Læsetid: 3 min.

Kosovo-oprørere støttes fra Danmark

3. juli 1998

Fredsmægleren Richard Holbrooke siger, at Kosovos Befrielseshær både får rekrutter og økonomisk støtte fra Danmark, Tyskland og Schweiz

Den etnisk-albanske Kosovos Befrielseshær (UCK) får både økonomisk støtte og rekrutter fra etnisk-albanske samfundsgrupper i Danmark.
Det siger USA's særlige udsending Richard Holbrooke i et interview med den tyske avis Die Woche. Oplysningen bekræftes af lederen af Kosovo-Information i Danmark, Riza Nikqi.
I interviewet siger Holbrooke, at han under en nylig rejse i Kosovo "blev klar over, hvor vigtige lande som Tyskland, Schweiz og Danmark er, hvad angår indsamling af penge til UCK og rekruttering af mænd."
Holbrooke afholder sig i interviewet lige netop fra at opfordre regeringerne i Bonn, Bern og København til at tage skridt imod disse aktiviteter til støtte for UCK's væbnede kamp for Kosovos selvstændighed.
"Jeg ønsker ikke at blande mig i disse anliggender. Og hvis jeg gjorde, ville jeg lade en bemærkning falde under personlige samtaler med regeringslederne," siger Holbrooke, der fornylig blev udpeget til USA's nye FN-ambassadør.
Tidligere indenrigsminister Birte Weiss fastslog i 1994, at hun ikke ville forhindre Kosovo-albanerne i at støtte den politiske kamp økonomisk. Det er ikke ulovligt ifølge dansk lov, med mindre der er tale om en terrororganisation.
Der bor cirka 1.000 Kosovo-albanere i Danmark. Nyhedsbureauet Reuters citerer diplomater i København for at vide, at Kosovo-albanerne her betaler en særlig skat, som går til UCK's kamp. Det samme skulle gælde i Schweiz og i Tyskland, hvor der bor ca. 140.000 Kosovo-albanere.
Ifølge Riza Nikqi er der ikke tale om en skat, men om en kampagne, hvor herboende Kosovo-albanere opfordres til at betale 1.000 D-mark.

Kritiseret af Amnesty
Befrielseshæren er på det seneste kommet under heftig international kritik fra bl.a. Amnesty International for at stå bag menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med den eskalerende konflikt. Der er dog, siger Amnesty, tale om et mindre omfang end, hvad det serbiske politi, sikkerhedsstyrker og jugoslavisk militær står for.
Den velanskrevne britiske avis The Guardian rapporterede onsdag, hvorledes UCK i stigende grad kidnapper civile serbere i Kosovo. Metoder, som efterhånden er blevet almindeligt accepterede blandt Kosovo-albanerne.
"Flere og flere mennesker går ind for en voldelig løsning. UCK-partisanernes popularitet og støtten til dem stiger," siger Holbrooke og understreger at det internationale samfund vil fortsætte bestræbelserne på at finde en fredelig løsning på Kosovo-konflikten. Dermed synes en egentlig militærintervention fra NATO's side længere væk. Alliancen har ellers planer nok i skrivebordsskuffen, men Rusland - som er medlem af den internationale kontaktgruppe - er imod militær intervention.

Strid om UCK's rolle
UCK's fremgang i felten fik tidligere på ugen Holbrooke til at lufte tanken om at befrielseshæren skulle inddrages i deciderede fredsforhandlinger, men EU har reageret skeptisk over for ideen. Dels fordi europæerne gerne vil holde fast i, at der skal forhandles med Ibrahim Rugova, Kosovo-albanernes folkevalgte leder. Men også fordi, der ikke synes at være en egentlig kommandovej og struktur i UCK, der består af mange grupperinger og ledere.
Men i går gentog en talsmand for USA's udenrigsministerium, James Rubin, at det er nødvendigt at være i kontakt med UCK:
"Lad os være realistiske. Hvis vi skal opnå en våbenhvile, bliver vi nødt til at være i forbindelse med de mennesker, der kan kontrollere den ene side af konflikten," sagde Rubin.
Han meddelte også, at USA vil supplere Holbrookes indsats i regionen med en ny særlig udsending, Robert Gelbard.
Serbiske sikkerhedsstyrker og den jugolaviske hær, synes efter tre dages hårde kampe at have genvundet kontrollen over den vigtige Belacevac kulmine, ti kilometer fra Kosovo-provinsens hovedstad.
Mindst 76.000 mennesker er blevet drevet fra hus og hjem i forbindelse med kampene i Kosovo, oplyste FN's flygtningehøjkommissariat (UNHCR) i går.
De fordrevne omfatter omkring 52.000 internt fordrevne personer i Serbien - herunder Kosovo, cirka 13.400 i Montenegro og omkring 10.000 Kosovo-flygtninge i Albanien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu