Læsetid: 3 min.

Kvinder går ad sværere studieveje

28. juli 1998

Kvindelige studerende foretrækker fag med betydeligt højere adgangskvotienter end de uddannelser, mænd søger

Kvinder skal være dygtigere end mænd for at skaffe sig den videregående uddannelse, de gerne vil have.
De lange videregående uddannelser, piger tænder på, stiller simpelthen større krav til adgangskvotienten, end de uddannelser, der sædvanligvis søges af drenge. Det dokumenterer statistikeren Inge Henningsen, Københavns Universitet, i en ny undersøgelse.
Inge Henningsen har beregnet kønssammensætningen i den studiefordeling på de lange videregående uddannelser, der fandt sted sidste år ved samme tid. Beregningerne viser, at de kvindelige studenter på kvote 1 i gennemsnit skulle præstere en adgangskvotient på 8,4, mens de mandlige studenter indenfor samme kvote kunne nøjes med 7,8.
Mens piger søger humanistiske fag og såkaldte professionsfag - som tandlæge, læge, teolog og jurist - foretrækker drenge typisk at læse matematik og fysik, der ikke er kvotientkrævende. På de uddannelser, hvor alle blev optaget i 1995, udgjorde drengene således to trediedele af de optagne.
Pigerne, derimod, udgjorde tilsvarende tre fjerdedele af ansøgerne på de studier, der krævede en adgangskvotient på over 10. Til gengæld afvistes 80 pct. af de samme piger.
Claus Damgaard fra Informationscenter for Videregående Uddannelser (IVU) bekræfter overfor Information, at tendenserne er de samme i år - kvinderne søger stadigvæk fagene med de hårdeste adgangskrav. Der er derfor også totalt set flere kvinder blandt de afviste.
Inge Henningsens tal stammer fra et arbejdspapir, som er en del af forskningsprojektet Køn i den akademiske orden - et projekt, tilknyttet Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, og sat i værk på baggrund af den kendsgerning, at der fortsat kun er 17 pct. fastansatte kvinder ved landets universiteter.

Vælger forskelligt
Drenge og piger vælger forskelligt, både når de skal i gymnasiet, og når de skal vælge videregående uddannelse. Drengene har ved valg af videregående uddannelse tydeligvis fordel af deres som regel matematiske studentereksamen, idet de supplerende adgangskrav hovedsagelig optræder i form af uddannelse indenfor de traditionelle drengefag som fysik og matematik. To trediedele af studiepladserne i det videregående uddannelsessystem stillede således i 1997 supplerende krav i matematik, fysik eller kemi. Næsten 40 pct. af pigerne har ikke noget meritgivende niveau i matematik.
Situationen er således den, at de gymnasieuddannelser, der fortrinsvis er populære hos drengene, matematisk gymnasium og HTX (Højere teknisk Eksamen), giver direkte adgang til næsten alle uddannelser, mens en sproglig studentereksamen, kun giver direkte adgang til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.
Over 75 pct. af de sproglige er piger - mens 75 pct. af gymnasiets drenge er matematikere. De pigedominerede gymnasiale uddannelser har således et klart smallere adgangspotentiale, siger Inge Henningsen. Mens gymnasiets drengefag på mange måder har fået tildelt rollen som barriere.

Besværligere studievej
"At det ikke er nogen effektiv barriere, demonstreres af de mange kvinder på de lange videregående uddannelser, men pigerne får en længere og besværligere studievej, fordi de ved optagelsen ikke får nogen formel kredit for f. eks. sproglige kvalifikationer," påpeger statistikeren.
Modsat vil krav om kundskaber i engelsk, tysk og fransk udelukke næsten alle, der ikke har en sproglig srudentereksamen; det vil sige næsten alle mandlige ansøgere. Kun en fjerdedel af drengene har tre sprog på gymnasialt niveau.
Inge Henningsens konklusion er bl.a., at de gymnasiale uddannelser er utilstrækkelige i forhold til de adgangskrav, der stilles til de lange videregående uddannelser. Hun mener, der først og fremmest mangler mulighed for at kombinere matematik påhøjniveau med flere sprog. Et grundlag, der bl.a. forudsættes for at kunne studere informations- og kommunikationsteknologi.
I det sproglige gymnasium kan gymnasiasterne vælge at kvalificere sig i matematik, fysik og kemi. Det kræver bare meget tid, fordi de naturvidenskabelige fag bygges oven på faget naturfag, der er obligatorisk, men ikke er meritgivende i forhold til en videregående uddannelse. Naturfag beslaglægger ikke desto mindre syv ugentlige undervisningstimer.
Inge Henningsen siger, at de sproglige gymnasiaster efter hendes opfattelse bør have bedre mulighed for at vælge fag, der kvalificerer til et kommende studie, fremfor den almendannende uddannelse, de efter statistiskerens opfattelse udstyres med i dag.
Der er i øvrigt ingen sammenhæng imellem den kendsgerning, at kvinderne er i overtal på de uddannelser, der kræver høj adgangskvotient og så deres karakterer i skolen. Drenge og piger klarer sig nemlig nogenlunde lige godt i gymnasiet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her