Læsetid: 7 min.

NYHEDSOVERBLIK

1. juli 1998

Forbudt at fyre gravide i EU
*EF-Domstolen fastslog i går, at det er forbudt at fyre gravide, der på grund af komplikationer under graviditeten ikke kommer på arbejde.
Det er tidligere fastslået, at arbejdsgivere ikke må fyre en kvinde på grund af barselsorlov, og den seneste dom er en styrkelse af gravides rettigheder på arbejdsmarkedet.
Dommen blev afsagt i forbindelse med en sag fra England, hvor en kvinde blev fyret, fordi hun havde været fraværende på grund af graviditet. I kontrakten stod der nemlig, at ansatte kan fyres, hvis de har været borte fra deres arbejde på grund af sygdom i mere end 26 uger.
Men fraværsperioden under graviditeten kan ikke tælles med i det regnestykke, fastslog EU-domstolen, der samtidig stemplede fyring af gravide kvinder som forskelsbehandling på grund af køn.

Maksimal-straf til ETA-medlemmer
*Fire medlemmer af baskiske løsrivelsesbevægelse ETA blev i går idømy hver 32 års fængsel for bortførelsen af en fængselsansat i 1996.
Bortførelsen varede i 532 dage, hvor fængselsarbejderen blev holdt fanget i en lille undergrundscelle i Baskerlandet i det nordlige Spanien. Det tog politiet mere end to timer at befri Jose Ortega fra cellen, som var begravet under jorden og der var kun adgang gennem en minimal skakt. Han havde tabt 23 kilo under fangeskabet.
ETA har dræbt mere end 8.000 mennesker under dens 30 år lange kamp for selvstændighed i det sydlige Frankrig og nordlige Spanien.

Mururoa lider efter fransk visit
*Frankrigs 193 atomprøvesprængninger på Mururoa har forurenet laguner med radioaktivitet og spredt mængder af plutonium under og over atollerne. Det er en af konklusionerne i en 2.000 sider lang rapport, som Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) står bag, og som Nev Scientist refererer. 55 forskere fra 18 forskellige lande har været med til at undersøge forholdene i Stillehavet. Rapporten bliver fremlagt i næste uge under en konference Wien, hvor konsekvenserne af de franske prøvesprængninger er på dagsordenen. Omvendt konkluderer rapporten, at atomprøvesprængninger på Mururoa- og Fangataufa-atollerne ikke førte til "radiologiske helbreds-konsekvenser" for øernes befolkninger. Kritikere af rapporten siger, at den favoriserer Frankrigs officielle holdning, at atomprøvesprængningerne ikke har påvirket øernes beboere.

Politiet efterforsker Sirene-sagen
*Københavns Politi vil efterforske sagen om de hemmelige politi-papirer, som Danmarks Radio for mere end en måned siden offentliggjorde på Internet.
Politiet vil undersøge om nogle kan sigtes og strafforfølges for at have overtrådt straffelovens paragraf 152 d om vidergivelse af oplysninger, der er fortrolige af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar.
Den såkaldte Sirene-håndbog drejer sig om detaljer i det internationale politisamarbejde i Schengen.
I foråret kritiserede flere advokater og politikere, at regler for politiets registrering blev holdt hemmelige.
Som Information skrev i foråret ønskede advokat Henrik Karl Nielsen, der var kommet i besiddelse af Sirene-håndbogen, at fortælle offentligheden om dele af indholdet, men et brev til advokaten gjorde justitsministeriet ham for "god ordens skyld" opmærksom på straffeloven, som forbyder en person i offentlig tjeneste eller hverv at videregive fortrolige oplysninger.

Kampe i Kosovo fortsætter
*Mindst otte albanere blev tirsdag dræbt i Kosovo, efter at de havde angrebet jugoslaviske grænseenheder, meddelte det serbiske informationskontor i Pristina.
Serbiske sikkherdsstyrker sagde tidligere tirsdag, at de havde generobret kontrol med en strategisk vigtig kulmine, som i en uge har været under albanske oprøreres kontrol. Den amerikanske FN-ambassadør, Richard Holbrooke, sagde tirsdag ved ankomsten til Norge efter et besøg på Balkan, at "situationen i Kosovo er kritisk, men at den endnu ikke har udviklet sig til alarmerende krise".

Nielson er kandidat til FN-toppost
*Udviklingsminister Poul Nielson (S) var sent tirsdag fortsat EU-landenes eneste kandidat til posten som chef for FN's Udviklingsprogram (UNDP), der er en af de højeste stillinger i FN-systemet.
Fristen for opstilling af kandidater udløb tirsdag ved midnat, og sent tirsdag eftermiddag, da Udenrigsministeriet var ved at lukke, var der endnu ikke opstillet andre europæiske kandidater.
Hvis den danske regerings kandidat får opbakning fra de øvrige EU-lande, gælder det om at overbevise FN's generalsekretær, Kofi Annan, om, at Nielson er den rigtige person til topstillingen.

Læger bakker nye medicinregler op
*Lægeforeningen bakker op om de grundlæggende tanker bag udspillet om ændrede regler for tilskud til medicin, som Sundhedsministeriets Medicinudvalg tirsdag præsenterede. Udspillet lægger op til, at de mest syge i fremtiden skal betale mindre for deres medicin, mens alle danskere skal betale de første 400 kroner, de bruger på medicin inden for et år.
"Vi har stor sympati for grundtanken om, at de, der har størst behov for medicin, også modtager de største tilskud. Vores bekymring går på, at det er nødvendigt med et meget voldsomt edb-system for at administrere en ordning, hvor der er fuld betaling op til 400 kroner, og herefter stigende tilskud jo mere, man bruger. Det betyder, at samtlige udskrivninger af medicin skal registreres," siger Lægeforeningens formand, Torben Pedersen.
Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet afviser sundhedsministerens forslag, mens Venstre støtter ideen.

Danske nazister planlægger march
*Ifølge forlaget Demos, der følger den danske højrefløj tæt, planlægger de danske nazister i DNSB en ny march til minde om Hitlers stedfortræder Rudolf Hess.
Ifølge Erik Jensen fra Demos, har nazisterne via Internet inviteret kontakter i udlandet til "førerbunkeren" i Greve den 15. august. Ruten er ikke fastlagt, og lederen af DNSB, Jonni Hansen, afviser da også at oplyse noget om planerne endnu.
Ifølge det britiske antifascistiske magasin Searchlight samarbejder Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse denne gang med Nationalsocialistisk Front fra Sverige, Norges Nasjonalsosialistiske Bevegelse og Blood and Honour/Scandinavia. De fire grupperinger mødtes i marts, oplyser bladet.

Internt angreb på Netanyahu
*Med et dramatiske frontalangreb på ministerpræsident Benjamin Netanyahu har Israels præsident, Ezer Weizman, tirsdag fået den politiske temperatur til at stige i Israel. Netanyahu lyver og isolerer Israel ved ikke at søge fred med palæstinenserne, siger Weizman.
Angrebet på Netanyahu kommer dagen efter, at Weizman opfordrede regeringschefen til at udskrive nyvalg, og det skete i form af et interview givet til landets største avis, Yedioth Ahronoth.
"Bibi har snydt mig ikke kun en eller to gange. Og nu har jeg nået grænsen," siger han.
Præsidentposten i Israel er ceremoniel og traditionelt blottet for politisk betydning, men den meget populære Weizman mener ikke, at han overspiller sin rolle. Det er præsidentens opgave at tjene som "folkets stemme".

EU-delegation forlader Øst Timor
*Efter urolighederne mandag i Øst Timor, hvor en demonstrant blev dræbt og flere såret, afbrød EU-delegationen i går sit besøg. De tre ambassadører fra Storbritannien, Østrig og Holland havde ellers planlagt et fire dage langt besøg i Østtimor.
"Men de ønskede ikke at være årsag til yderligere uroligheder," sagde Armandino Sermin, talsmand for menneskerettighedsorganisationen The Peace and Justice Commission i Dili, hovedbyen i Østtimor. EU-ambassadørerne aflyste i al hast en planlagt middag med Østtimors guvernør, Abilio José Sorio Soares. En talsmand fra protokollen - den gruppe, der laver EU-ambassadørernes officielle besøgsprogram - sagde, at EU-ambassadørerne havde aflyst deres middag med Østtimors guvernør i protest mod skudepisoden i Baucau.
Arbejdsløsheden falder i Frankrig
nArbejdsløsheden falder fortsat i Frankrig. Fir fjerde måned i træk er arbejdsløshedskøen skrumpet yderligere ind med 15.000. Trods faldet har Frankrig stadig 2.979.600 arbejdsløse.

Flasker fremfor dåser
*Aluminiumsdåser, der er fremstillet ved hjælp af el fra atomkraft, er miljømæssigt nogenlunde på højde med de danske returflasker - hvis man altså ser bort fra det radioaktive affald.
Hvis alu-dåserne derimod er fremstillet ved hjælp af fossile brændsler som kul og olie, falder miljøvurderingen ud til genbrugsflaskernes fordel. Det viser den længe ventede opdaterede livscyklusanalyse af forskellige emballagetyper til øl og læskedrikke.
En retssag ved EF-Domstolen om det danske dåseforbud truer i horisonten, da EU-Kommissionen ved miljøkommissær Ritt Bjerregaard ikke føler sig overbevist om, at Danmarks forbud alene er begrundet i miljøhensyn. Men den nye livscyklusanalyse er ifølge miljøminister Svend Auken "en klar miljømæssig støtte til at opretholde det danske genbrugssystem."

Alle præsidentens børn
*Filippinernes nys indsatte præsident, den tidligere filmstjerne, Joseph Estrada, har ikke mindre end 10 børn - 8 drenge og 2 piger - med forskellige kvinder. Alle børnenes navne begynder med "J", skriver, Philippine Daily. Estrada behandler ifølge avisen alle sine børn jævnbyrdigt og sørger generøst for, at hver af eks-konerne og deres børn lever et ordentligt liv i huse, som er tegnet af den selvsamme arkitekt. Og den tidligere skuespiller og nu Filippinernes nye præsidents dør "står altid åben for børnene".

Ny krise lurer i Golfen
*Irak afviser, at det missil-batteri, der tirsdag blev angrebet af et amerikansk F-16-fly, skulle have foretaget en fjendtlig handling forud for hændelsen.
Det amerikanske kampfly gik ifølge de britiske og amerikanske regeringer til angreb, efter at et radar-og missilanlæg nær byen Basra havde rettet sine signaler mod fire britiske Tornado-kampfly, der var i færd med at afpatruljere flyforbudszonen i det sydlige Irak.
Det amerikanske fly affyrede et missil mod radarbasen, men det var tirsdag aften endnu uvist, om det havde ramt sit mål.
En talsmand for Iraks regering afviste, at radaren havde været rettet mod de fire britiske fly og tilføjede, at angrebet var "uberettiget" og "bevis for USA's agressive hensigter".
Den britiske regering forudser ikke yderligere aktioner i forbindelse med tirsdagens hændelse, oplyste en talsmand for det britiske forsvarsministerium. En radar-fastlåsning kan være det første skridt til et egentligt missilangreb fra landjorden og anses derfor som et fjendtligt handling. I moderne kampfly kan det aflæses på instrumenterne, når en radar på jorden låser sig fast på flyene.
Den britiske talsmand sagde, at radarens fastlåsning "måske var en fejltagelse. Vi ved det ikke", men han tilføjede, at det "anses for at være en fjendtlig handling", der var blevet besvaret "på passende vis".
Flyforbudszonen i det sydlige Irak blev oprettet i forbindelse med afslutningen på Golfkrigen i 1991, hvor shiamuslimer i det sydlige Irak gjorde oprør mod Iraks præsident, Saddam Hussein.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her