Læsetid: 7 min.

Vi er et modstykke til Socialdemokratiet

10. juli 1998

Dansk Folkeparti har fået størst succes i socialdemokratiske forstadskommuner - 'De føler, at de betaler skatten, men ikke får noget til gengæld. Den går til naboen, og han hedder Muhammed'

"De er utilfredse med Socialdemokratiet. De har fået nok - og dét er langt om længe slået igennem. Det handler om de fremmede og det handler om pamperiet," siger Klaus Kjær, folketingmedlem for Dansk Folkeparti.
Dansk Folkeparti fik ved folketingsvalget her i foråret sine bedste resultater i København og Roskilde amter. Kredsresultaterne viser, at det er gamle socialdemokratiske bastioner, der har måttet holde for: Fra Ballerup over Glostrup, Hvidovre, Husum, Gladsaxe til Køge. Ser man på de enkelte afstemningssteder gik det bedst for partiet på Grantofteskolen i Ballerup, Tingbjerg skole i Husum og Mørkhøj skole i Gladsaxe kredsen.
Klaus Kjær kender området. Han har siddet i kommunalbestyrelsen i Gladsaxe fra 1990, tidligere for Fremskridtspartiet, men nu for DF, som gik frem fra én til tre pladser ved kommunevalget sidste år.
Han er medlem af folketinget (valgt i Vestsjælland). Han var med i DF fra første færd - en af partiets få akademikere. Han er jurist, har siden 1980 - afbrudt af en periode i Arbejdsskadestyrelsen - været ansat i Den sociale Ankestyrelse.
Hans forklaring på spørgsmålet om DF's succes på Mørkhøj skole - og i hele den socialdemokratiske rand omkring København:

Bolig-sociale områder
"Vi så tendensen ved kommunalvalget sidste år. I Gladsaxe har Høje Gladsaxe, Værebro og Mørkhøj konkurreret lidt om, hvem der skulle være DF's stærkeste område. Det er boligsociale områder. Værebro og Høje Gladsaxe er forholdsvis nyt socialt boligbyggeri fra slutningen af 60'erne. Også Mørkhøj er et gammelt udflytter- og arbejderkvarterer."
"Det er i vid udstrækning gamle kernevælgere fra socialdemokratiet, som er gået over til DF. De er utilfredse med partiet på to afgørende områder."
"Det første - og afgørende - er flygtninge- og indvandrerpolitikken. Man synes Socialdemokratiet har har svigtet sine kernevælgere. Man har brandbeskattet folk, typisk i mellem- eller lavindkomstgruppen, som herefter må konstatere, at deres skattekroner går til forsørgelse af de fremmede."
"Jeg tror ikke, det er utilfredshed med det høje skattetryk som sådan. Hvis pengene gik til dem selv, ville de acceptere det. Men de ser, at pengene flyder ad andre kanaler, f.eks. til flygtninge og indvandrere, til særlige projekter osv."
"Den anden årsag er, at en del socialdemokrater er blevet trætte af pamperiet, indspistheden, bureaukratiet tilknytningen til LO, a-kasserne osv. Man kan sige, at partiet selv brød med den linje for et par år siden, men mange føler, at partibogen, pamperiet, indspistheden fortsat dominerer."
- Du nævnte ordet 'projekter'. Hvad dækker det over?
"Mange oplever, at deres skattekroner går til en masse projekter, som er sat i værk af Socialdemokratiet. Kampagner, oplysningskampagner. Hele aftenskoleopbygningen, AOF. Det er ikke nyt, men på et tidspunkt er det blevet for meget. Pengene smuldrer bort til ting, som ikke direkte har noget med den enkeltes velfærd at gøre. Det betyder måske ikke så meget for landets økonomi, men man sætter måske 10-20 mill. kr. af til en oplysningskampagne om flygtninge og indvandrere. Man kører med tilskud til de kommunale aftenskoler. Aktiveringsindsatser, boligsociale projekter. Vælgerne får ikke noget konkret ud af det. Men de kan se, at de er med til at finansierer et bureaukrati i Socialdemokratiet."

De store blokke
- Traditionelt foregår vælgervandringerne inden for de to store blokke. Det lykkedes ikke for Frp. at bryde denne tradition. Hvorfor er det lykkedes for DF?
"Jeg tror, det hang sammen med, at vi i partiets første periode kørte meget på afbureaukratisering - og på indvandrerpolitikken."
- Men når det kommer til indvandrerne, er der ikke den store forskel på DF og Frp.
"Måske ikke, men de har ikke været helt så markante. De har altid gjort mere ud af det skattepolitiske. Men det betød meget, at vi slog fast, at vi er et dansksindet parti. Stem dansk."
- Frp. er også EU-skeptisk.
"Jo, men vi har markeret os bedre og tydeligere. Det er gået op for mange, at vi er udtryk for en anden mentalitet. Der har f.eks. været ro omkring partiet hele tiden. Mange følte, at det her var et nyt parti, som skulle have en chance - Frp. var altid kævl og ballade. De var ikke stuerene og ville aldrig blive det. De var for outrerede."

To fremskridtspartier
"De to fremskridtspartier, blev der sagt i starten, men man begyndte ret hurtigt at respektere DF, fordi vi slog ind på forhandlingslinjen. Vi har ikke bundet os til den borgerlige fløj - vi har jo ikke afvist, at vi kan arbejde sammen med f. eks. Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten omkring visse ting, f. eks. socialpolitikken."
- Og det har vælgerne set?
"Vælgerne har bemærket, vi er et seriøst parti i modsætning til Frp. Vi får i øvrigt fortsat nye medlemmer. Den seneste udvikling er en vis tilstrømning fra de konservative. Tilsyneladende ikke på grund af splittelsen, men på grund af det nationale spørgsmål. Man synes ikke de konservative er danske nok."
- I har ikke haft helt den samme succes i storbyerne, som ellers også er stærkt socialdemokratiske.
"Den socialdemokratiske kerne i de større byer tilhører venstrefløjen i partiet. De stemmer, vi får, er fra socialdemokratiets højrefløj. Dér ligger forskellen mellem forstads- og bykommunerne."
"Det gik fint for os i Brøndby og Ishøj men ikke så godt som i Gladsaxe og Ballerup. Jeg tror, det hænger sammen med, at de lokale toneangivende socialdemokrater, Kjeld Rasmussen og Per Madsen, har haft en forholdsvis restriktiv flygtningepolitik og der har derfor ikke været helt det samme behov for at stemme på os."
"De boligsociale områder har en stor procentdel af indvandrere. De socialdemokrater, der flyttede ud i slutningen af 60'erne og begyndelsen af 70'erne, oplever et kultursammenstød. De har haft et fint socialt sammenhold. Mange har følt, at deres boligområde forslummer. Der er brugt mange millioner kroner på at renovere Høje Gladsaxe, men alligevel sker der hærværk og graffiti og der er bandedannelser. Man føler sig utrygge. Man føler sig truet på sit sammenhold."
"De føler, at de betaler skatten, men ikke får noget til gengæld. Den går til deres nabo, som hedder Muhammed. Selv ledelsen i Høje Gladsaxe har meldt ud, at de gerne vil have, at kvoterne overgår til kommunen. Altså, de vil gerne have at kommunen beslutter, hvem der skal flytte ind. De vil ikke føle sig tvunget til at sætte dem ind, der står på ventelisten. Og det er fordi, de føler, indvandrerproblemerne har taget overhånd derude."

Højre/venstre
- Hvor anbringer du DF i det højre/venstre skema, vi normalt benytter i dansk politik?
"Traditionelt har de højere lønnede typisk været på højrefløjen. De lavere lønnede var på venstrefløjen. Men sådan ser det ikke ud i dag. Analyserer man vælgertilslutningen, er vi et arbejderparti."
- Men er I ikke liberalister?
"Kun på den måde, at vi siger, at samfundet ikke skal stå i vejen for den, som vil gøre sin lykke. Man skal ikke chikaneres med bureaukrati og blanketter osv."
- Men I er ikke erhvervslivets parti?
"Nej, ikke rendyrket. I forhold til miljøpolitikken kan man ikke sige, at vi støtter erhvervslivet. Vi går også ind for højere lønninger til de lavestlønnede. Det er vel heller ikke erhvervslivets interesse."
"Vi er liberalister på den måde, at vi siger, staten skal bestemme så lidt som muligt over individet. Individet skal - så længe det ikke generer andre - have frit spil."
"Men staten skal på den anden side have en social funktion. Der skal være social sikkerhed. Og vi har erkendt - der skal nogle skatter ind for at finansiere det."
"Som det er for øjeblikket, er det sociale system måske for fintmasket, for vi mener også, at folk skal tage ansvaret for deres eget liv. Vi skal væk fra den passive forsørgelse, men de som er i stand til at forsørge sig selv, som er i stand til at passe et arbejde, men ikke har lyst til det - dem har vi altså ikke så meget til overs for i DF."
- Pia Kjærsgaard har et par gange antydet, at hun ser DF's fremtid som en slags nyt socialdemokrati. Er det en opfattelse, du deler?
"Jeg vil snarere udtrykke det på den måde, at vi er et modstykke til socialdemokratiet, et alternativ for mange. Ikke et midterparti som CD eller de radikale, men nok på den måde at vi blander nogle af de synspunkter, som traditionelt har været tillagt venstrefløjen eller højrefløjen. En del liberalisme - men med en høj grad af socialt ansvar. Først og fremmest er vi et parti i udvikling. Vi udvikler os længere og længere væk fra Fremskridtspartiet."

*Dette er den 6. artikel om 'Pias Parti'. De foregående blev bragt 26., 27., 30. juni, 2. og 8. juli. Serien fortsætter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her