Læsetid: 2 min.

New York presser Schweiz

4. juli 1998

Den amerikanske delstat truer med at boykotte schweiziske banker og sidenhen schweiziske firmaer, hvis der ikke indgåes en aftale om de værdier, som
forfulgte jøder deponerede i Schweiz

Flere amerikanske stater forsøger nu at lægge pres på Schweiz, for at få lavet en aftale om dispensation for de jødiske værdier og det stjålne nazi-guld, der under Anden Verdenskrig endte i Schweiz.
Med New York i spidsen truer staterne med at indføre sanktioner - i første omgang mod de schweiziske banker - og truer med at sanktionerne kan brede sig til de schweiziske virksomheder.
De schweiziske banker har de seneste måneder ført forhandlinger med amerikanske jødeorganisationer, der kræver en samlet erstatning på 1,5 milliarder dollars.
Bankerne har tilbudt 600 millioner dollars i dispensation, et tilbud som amerikanske grupper afviser. De ønsker en samlet ordning, der også inddrager den schweiziske nationalbank samt regeringen. Derfor er forhandlingerne gået i hårdknude, og reaktionen fra de amerikanske stater skal ses som et forsøg på at skubbe til nye forhandlinger.
Det er en komite med New Yorks finansdirektør, Alan Hevesi og finansdirektør for staten New York, Carl McCall i spidsen, der på et møde onsdag besluttede at skride til handling mod, hvad de opfatter som uvilje til forhandlinger. Komiteen omfatter mere end 800 lokale finanschefer, og indtil videre tyder det på, at Pensylvania, Californien og New Jersey vil følge New Yorks initiativ,
"Der er ikke sket noget i forhandlingerne, så nu følte vi, at vi blev nødt til at handle," siger Alan Hevesi i en kommentar. Clinton-regeringen har allerede udtalt, at den er imod planerne om sanktioner.
Ifølge Financial Times vil presset på schweizerne foregå af flere omgange.
*1. september vil staterne standse brugen af Schweiziske banker samt de schweiziske investeringsfirmaer.
*Fra 15. november vil McCall og Havesi anbefale de pensionsselskaber, de er ansvarlige for, at de ikke benytter schweiziske mæglere i deres handler.
*1. januar vil de anbefale pensionsselskaberne at man annulerer alle investeringsaftaler med schweiziske firmaer.
*Ligeledes fra 1. januar vil komiteen opfordre New York til at indføre handelsbarrierer mod schweiziske firmaer.
*Fra 1. juli næste år vil kommiteen overveje at råde pensionsselskaberne til at sælge alle aktier i schweiziske firmaer. De har i øjeblikket en markedsværdi på 416 millioner dollars.
På trods af de skarpe reaktioner fra schweizerne, der er beskrevet andetssteds på siden, er der en vis tilfredshed med, at sanktionerne først træder i kraft fra septemper og af flere omgange.
"Det giver tid til at forhandlingerne kan komme i gang igen. Og det er også et tegn på, at vi ikke er på vej ind i en frontal konfronta- tion," siger en kilde i den schweiziske bankverden til Reuter.

Guldet skulle veksles
At nazisternes stjålne guld endte i Schweiz under Anden Verdenskrig skyldes primært schweizerfrancens helt specielle status under krigen. Det neutrale Schweiz havde som det eneste land en valuta, der kunne omveksles til guld.
Tyskernes køb af råvarer i en række neutrale lande, blev i krigens første år betalt med guld, men da landene begyndte at vejre juridiske problemer med guldet efter advarsler fra de allierede mod at modtage betaling i guld, blev tyskerne bedt om at betale i schweizerfranc.
Det skønnes, at der i alt strømmede guld for 2,5 milliarder schweizerfranc fra Tyskland til Schweiz.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her