Læsetid: 6 min.

Når alt det mystiske er mere fremherskende

9. juli 1998

Marilyn Mazur om enkelhed, variation og mangfoldighed

JAZZFESTIVAL
"Jeg har ingen faste strukturer eller rammer for, hvad jeg gør i mit øverum. Jeg kommer her ikke hver dag. Jeg øver mig kun, hvis jeg har lyst eller trænger til at beskæftige mig med musik eller bevægelse."
"Der er dage, hvor jeg udelukkende har lyst til at danse. Dage, hvor jeg bare spiller klaver. Dage, hvor jeg spiller på de andre instrumenter og i det hele taget dage, hvor jeg arbejder med en bestemt stemning."
"Og så er der nætterne. Jeg komponerer helst om natten. Så er der stille omkring mig, og det mystiske er mere fremherskende. Man træder ind i de mere æteriske ting om natten. Og det kan jeg godt lide i min musik."
"Dagen er god til praktiske ting. God til at få noget fra hånden. God til at øve sig eller danse eller snakke i telefon eller skrive breve. Natten er god til noget andet. Og man kan sagtens finde lys i mørket. Jeg har engang skrevet et nummer, der hed Mørkets lyspunkter, meget apropos."
"Min far og mor havde Debussy's Danse sacrée eet danse profane på plade, da jeg var lille. Den satte jeg nogle gange på, og så trak jeg gardinerne for og fremkaldte i fantasien en danselærerinde, som jeg kaldte Mrs. Mysticulum. Hun kom og lærte mig de hemmelige dansetrin til musikken. Jeg skulle ind i den der mystiske verden med musikken."
"Sådan har jeg det stadig. Jeg kan godt lide at lave musik, der fortæller historier og inspirerer dem, der lytter til at fantasier og drømme."

Det uhåndgribelige
"Musik er et godt medie til at arbejde med alle de vigtige ting i tilværelsen. Alle de ting, der ikke er så håndgribelige. Jeg plejer at sige, at jeg maler med den musik, jeg spiller. Jeg kan godt lide, at musik er lige så udtryksfuldt og forskelligartet som farverne. Jeg tænker i det hele taget meget i farver og billeder, når jeg laver musik. Den ene dag maler jeg vildt og voldsomt. Den næste maler jeg med milde penselsstrøg."
"Jeg kan godt lide, at musik bevæger sig meget. Derfor bruger jeg også paletten flittigt. Jeg plejer at sige, at min ynglingsfarve er regnbuen. Jeg skal have alle farverne med. Variationen er afgørende for mig."
"Jeg kan godt lide variationer i tilværelsen. Derfor er jeg heller ikke det samme sted så længe ad gangen. Jeg har meget fart på. Men samtidig reflekterer jeg over tingene. Jeg arbejder med dem i årevis. Så selv om jeg flagrer og reagerer kraftigt på tingene i situationen, kommer jeg tilbage til et centrum."
"Man kan vel sige, at jeg arbejder såvel bevidst som intuitivt, når jeg spiller og bevæger mig og reagerer. Og i det hele taget, når jeg bare lever. Det er jo nok så væsentligt."
"Jeg forsøger at centrere mig. Også når jeg spiller. Jeg kan jo ikke spille trommer og bare flagre og reagere, fordi så er der ikke et groove tilbage. Når jeg spiller, skal jeg altså samle min energi."
"Jeg spiller meget med Jan Garbarek. Og hans musik er meget defineret. I dén sammenhæng flagrer jeg ikke så meget. Mit udtryk er måske flyvsk, men jeg spiller en meget defineret ting, som jeg ikke forlader. Jeg er centreret, selv når jeg reagerer."

Søgende og udfordrende
"Jan Garbareks musik er enkel og rituel. Han har fundet en enkelhed i sit udtryk. Han ved, hvad han vil. Jeg er lidt mere vild. Jeg vil gerne have et - måske - i min musik. Jeg er meget optaget af det uhåndgribelige. Jeg kan godt lide, at musik er enkel og rituel, men den skal også være hidsig og voldsom og energisk og vild. De facetter skal også med. Det er vigtigt, at man kan mærke musikken."
"Men det gør også, at folk som ikke har lyst til at søge i deres eget liv, men hellere vil have serveret noget færdigt, ikke kan bruge min musik til så meget. Man skal være søgende, nysgerrig og udfordrende i sit eget liv for ikke at blive rundtosset, når man hører den."
"Da jeg startede Future Song i 1989 arbejdede jeg både med et trommesæt og en percussion-skulptur. Mine ting fyldte en hel scene. Det fyldte dobbelt så meget, som det behøvede, fordi det også skulle være en smuk skulptur, jeg kunne danse i. Så havde jeg en mirimba med og et keyboard, og jeg sang og jeg dansede. Og det var alt for meget. Nu har jeg lagt en hel del af det på hylden. Jeg spiller ikke keyboard og mirimba til koncerter i øjeblikket. Og trommesættet og percussion-skulpturen er bygget sammen til en helhed. Så jeg har forsøgt at forenkle. Det har jeg nok egentlig arbejdet på i mange år - at nærme mig det enkle for ikke at forvirre mig selv unødigt."
"Fordi en del af mig er forvirret med tingene, selv om det ikke er noget, der generer mig i det daglige."
"Jeg spiller stadig på vildt mange instrumenter ad gangen. Og ændrer set-up'et fra gang til gang. Men med Jan Garbarek har jeg spillet på det samme i mange år, for at jeg ikke skal bruge for meget energi på at ændre og for at nærme mig det øjeblik, hvor det hele bare går op i en højere enhed."

Brugbar og berigende
"Jeg arbejder på at samle mine erfaringer til en helhed. Men da der hele tiden kommer noget nyt, er der ikke et endeligt resultat. Forhåbentlig er der en helhed, selv når det ikke er den der helt magiske aften."
"Jeg synes, tingene begynder at samle sig til en helhed. Men i sidste ende er den musik, jeg spiller, så åben, at helheden kun kan komme i lytterens krop. Hvis den er for uhåndgribelig, er det jo ikke en helhed."
"Jeg vil da frygtelig gerne have, at min musik skal kunne bruges til noget. Jeg vil da gerne have, at den er berigende at høre på. Derfor forsøger jeg at forenkle den. Jeg forsøger at gøre den tilgængelig. Men den er jo samtidig nødt til at bevare de ting, som jeg har at give - det dybsindige, det varierende, det åbne, det søgende."

*Marilyn Mazur kan opleves i Copenhagen JazzHouse i aften kl. 21.30 sammen med Lotte Anker, Thomas Clausen og Klavs Hovman, og i Rundetårn fredag den 10. juli kl. 20.30 sammen med Marilyn Crispell og Lotte Anker.

*Dette er den femte og sidste artikel i en serie om kvindelige kapelmestre

Marilyn Mazur
*Percussionisten, trommeslageren, komponisten og kapelmesteren Marilyn Mazur er født i 1955 i New York. Hun kom til Danmark som seks-årig. Begyndte som 16-årig en professionel karriere som danser og som 18-årig som musiker og kapelmester. Hun har en uddannelse fra det klassiske konservatorium i København, men er fortrinsvis selvlært. Hun har haft en fremtrædende position i en række bands, bl.a. i Six Winds, Primi Band og Mazur/Markussen Quar-tet. Har medvirket på Palle Mikkelborgs Aura i 1985 bl.a. sammen med Miles Davis. Har efterfølgende turneret med Miles Davis i flere år og siden med Wayne Shorter og Gil Evans Orchestra. Opgav den hektiske rejseaktivitet i 1989 for at etablere sit eget band Future Song, som bl.a. har udgivet pladen Small Labyrinths i 1997. Siden 1991 har Marilyn Mazur haft fast plads som percussionist i Jan Garbarek Group med hvem hun hidtil har udsendt to plader.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu