Læsetid: 3 min.

Melodien der blev ved

16. juli 1998

Hvad 'Jens Vejmand' var for Carl Nielsen, blev 'Sangen om Larsen' for
Herman D. Koppel: En bekræftelse på den radikalt søgende kunstners folkelige forankring

NEKROLOG
Sammenligningen med Carl Nielsen er nærliggende, fordi denne var Herman D. Koppels store forbillede, bortset fra at Koppels folkelighed havde helt andre kilder end den danske sangtradition, han ellers så fornemt var med til at videreføre som Aksel Schiøtz' ledsager. Den melodi af Koppel, der blev en ørehænger, paradoksalt nok skrevet til Kjeld Abells skuespil Melodien der blev væk, kan høres som udløber af den revy- og kabarettradition som Koppel kunne på fingrene som mangeårig akkompagnatør for for eksempel Liva Weel, men også i forlængelse af de 'jazzoratorier', Koppel skrev i samarbejde med kollegaen Bernhard Christensen og forfatteren Sven Møller Christensen.
Men den helt personlige melos, der går som en nynnen gennem Koppels instrumentalværker, og som foldede sig ud som sang i de værker med bibelske tekster, han begyndte at komponere under sit eksil i Sverige i de sidste krigsår, kan høres som mindelser om forældrenes polsk-jødiske baggrund. Koppels livligt stilfærdige beretning i Flemming Behrendts bog Fra et hjem med klaver om sit komplicerede forhold til de kulturelle og religiøse rødder, sætter oplevelsen af hans musik i perpektiv og kaster samtidig et interessant lys over samtidens kulturliv.
Selvom Koppel som pianist var en stor Carl Nielsen-fortolker, godkendt af mesteren selv, er hans egen musik mere beslægtet med de værker af ungareren Bela Bartok der er inspireret af folkemusik uden at gøre direkte brug af den.

Koppels åbenhed
Begejstringen for Stravinskij, hvis musik også havde en central plads på Koppels klaverprogrammer, er også åbenlys ikke mindst i Koppels koncerter for klaver og orkester, hvoraf den tredje nok er det værk, han fik størst succes med i kraft af dens vekslen mellem sprudlende lyssind og vemodig indadvendthed. Arnold Schönbergs musik holdt han sig derimod på afstand af i respekt for de æstetiske dogmer der med Carl Nielsens 'Levende musik' som katekismus dominerede det hjemlige musikliv.
Først efter at have prøvet kræfter med musik af efterkrigs-avantgardisterne Stockhausen, Nono og Boulez og gjort egne erfaringer med tolvtonekomposition tog Koppel Schönbergs klavermusik op. Den fik en fast plads i hans repertoire, og han kronede sin karriere med talrige fremførelser af Schönbergs blandt pianister berygtede klaverkoncert.
Koppels åbenhed over for de yngre generationers musik forblev usvækket. Den stak dybere end den fordomsfrihed, han tog til orde for i tressernes musikdebat, det var den seriøst søgende kunstners nysgerrighed, der også gjorde ham selvskreven til endnu for få år siden at blive indvalgt i Kunstfondens tonekunstudvalg.
At han med stor glæde spillede værker af sine komponerende sønner Thomas og Anders siger måske sig selv.
Til forskel fra sin jævnaldrende professorkollega Vagn Holmboe underviste Herman D. Koppel ikke i komposition, men han har haft en tilsvarende betydning for dansk musikkultur som klaverlærer.
Jeg har selv oplevet hans tørre, men intense måde at undervise på, der ligesom hans eget klaverspil var en lytten sig ind i musikkens substans. Han lærte en række af vore bedste pianister, foruden talrige andre musikere, at fortolke musikken indefra.

'Moses' genopført
Herman D. Koppels omfattende udadvendte virksomhed stod i kontrast til hans tilbageholdne fremtræden og har måske også skygget over hans renommé som komponist. Han gav aldrig udtryk for skuffelse, men det var i mange år hans største ønske at få sit oratorium "Moses" genopført, og da Danmarks Radio for et par år siden havde opfyldt det, udtrykte han gang på gang sin taknemmelighed, ikke mindst efter at det blev udgivet på cd.
Der foregår i disse år en nyvurdering af dansk musik, fulgt op af cd-indspilninger på højt kunstnerisk niveau, der meget vel kan være med til yderligere at styrke anerkendelsen af det, der var Koppels personlige ærinde.
Koppel, der døde tirsdag, blev 89 år.

*Mogens Andersen er tidl. musikchef og programchef i Danmarks Radio i en lang årrække, nu redaktør sammesteds fra 1986

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu