Læsetid: 5 min.

Næste generation var også mødt frem

2. juli 1998

August ved ikke, at han selv er lavet af atomer. Hvis han gjorde, ville han nok ikke se så selvsikker ud mellem mor og far, til sin første demonstration mod Barsebäck

August svæver i ca. halvanden meters højde, ophængt mellem to solide fastlande. August er ikke et broprojekt. August er en af de yngste aktivister på OOA-demonstrationen imod Barsebäck på Rådhuspladsen i går.
"Nu må den næste generation tage over og begynde at protestere," siger Henrik Strube fra scenen, beklædt med gul/røde Atomkraft - nej tak logoer, "jeg har spillet på jeg ved ikke hvor mange protestarrangementer de sidste tyve år. Nu tager jeg i sommerhus."
Augusts lyseblå øjne stråler. Han kan ikke forstå, hvad den mærkelige mand med guitaren siger. Men det lyder fornuftigt. Hans neurale motor kæmper for at fokusere på alt det nye og spændende.
Sikke en masse mennesker, tænker August. Sikken dejlig musik, og flotte flag. August har aldrig set noget lignende.
"Hånd i hånd," synger Strube.
Det synes August er en god idé.
Så pakker Strube guitaren ned og Jesper Klein træder op på scenen.
"Jeg vil gå lige til sagen," siger Klein, der er i form fra sin tale ved Storebæltsbroens indvielse, "kære Gud. Vil du inden otte dage, subsidiært inden næste måned, således som det udformes af dine på jorden anbragte embedsmænd, sørge for at jeg bliver verdens bedste fodboldspiller. Hvis dette ikke står i din magt, vil jeg gerne være kvindelig håndboldspiller. Hvis du tager mine ønsker alvorligt, vil jeg bede dig om at give mig et tegn. Hvis du hellere vil lade mig være svensk minister, så vil jeg påtage mig dit bud, og hvis du mener, jeg er værdig til at være direktør for Svensk Sydkraft, så vil jeg påtage mig denne skam og få afviklet alting hurtigst muligt. Thi det står intet sted skrevet, at mennesket har ret til at spalte din mindste partikel, atomet."
"Den mand er skæg!" tænker August, "han skal nok blive til noget engang."

Hyggeligt
August ved ikke, at han selv er lavet af atomer. Hvis han gjorde, ville han nok ikke se så selvsikker ud, som han hænger dér langt over barnevognen mellem sin mor og far.
August kan ikke helt forstå, at det hele handler om atomer. August tror, at OOA! betyder, at nogen græder og er kede af det og savner deres mor. Han er for lille til at forstå, at de ca. 1.-2.000 mennesker er samlet på Rådhuspladsen, fordi de er bekymrede over Barsebäck. August er ikke kognitivt udviklet nok til at sætte sig ind i, hvordan OOA har kæmpet i over 20 for at se atomkraftværket 20 km. fra København lukke og slukke. Han ved ikke, at det skulle være sket i går, i hvert fald for den første reaktors vedkommende.
August synes bare det er hyggeligt at demonstrere med mor og far. De, Simon Rubin og Katrine Maigaard på hhv. 25 og 26, ved godt, hvad det drejer sig om. Simon Rubin er overbevist om, at kampen vil blive videreført af den kommende generation.
"Ikke sandt, August?"
Ingen kommentarer.
Men måske er der slet ikke noget Barsebäck, når August når aktivist-år og alder.

Kortvarig fejltagelse
"Jeg er sikker på, at man om 20-30 år vil se tilbage på atomkraftens historie som en kortvarig fejltagelse i historien," siger Informations Jørgen Steen Nielsen, da han fra scenen læser sit åbne brev til Barsebäcks formand, koncerndirektør Hans-Dieter Harig, PreussenElektra i Hannover, "hvis ikke De forstår, hvad det er for noget snavs, de har rodet Dem ud i med Barsebäck, vil De få problemer med os i Danmark. Vi er ikke dem, der indordner os."
Så kommer Hvid Sjokolade og August ryger en halv meter højere op i luften. August kan godt lide hip-hop. Det giver et sug i maven. Også de gamle aktivister smådanser til de moderne rytmer.
Og der er mange af de gamle fra årgang Strube. Man kan næsten dufte urteteen fra de mange kollegieværelser, der for 20-30 år siden dannede rammen om tusindfold ophedede Atomkraft - nej tak diskussioner.
August kunne aldrig drømme om at sætte en ble på hovedet. Det kunne andre af demonstranterne heller ikke.
Lilla bleer og cykelhjelme er yt, men en del pirattørklæder vajer fra isserne af de påfaldende mange helt unge demonstrerende.
"Jeg synes, Barsebäck skal lukkes, og jeg synes det er helt okay at demonstrere. Jeg bliver her både for at høre Hvid Sjokolade men også for at høre, hvad folk mener om Barsebäck," siger Dorte Olsen, 15. "Vi er her på grund af Barsebäck og Jomfru Ane. De er totalt gode," siger Mads, 17. Benjamin nikker. "Hvid sjokolade er lort," mener Mads og Benjamin, som dog siger, at de om nødvendigt helt sikkert stiller op igen om ti år.
"Kan I huske, hvordan bedrevidende eksperter hånede os, da vi i 70'erne begyndte at tale om sol og vind i stedet for atomkraft. Jeg husker en demonstration, hvor vores - OOA's - kampråb blev overdøvet af et 'Sol og vind er afsind'," siger Birte Weiss fra scenen, "den danske regering og den danske statsminister bør bruge første lejlighed til endnu en præcisering af det, vi er i fuld gang med at realisere: Hvad skal væk? Barsebäck. Hvad skal ind?"
"En sut," tænker August.
August kan ikke forstå, at det rigtige svar er "sol og vind." Men det svar har vi ikke fra statsministeren. Ministeriet oplyser, at han holder ferie. Ingen kommentarer.
Sådan er systemet, August.

Vi akkumulerer
"Hvor kunne det have været dejligt at stå hér - sammen - og juble over, at truslen mod København og resten af Danmark med ét var blevet halveret," siger Lena Warrer fra OOA, "at - sammen - kunne opleve og glædes over at GU NYTTER DET, når folk slutter sig sammen i græsrodsbevægelser og kæmper med fælles kræfter for en miljøvenlig fremtid uden atomkraft. Det kunne være så godt - men det er faktisk skidt."
Sådan ser August det ikke. Øjnene plirrer som små blå planeter. Tænk engang. For August er det verdens første OOA-demonstration.
Og hvad siger Barsebäck? Ifølge det til lejligheden genopstandne Jomfru Ane Band:
"Vi akkumulerer, vi akkumulerer, plutonium, millirem, millirem...."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her