Læsetid: 7 min.

NYHEDSOVERBLIK

15. juli 1998

Børnerådet kritiserer KL
*Formanden for Børnerådet, Per Schultz Jørgensen, er oprørt over, at Kommunernes Landsforening (KL) vil have lov til at stille børn af arbejdsløse forældre bagest i køen til daginstitutioner.
Det vil gå hårdt ud over en gruppe i forvejen dårligt stillede børn, mener Per Schultz Jørgensen, professor på Danmarks Lærerhøjskole.
Reaktionerne kommer, efter at formanden for KL, Anker Boye, S-borgmester i Odense skarpt har kritiseret den nye servicelov, som ligestiller ledige med folk i arbejde, når de står på venteliste til en institutions- eller dagplejeplads. Det ødelægger pasningsgarantien og presser folk ud af arbejdsmarkedet efter endt barselsorlov, mener KL-formanden, der opfordrer Folketinget til hurtigst at ændre loven.

Verdens-domstol skaber bekymring
*FN's generalsekretær, Kofi Annan, har indtrængende opfordret en halv snes lande til ikke at blokere for oprettelsen af en "stærk og uafhængig" verdens-domstol, der blandt andet kan anvendes til retsforfølgelse efter folkemord og krigsforbrydelser.
Over 150 lande skal i Rom udarbejde reglerne for domstolen, men en række landes indsigelser mod planen har vakt bekymring i FN's ledelse.
FN-kilder sagde, at Annan havde sendt sin opfordring til over 10 lande, men der forelå ikke oplysninger om hvilke.

Hustruvold på retur
*Den grove hustruvold er på retur. Gennem de seneste ti år er der ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten sket et tydeligt fald i antallet af familiære overgreb, som kræver lægebehandling, og meget tyder på, at især yngre kvinder ikke længere finder sig i at blive slået af deres ægtefæller eller samlevere.
En ny undersøgelse viser, at knap en ud af 1.000 danske kvinder hvert år bliver udsat for så grov vold i hjemmet, at de må søge skadestue. I aldersgruppen 25-34 år er tallet det dobbelte. Men sammenlignet med 1980'erne, da der blev konstateret en mærkbar stigning i hyppigheden af hustruvold, er der nu tale om et fald på omkring 35 procent.

USA vil også forbyde besøg
*USA er ved at forberede et forbud mod besøg af hviderussiske ledere, efter at EU har nedlagt forbud mod besøg af præsident Aleksandr Lukasjenko og omkring 130 andre repræsentanter for hans styre, meddelte det amerikanske udenrigsministerium tirsdag.
EU, der har reageret på en krise i forbindelse med ambassadør-boliger i Minsk, navngav mandag 131 hviderussiske ledere og embedsmænd, der ikke længere kan besøge EU-landene. En amerikansk tregeringstalsmand sagde, at USA vil træffe lignende foranstaltninger tirsdag.

Annan udsættes for kritik i Nigeria
*FN's generalsekretær, Kofi Annan, er kommet under voldsom kritik i Nigeria, efter at han spillede en nøglerolle som forhandler om en løsladelse af den afdøde demokratiske oppositionsleder Moshood Abiola.
Tilhængere af Abiola er rasende over, at Annan udtalte den 2. juli, at "Abiola havde sagt, at han ikke var så naiv at tro, at han ville kunne forlade fængslet og gå lige ud og blive præsident".

Minister stopper Farum-model
*Farum Kommunes udsalg af kommunale anlæg og bygninger har vakt så stor politisk storm, at indenrigsminister Thorkild Simonsen, nu vil stoppe modellen.
Han mener, at de nuværende regler allerede forhindrer kommunerne i at få økonomisk gevinst ved at sælge ud af det kommunale arvesølv. Reglerne siger, at hvis en kommune vælger at leje en bygning i stedet for at bygge en selv, skal den deponere et beløb, der svarer til, hvad det vil koste at opføre ejendommen. Kommunerne kan altså ikke spare på likviditeten ved at lade være med at eje deres bygninger. Hvis det alligevel viser sig, at kommunerne kan tjene penge på at sælge bygninger, er Indenrigsministeren også parat til at lave et lovindgreb inden for de næste par uger.

Hver tredje slagtekylling inficeret
*Mens fjerkræbranchen forsøger at bekæmpe salmonella-bakterier i kyllingsproduktionen, viser det sig nu, at hver tredje slagtekylling er inficeret med campylobacter.
Afdelingsforstander på Statens Veterinære Serumlaboratorium, Mogens Madsen, siger til Morgenavisen Jyllands-Posten, at nye undersøgelser afslører, at 35 procent af de danske slagtekyllinger har campylobacter.

Politiske fløje vil kræve erstatning
*Det er kun yderfløjene i dansk politik som kræver, at Kammeradvokaten kommer til at betale for hans dårlige rådgivning i forbindelse med Spar Nord-banksagen i 1993.
Samtidig har Enhedslisten kaldt økonomi-, erhvervs- og justitsministrene i samråd i Folketingets politisk-økonomiske udvalg for at få en forklaring på regeringens manglende vilje til at placere et ansvar i tre af de store sager, der har præget dansk politik de seneste fem år: Spar Nord-sagen, Færøbank-sagen og sagen om den ulovlige skibsfinansiering.

Ferielukning på hospitaler
*En ny undersøgelse fra Ældre Sagen viser, at de danske sygehuse i stor udstrækning lukker ned i sommerferien.
Ældre Sagen har i juni været i kontakt med alle amternes sundhedsforvaltninger. Resultaterne af undersøgelsen viser, at på de medicinske afdelinger lukkes der gennemsnitlig 22 procent af de normerede senge i 8,8 uger. På de kirurgiske afdelinger drejer det sig om 29 procent af de normerede senge i 7,7 uger, mens de gennemsnitlige tal fra de ortopædkirurgiske afdelinger på sygehusene viser, at 36 procent af sengene på afdelingerne står tomme i 8,5 uger.

Retskrivning deler Tyskland
*Tyskland gennemfører den 1. august en vidtgående retskrivningsreform på trods af protester fra store dele af kulturlivet, tysklærere og enkeltpersoner.
Den tyske forfatningsdomstol fastslog tirsdag i en kendelse, at den nye retskrivningsreform ikke strider mod forfatningen.
I den tyske medieverden er man splittet. Det tyske ugeblad Die Woche har allerede indført det nye system, mens Die Zeit og magasinet Focus har besluttet "på et eller andet tidspunkt" at indføre den nye retskrivningsreform.
Det fremtrædende tyske nyhedsmagasin Der Spiegel har dog besluttet at boykotte den nye reform og siger, at flere af dets fremtrædende skribenter har truet bladet med at nedlægge arbejdet, hvis der sker redaktionelle ændringer i deres tekster.

Kontrolmærke uden fremtid
*Ægbranchens omdiskuterede kontrolmærke for salmonella opgives nu, efter at dagligvaregrossisten Dagrofa har sluttet sig til FDB og Dansk Supermarked som modstandere af mærket.
Dagligvare-virksomhederne skrottede mærket, efter at det kom frem, at syv mennesker blev syge. De spiste koldskål tilberedt af æg fra en salmonella-kontrolleret ægbakke.

Japan leder efter ny præsident
*Ledelsen i Japans regerende parti indledte tirsdag arbejdet med at finde en afløser for Ryutaro Hashimoto, som efter søndagens valgnederlag et gået af som ministerpræsident. Blandt politiske iagttagere regnes udenrigsminister Keizo Obuchi og tidligere kabinetsekretær Seiroku Kajiyama for de mest sandsynlige afløsere på ministerpræsidentposten. Begge siges at være i det mindste acceptable for partiets forskellige spidser.

Kamp mod fryns kan virke modsat
*Kampen mod de lukrative og stærkt kritiserede rejsegodtgørelser til medlemmerne af Europa-parlamentet kan nu pludselig ende med en pæn lønforhøjelse til blandt andre de danske EU-politikere. På et møde i parlamentets præsidium foreslog formanden, spanieren José Maria Gil-Robles, mandag aften, at EU-politikernes overskudsforretning på rejsegodtgørelserne skal dæmpes, samtidig med at besparelsen skal bruges som et ekstra løntilskud til de dårligst betalte medlemmer.

Direktører sigtet for underslæb
*De to tidligere Proms-direktører Henrik og Claus Prom er i al ubemærkethed blevet sigtet for underslæb og skyldnersvig. Sigtelserne er faldet på baggrund af en politianmeldelse fra konkursboets kurator.
Kurator Henrik Hjortekjær skrev i en redegørelse, at de to fætre lænsede den tvangslukkede kemivirksomhed for værdier i ugerne, før skifteretten erklærede H&C Prom Kemi konkurs i maj 1997.

Britisk milliardplan til sundhed
*Den britiske regering under ledelse af premierminister Tony Blair fra Arbejderpartiet fremlagde tirsdag en plan, der skal opfylde nogle af partiets centrale løfter i valgkampen for godt et år siden.
Planen, som koster et anseeligt beløb, 40 mia. pund (godt 400 mia. kr.) skal afsættes til investeringer i uddannelses- og sundhedssektoren og skal løbe over de kommende tre år frem til næste parlamentsvalg, som skal holdes senest i midten af år 2002.

McDonalds laver "kriseburger"
*Den amerikanske burgerkæde McDonalds har som en følge af den økonomiske krise i Indonesien besluttet at markedsføre en slags "kriseburger" i landet.
Det ny produkt har ikke meget med en traditionel hamburger at gøre.
Navnet bliver RiceEgg (risæg) og består af en omelet lavet af ét æg blandet med strimler af oksekød og grøntsager - alt sammen serveret på en "risbolle". Prisen bliver beskedne 2000 rupiah - under én krone. På grund af krisen har McDonalds indtil videre lukket 21 restauranter lukket i Indomesien.

SPD-regering vil sikre fair EU-kompromis
*En socialdemokratisk regering i Tyskland vil sikre en fair balance mellem alle EU-landenes interesser, når et tysk EU-formandskab op til et topmøde i marts næste år skal lede de svære forhandlinger om en dybtgående økonomisk reform af samarbejdet.
Det lovede den tyske socialdemokratiske kanslerkandidat, Gerhard Schröder, i går i en tale til den socialistiske gruppe i Europa-parlamentet i Strasbourg. Tidligere på dagen havde den måske kommende leder af EU's største medlemsland mødt formændene for både Europa-parlamentet og EU-Kommissionen. Knap to en halv måned før det tyske valg den 27. september fører Schröder stadig over den kristeligt-demokratiske Helmut Kohl, der har været forbundskansler siden 1982.
Hvis Schröder vinder over Kohl, kommer han til magten blot tre måneder før Tyskland den 1. januar 1999 overtager EU-formandskabet. Dermed kan det i givet fald blive hans vanskelige opgave at lede forhandlingerne om Dagsorden 2000, hvilket er de økonomiske reformer, der skal gøre EU i stand til at håndtere udvidelsen mod Øst.
"Reformerne peger hovedsageligt i den rigtige retning," sagde Gerhard Schröder, der under sit besøg i Europa-parlamentet også talte pænt om EU-Kommissionens ellers stærkt kritiserede udspil til en landbrugsreform.
Den tyske kanslerkandidat understregede desuden, at han vil søge at opnå "en mere fair" fordeling af indtægter og udgifter fra de fælles EU-kasser.
Men Tyskland skal også i fremtiden være en stor nettobidragyder til EU-samarbejdet, fastslog han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her