz fra Center for Non-Proliferation Studies i Monterey, Californien siger begge til Information, at Rumsfeld-kommissionens arbejde skal tolkes som republikanernes forsøg på at sprede frygt i den amerikanske befolkning og berede vejen for udviklingen og bygningen af et raketforsvar.
Kongressen har i de sidste ti år bevilget 55 mia. dollar til raketprojektet. Indtil videre har ingen afprøvninger af systemer været vellykkede.
"Der kan højst være tale om, at Nordkorea er i stand til at bygge et meget primitiv ballistisk missil, som kan nå Hawaii og Alaska, men truslen er så minimal, og USA ville kunne følge denne udviklingsproces så nøje med satelitter, at der ingen grund er til panik," påpeger Cirincione.
Clay Moltz mener, at det grænser til det latterlige at fokusere på Nordkorea, hvis eneste eksisterende No Dong missil højst kan flyve 550 km.
"Hvis Nordkorea, Irak eller andre stater vitterligt ønskede at true USA, kunne de blot anbringe en lille bombe i en båd på Potomac-floden nær Washington og detonere den. Nej, truslen fra kemiske og biologiske våben er langt større," siger han.

En mere reel frygt i forbindelse med spredningen af kernevåben hidrører fra muligheden, at kortrækkende missiler kan blive brugt mod lokalt udstationerede amerikanske tropper eller mod soldater, som sættes ind i en regional krig. Af den årsag overvejer USA at udvikle et effektivt missilværn til anvendelse på slagmarken.
Også i denne henseende risikerer man imidlertid at ende i et nyt våbenkapløb. Stater som Indien, Pakistan og Korea vil kunne føle sig fristet til at udvikle samme type værn. Indien drøfter f.eks. netop i denne tid køb af raketværnet S-300 fra Rusland. Ikke overraskende er dét noget, USA sætter sig voldsomt imod.
En ukontrolleret spredning af atomvåben fra de fem permanente kernemagter til en ny gruppe lande risikerer altså let at sætte en proces igang, som kan blive svær at holde styr på. Derfor er det så vigtigt, at Indien og Pakistan tilslutter sig Traktaten om et Forbud mod Prøvesprængninger fra 1994. Uden et sådant skridt vil den nyligt vedtagne traktat om ikke-spredning af a-våben nemlig aldrig blive effektiv.
Problemet er imidlertid, at hverken Indien eller Pakistan - og da slet ikke de såkaldte slyngelstater - nogensinde vil tage USA's våbenkontrolpolitik for pålydende, med mindre Senatet ratificerer traktaten mod prøvesprængninger, og Kongressen afholder sig fra at accellerere bygningen af raketværn. For tiden støtter 35 senatorer traktaten; et flertal på 66 kræves. Chancen for at den kommer til afstemning inden kongresvalget i november er minimal.
"Det er i hovedsagen lykkedes for republikanerne at blokere præsident Clintons og demokraternes nedrustningspolitik i 1998. Situationen kan stadig vende. Hvis det ikke sker, og traktaterne bliver liggende ubenyttet hen, og et kapløb om raketværn starter, så vokser risikoen for, at arkitekturen for den internationale våbenkontrol bryder sammen," advarer Cirincione fra Carnegie Endowment.
Cirincione lægger en del af skylden på Clinton-regeringen, der efter hans mening har ført en al for tam politik.
"Clinton burde være mere aggressiv og gøre det klart for amerikanerne, hvor meget der står på spil i denne sag," siger han.

Et lille lyspunkt anes dog. Viceudenrigsminister Strobe Talbott er i disse dage i Indien og Pakistan for at overtale de to nye a-magter til at underskrive traktaten mod prøvesprængninger. I samme periode har Kongressen ophævet forbudet mod at sælge fødevarer til Indien og Pakistan som straf for deres nylige a-bombesprængninger.
Endvidere har Clinton-regeringen erklæret, at USA vil undlade at stemme imod lån fra Den Internationale Valutafond til Pakistan, Ingen medlemmer af Kongressen synes rede til at bestride denne beslutning.
Hvis Indien og Pakistan til sidst besinder sig og tilslutter sig forbudet mod prøvesprængninger, vil det første skridt tilbage fra afgrunden utvivlsomt være taget. Så kan senatsformand Trent Lott ikke længere erklære - som han gjorde i maj - at traktaten mod prøvesprængninger er blevet "irrelevant".
Det kunne skaffe støtte til traktatens ratificering i Senatet og ydermere underminere én af republikanernes argumenter for at vedtage ekstra bevillinger til bygningen af et National Missile Defense System.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu