Læsetid: 4 min.

Kosovo-konflikten splitter albanske partier

28. juli 1998

Den albanske regering befinder sig i sin værste krise siden tiltrædelsen for et år siden

Samtidig med meldinger om træfninger mellem albanske og serbiske styrker ved grænsen til Kosovo, befinder den albanske regering sig et år efter sin tiltræden i sin hidtil alvorligste krise. Det skyldes dels den fortsatte magtkamp mellem den højreorienterede opposition og regeringen og dels Albaniens stilling til konflikten i Kosovo.
For netop et år siden trådte Sali Berisha tilbage som præsident. Socialistpartiet overtog regeringsmagten som leder af en koalition bestående af det Socialdemokratiske Parti, Demokratisk Alliance og Socialistpartiet selv som valgets absolutte sejrherre. Valget var kulminationen på en lang og kaotisk udvikling, der startede med det totale økonomiske sammenbrud efter pyramidespillenes kollaps og senere det folkelige oprør, der udover at udfordre det hidtidige Berisha-styre betød, at den albanske befolkning plyndrede landets omfattende våbendepoter.
Med et noget uklart mandat indsattes en multinational styrke, der nok medvirkede til en rolig afvikling af valg og folkeafstemning, men som ikke formåede hverken at hindre våbenplyndringerne eller siden hen at få våbnene samlet ind igen.
Det skønnes, at mindre end hvert tiende våben indtil nu er blevet tilbageleveret, og der fortsat er ca. 650.000 våben i omløb.
Man mener, at mange af disse våben det sidste års tid har fundet vej til Kosovo, hvor Kosovos Befrielseshær (UCK) har taget imod våbenforsyningerne.
Trods mindre grænseepisoder mellem albanske og serbiske grænsetropper i de sidste par weekender har krigen i Kosovo indtil videre hovedsageligt affødt en politisk krise i Albanien.
Støtten til den overvejende albansk-beboet Kosovo-provins i nabolandet er blevet et centralt punkt i kampen mellem partierne i regeringskoalitionen og de mere højreorienterede, nationalistiske partier.

Planlagde væbnet angreb
Det største albanske dagblad, den uafhængige avis Koha Jone, kunne med kilder inden for politiet i sidste uge oplyse, at tilhængere til det største oppositionsparti, Det Demokratiske Parti, planlægger et væbnet angreb mod statslige institutioner.
Avisen hævdede i sin fredagsudgave, at demokraterne havde planlagt at åbne ild mod medlemmer af parlamentet under en demonstration torsdag uden for parlamentsbygningen i den albanske hovedstad Tirana.
Demonstrationen var først blevet erklæret ulovlig af politiet, som dog ikke greb ind, da nogle hundreder tilhængere af oppositionen råbte "ned med parlamentet og de kriminelle."
Udover parlamentet er der forstærket sikkerhedsovervågning af ministerierne og især radio og tv-bygningen i det centrale Tirana. Det Demokratiske Parti demonstrerede fredag i protest mod det fejlagtige billede, som partiet mener, at albansk tv tegner af oppositionen.
Siden begyndelsen af juli har demokraterne genoptaget den boykot af parlamentsarbejdet, som stod på fra september 1997 til maj i år og har anklaget regeringen for korruption og vold mod oppositionspolitikere.
Men støtten til Kosovo og de bebudede undersøgelser af Berishas rolle under den albanske krise sidste år er nok de egentlige stridspunkter.

Politisk vold og drab
Foreløbig har både USA, Europarådet og OSCE-trojkaen forgæves opfordret Det Demokratiske Parti til at opgive boykotten.
I forbindelse med OSCE's parlamentarikermøde i København tidligere i juli mødte Information Pjeter Arbnori, et fremtrædende medlem fra Det Demokratiske Parti, og Pandeli Majko, leder af Socialistpartiets parlamentsgruppe.
Pjeter Arbnori, der under Berisha-regeringen var formand for det albanske parlament, fremlagde overfor Information en lang liste af vold og drab i Albanien det sidste år, som ifølge Arbnori var udtryk for systematisk politisk vold mod det Demokratiske Parti. Arbnori kritiserede også Nano-regeringen for ikke at gøre nok for at støtte Kosovo-albanerne og fremhævede, at Berisha derimod havde opfordreret til generel væbnet opstand i Kosovo og åbent har støttet UCK.

Propaganda for vesten
"Vi er ligesom trojkaen overraskede og forundrede over anklagerne," sagde Pandeli Majko, og fortsætter: "Ingenting tyder på, at der er tale om politik. I Albanien er volden desværre udbredt, men der er intet mønster. Hvis det havde været tilfældet, ville Vesten have reageret. I flere af de omtalte tilfælde har der været tale om blodhævn eller ikke-politiske motiver. Jeg står uforstående overfor, hvorfor Det Demokratiske Parti i givet fald ikke har bedt om en parlamentsundersøgelse. Reelt er der tale om propaganda, som er tiltænkt udlandet for at skade regeringen," siger Majko.
"Det Demokratiske Parti er splittet i spørgsmålet om at boykotte parlamentsarbejdet. Den tidligere partiformand Tritan Shehu og Berishas tidligere talsmand Genc Pollo er imod boykot og det flertal i Det Demokratiske Partis ledelse, der har truffet beslutningen," siger Majko

NATO er velkommen
Majko, der tillige er generalsekretær i Socialistpartiet, afviser til gengæld, at der skulle være uenighed i det forhenværende kommunist-parti i spørgsmålet om at hidkalde NATO-tropper.
"Splittelsen i Socialistpartiet er boulevardpressens opfindelse. For et år siden talte man om andre skillelinjer i Socialistpartiet. Efter at den nye generation har vundet, taler man om en splittelse mellem den nye og gamle garde. Det er grebet ud af luften. Der er kun tale om avisskriverier," siger Pandeli Majko.
"Det er ikke kun regeringen, der ønsker en NATO-indgriben i Kosovo. Det albanske parlament støtter en NATO intervention. Vi håber, at NATO kan bringe fred, selv om jeg personligt er tvivl, om det er teknisk muligt," siger Majko.

Investering i Rugova
Albanien er det eneste land, der har anerkendt den af Ibrahim Rugova selvudråbte republik Kosova. Men derimod er det lidt mere usikkert, hvem det Socialistiske Parti i Albanien støtter i Kosovo.
"Vi ser ikke så meget på skillelinjerne mellem de albanske partier," siger Majko og fortsætter: "De er et udtryk for en pluralisme, som kan trives inden for rammerne af et vestligt demokrati. Vi vil fortsat støtte og forstærke Rugovas position, som vi ser som syv års investering. Vi har hverken råd eller tid til en ny investering " siger han.
Socialistpartiets gruppeformand afviser, at UCK i praksis anvender det nordlige Albanien som base.
"Ingen ønsker, at Albanien skal være en kilde til ustabilitet, og slet ikke NATO. Man må ikke glemme, at Kosovo er præget af de problemer, de har med serberne; krisen i Kosovo skyldes Beograd. I Albanien er problemerne først og fremmest økonomiske," slutter Majko.

Tue Magnussen er cand.mag. og underviser på Roskilde Universitetscenter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her