Hvis der fandtes et rejsebureau for ironiske Generation X'ere, måtte det nødvendigvis arrangere kult-ture til Ringsted
Ho, Ho, Ho. Kolde vinde suser ind over de lave marker. Himlen er fuld af mørke skyer. Men det er ikke sne, der er i dem. Det er juli, ikke jul. Alligevel står jeg her omgivet af kælkende, skøjtende, spisende, skiløbende, grødkogende, snedkererende, musicerende, syende og bagende nisser.
Stedet er Santa World, hjertet i Fantasy World i Ringsted - "Where fantasy comes alive".
Forlystelsen ligger for enden af Eventyrvej i udkanten af byen. Den store skolepige i billetsalget (Entré kr. 60 for voksne, 40 kroner for børn) småfniser, da jeg beder om en billet.
Der er vist langt imellem midaldrende mænd, der kommer her alene. Man passerer et slotsagtigt gitter, og der ligger fantasiens verden til højre. En stor grå betonbygning uden vinduer, der ligner og sikkert også er et nedlagt Tæppeland eller en forhenværende fabrik.
På facaden lokker Fantasy World's logo, julemanden og hans rensdyr i en udsalgsgul cirkel på lilla baggrund.
Havevandring
Dagen er til indendørs sysler, men alligevel starter vi med en lille havevandring. Uden synderlig afskærmning mod det åbne land er her nemlig anlagt fire haver - en maurisk, en japansk, en engelsk og en romersk.
Der er langt fra Ringsted til Alhambra eller Villa Borghese, kan man konstatere. Til gengæld er der nyttige adresser til gør-det-selv-folket på lokale klinke-, flise-, figur- og pumpefirmaer, hvis man har lyst til at gå hjem i haven og gøre ligeså.
Men Fantasy World er først og fremmest en indendørs-attraktion. Man passerer under en vinkende skorstensfejer med hustru på et stråtækt tag, og så er man i stueetagen.
Santa Dogs
Her hilses man velkommen af Snabeline, en stor lyserød plastikelefant i noget, der ligner brudetøj, og så kan man enten gå til venstre, til højre eller ligeud.
Til højre er det lidt mistrøstige cafeteria 'Pandekagehuset', hvor menuen bl.a. står på Snabeline Bøfburger og Santa Dogs, begge dele til 20 kroner. Her er ikke ændret meget siden bygningens fortid som - Tæppeland?
Man kan også vælge at spise sin medbragte mad i "Front Street Saloon", hvad mange synes at benytte sig af. Adgangen er gennem en Wild West-gade, hvor man dog forvirres lidt af, at den tøjrede ganger foran sheriffens kontor har selskab af en drabelig viking i træ.
Det er iøvrigt et særkende ved Fantasy World, at man har valgt at give afkald på enhver form for historisk eller pædagogisk sammenhæng i det udstillede. Her har ingen historikere, museumsfolk eller uddannelseskonsulenter haft adgang.
Går man ligeud, kommer man til købmandsbutikken, hvor plastikkrybbespil, nisser, cowboyhatte og nøgleringe med gardere kappes om opmærksomheden i et opbud, der ikke er set siden kioskerne på Himmelbjerget på fordums skoleudflugter.
Tager man døren til venstre, er man i Snabelines Legeland, udstyret med rutschebaner, roterende tekopper, kravlehuler og Askepots karet med græskar i lyserød plastik. De forsamlede rollinger stortrives.
Hansens vision
Men det er på første sal, at Fantasy World's skaber, H.J. Hansen, for alvor har virkeliggjort sin vision. Han startede sin karriere i 1962 som dekoratør, og blev hurtigt specialist i bevægelige figurer til butiksudsmykning.
Det gik så strygende, at han besluttede sig til selv at fabrikere dem, og en blomstrende eksportforretning gav rygstødet til, at han i 1990 åbnede det daværende Santa World - et permanent nisseland, som angiveligt er Europas største. For nisserne er jo ikke bare et julefænomen - "de arbejder året rundt", som Hansen siger. Det skal nok passe - hver sommer holder Dansk Julemands Laug i alt fald kongres her med konkurrence i skorstensklatring, julelege og udnævnelse af Årets Julemand.
Her på førstesalen træder stedet i karakter som én mands vision, smagløs, overvældende, grinagtig og egentlig rørende gammeldags. Uden smålig skelnen til kronologi, historisk og geografisk korrekthed og pædagogisk opbyggelighed bombarderer han os med lyde og tableauer fra over et tusinde bevægelige figurer.
I eventyrhulen fortæller en båndoptager inden i H. C. Andersen eventyr, mens omgivelserne er et misk-mask af Brd. Grimm, folkeeventyr og Andersens egne. Og ellers føres man uden nogen form for rød tråd gennem Kong Valdemars Borg, Troldeskoven, Minen (med De Syv Små Dværge), Junglen - hvor en fed tøjslange dasker mod ens ben, mens Tarzan svinger sig i lianerne - Kina, Mexico, Julemandens ønskeskov og Amalienborg Slotsplads.
Det sidste er egentlig dybt mærkværdigt - her står man og kigger på Dronningens Slot i papmaché og mådeligt udførte livgardere med stive bevægelser, mens det rigtige Amalienborg og de rigtige gardere ifølge Fantasy World's brochure ligger 45 minutter borte med bil.
Den hvide verden
Men midt i det hele ligger de to store sale Grønland og Santa World. Her fornemmer man, at det ikke kun har været smagløs kommercialisme, der har drevet værket. Rummene er holdt i roligt snehvidt, figurerne er lavet med større kunstfærdighed - tør man sige kærlighed - og pludselig er man tilbage i barndommen enten hjemme i Odense eller hos bedsteforældrene i Horsens, når de levende juleudstillinger trak og trak i én.
Børnene er også lidt benovede og fulde af ih'er og åh'er. Det er corny, det er juks, men det er også på en eller anden måde renfærdigt. Snemænd, rensdyr og talende juletræer, for nogle minutter er man villig til at sluge det og blive barn igen.
Anakronisme
Fantasy World er en anakronisme i informationsalderen. Her er ingen interaktive programmer, ingen ting at lære, næsten ingen appel til børnenes motoriske udfoldelse. Blot én mands glæde ved disse tusinde bevægelige dukker i al deres grimhed og smagløshed. Hvis der fandtes et rejsebureau for ironiske Generation X'ere, måtte det nødvendigvis arrangere kult-ture til Ringsted. Alle med et minimum af god smag må korse sig - men børn og barnlige sjæle er ligeglade.
*Dette er den tredje artikel i en serie om de kunstige paradiser. De forrige artikler blev bragt 23. juni og 1. juli. Serien fortsætter.
