Læsetid: 7 min.

Nyhedsoverblik

24. juli 1998

Jugoslavien udvider sikkerhedszone
*Jugoslavien meddelte torsdag, at landets styrker vil udvide den sikkerhedszone, der er oprettet langs grænsen mellem Kosovo-provinsen og Albanien.
Det sker ifølge den jugoslaviske ministerpræsident, Momir Bulatovic, fordi man ønsker at kontrollere det stigende antal albanske separatister, der søger at infiltrere Kosovo fra Albanien.
Ifølge Bulatovic vil der blive udstationeret flere soldater, og zonen vil blive udvidet fra omkring 500 meter i dag til fem kilometer.
Det jugoslaviske træk kommer mindre end en uge efter, at serbisk politi og militær i lørdags dræbte 110 kosovo-albanere, der illegalt søgte at krydse grænsen fra Albanien.

Stopklods for Farum-fidus
*Indenrigsminister Thorkild Simonsen (S) strammer nu reglerne for kommunernes lånevilkår og deponeringsregler for at forhindre, at andre kommuner følger i Farums fodspor og sælger ud af deres rensningsanlæg.
Det sagde Thorkild Simonsen torsdag efter et samråd i Folketingets kommunaludvalg.
"Når kommunerne sælger en bestemt ejendom, skal de penge, kommunerne skal indbetale i en bank eller sætte i statsobligationer, nøje svare til det salgsbeløb, kommunen har fået ind ved salget," sagde indenrigsministeren.
Leder på forsiden og artikel side 4

Firedobling af dødsofre i Sudan
*De allerede høje dødstal for ofrene for hungersnøden i den sydlige sudanske by Ajiep er firedobblet på bare ti dage.
Det sagde "Læger Uden Grænser" torsdag, da de havde fået et overblik over de katastrofale konsekvenser af fødevaremanglen i Ajiep.
"Hver dag dør 120 personer ud af en befolkning på 17.500 inden for en radius af fem kilometer", sagde bevægelsen i en officiel meddelelse.
For bare ti dage siden døde 18 personer hver dag ud af hver 10.000 indbyggere i Ajiep. Nu er tallet oppe på 70 ud af 10.000.
I alt 2,6 millioner mennesker i Afrikas største land menes at være påvirket af hungersnøden.
Danmark besluttede i går, at støtte det hungerramte sydlige Sudan med fem millioner kroner.

Teherans borgmester skal i fængsel
*En iransk domstol idømte torsdag Teherans liberale borgmester, Gholamhossein Karbaschi, fem års fængsel, 60 piskeslag og en bøde på en millard rials (cirka 2,2 millioner danske kroner) for anklager om svindel og korruption.
Piskeslagene blev dog gjort betingede i fire år på grund af borgmesterens sociale position.
Retssagen har udløst store spændinger mellem moderate og konservative kræfter i det muslimske land.
Nyhedsanalyse her på siden

Greenpeace roser dumpningsforbud
*"En historisk beslutning" og "en sejr for miljøet" kalder miljøorganisationen Greenpeace de aftaler, som miljøministrene fra 15 europæiske lande indgik torsdag i Portugal.
Det vil fremover være forbudt at dumpe olieplatforme i Nordsøen og det nordøstlige Atlanterhav, og de over 700 platforme i dette havområde skal i stedet trækkes på land og skrottes.
Samtidig er det besluttet, at radioaktive udledninger fra de engelske og franske atomoparbejdningsanlæg Sellafield og La Hague senest i år 2020 skal være nedbragt til nul eller tæt på nul.
Artikel på side 5

'Store magter' stod bag attantat
*Tjetjeniens præsident, Aslan Maskhadov, overlevede torsdag et bombeattentat, hvor en af hans livvagter blev dræbt og fire andre alvorligt såret.
Attentatet skete, da en kraftig bombe i en bil detonerede, mens Maskhadovs kortege kørte forbi. Ingen tog torsdag ansvaret for bomben, men Maskhadov sagde selv få timer efter attentatet på et pressemøde, at "flere landes hemmelige tjenester kan stå bag" - og antydede dermed, at Rusland stod bag.
"Store staters politik går ud på at ødelægge små stater. Derfor konkluderer jeg, at disse landes hemmelige tjenester står bag angrebet," sagde Maskhadov.
Artikel side 5

Privatisering stresser
*En undersøgelse viser, at privatisering af buslinjer skaber stress blandt buschaufførere. Det er Arbejdsmedicinsk Klinik og Arbejdsmiljøinstituttet, der står bag undersøgelsen. Højrere blodtryk, mere stress og større risiko for åreforkalkning er nogle af konsekvenserne blandt buschaufførerne, som undersøgelsen har konstateret. Til gengæld er der blevet sparet millioner af kroner i forbindelse med privatiseringen.

Landbruget ødelagde Mariager Fjord
*Vandet i de nordjyske fjorde blev i 1997 ramt af de værste tilfælde af iltsvind nogensinde.
Det viser amtets nyeste tilsynsberetning, som også afslører, at mange flere vandværker konstaterer sprøjtegifte i grundvandet. Ved strandene er vandet er dog fortsat godt nok til at svømme i de fleste steder.
Iltsvindet i Mariager Fjord udslettede store dele af livet i fjorden, og i Limfjorden døde skønsmæssigt over halvdelen af de fiskbare muslinger af det hidtil mest omfattende iltsvind i fjorden.
Iltsvindet for stor udvaskning af kvælstof fra landbrugsjordene.
Landbruget har ikke overholdt kravene i vandmiljøplanen fra 1988 og har udvasket langt mere kvælstog end tilladt.
Det skal der nu strammes op på med skrappere regler for brug af gødning og store arealer med våde enge.

Alvorlige fejl på Sveriges a-værker
*Prøver på Sveriges atomkraftværker har afsløret alvorlige fejl i den tekniske udrustning.
En regulator som styrer tilførslen af kølevand til reaktorerne på Oskarshamn og Forsmark ophørte med at fungere.
Ifølge oplysninger til det svenske nyhedsbureau TT torsdag, er der også forekommet forstyrrelser i de systemer, som styrer alarmen omkring atomkraftværkerne.
Opdagelsen i Forsmark og Oskarshamn bekræfter mistanken om, at der findes indbyggede "tidsindstillede bomber" selv i atomkraftværkers mest følsomme systemer.
Fejlene er fremkommet i forbindelse med, at atomkraftværkerne afprøver deres datasystemer inden overgangen til år 2000.

Nye beviser mod Saddam Hussein
*FN's våbeninspektører har fundet nye beviser for, at Irak har haft og har anvendt kemiske våben, selv om styret i Bagdad siger, at det ikke er tilfældet.
I et brev til FN's sikkerhedsråd skriver chefen for våbeninspektørerne, Richard Butler, at Irak har nægtet inspektørerne adgang til vigtige dokumenter i det irakiske luftvåbens hovedkvarter så sent som lørdag.
Sikkerhedsrådet meddelte torsdag Iraks ambassadør ved FN, Nizar Hamdoon, at våbeninspektørerne skal have uhindret adgang til alle dokumenter i sagen.

Håb forhandlinger i Mellemøsten
*PLO's formand Yasser Arafat mødtes i går med Israels parlamentsudvalgsformand i et forsøg på at sætte gang i fredsforhandlinger i Mellemøsten.
Ifølge Reuter var der efter mødet optimisme at spore hos både PLO's formand og Meir Sheetrit.
Israelerne foreslog denne gang, at sætte gang i den forsinkede tilbagetrækning fra Vestbredden. Et foreslag, der vil blive "studeret seriøst", lød det fra den palæstinensiske delegation efter mødet.
"Jeg tror, jeg tager tilbage ....med langt større håb om fremskridt i fredsprocessen...," sagde Meir Sheetrit.

Indien 'bøjer sig ikke for pres'
*Indien har ikke til sinds at bøje sig for den internationale kritik af landets atomvåbenprogram. Det fastslog den indiske forsvarsminister, George Fernandes i går overfor parlamentet.
"Der kan ikke blive tale om at bøje sig for noget pres fra nogen eller noget," sagde forsvarsministeren. Indien har været under stærkt internationalt pres, siden man i maj gennemførte fem underjordiske atomprøvesprængninger.
Indiens regering har netop afsluttet en møderunde med repræsentanter fra USA, der har forsøgt at få såvel Indiens som Pakistan et globalt forbud mod atomprøvesprængninger.
Forhandlingerne har været omgæret af hemmelighedskræmmeri, og der har ikke været nogen meldinger om, hvorvidt parterne har nået et resultat.

Overhuset forkaster bøsselov
*Storbritanniens Overhus stemte sent onsdag nej til at sænke den seksuelle lavalder for homoseksuelle fra 18 til 16 år og gik dermed imod Underhuset, der i sidste uge med overvældende flertal godkendte forslaget.
Resultatet, der ventes at øge spændingen mellem det konservativt dominerede Overhus og Labour-regeringen, vakte vrede blandt homoseksuelle aktivister, der forgæves forsøgte at storme Overhuset.
Hvis regeringen vælger at udsætte afklaringen risikerer vil det vække vrede blandt en række organisationer i Storbritannien, og sagen kan ende ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som forventes at dømme, at den nuværende britiske lovgivning diskriminerer homoseksuelle.

Privat korstog mod islam
*Igennem de sidste to år har en fransk bibliotekar ført sit eget helt private korstog mod islam.
Det lykkedes bibliotekaren at forfalske 25 lånerkort i arabiske navne, som han brugte til at låne mellem 75 og 300 bøger om den arabiske verden og islam - som han angiveligt har ødelagt.
Siden opdagede hans chef, at der manglede bøger på hylder om den arabiske verden og islam.
Hvergang biblioteket sendte rykkere ud på de manglende bøger, så kom brevene tilbage med stemplet "adressen ukendt".
Manden er nu suspenderet fra sit arbejde.

Oversvømmelser hærger Centraleuropa
*Dødstallet steg, da mindst tre lande i det centrale Europa kunne melde om ofre fra de seneste dages oversvømmelser. Alene i et østligt område af Slovakiet frygtes 100 personer at være omkommet.
Kun et år efter, at Polen blev ramt af katastrofale oversvømmelser gentog historien sig. Indtil videre har fire personer mistet livet i det sydlige Polen, og i Tjekkiet har myndighederne oplysninger om to dødsfald.
Samtidig står store områder med landbrug i Ungarn totalt under vand.
Værst ser det dog ud i det østlige Slovakiet. Redningsarbejdere har arbejdet i døgndrift, siden pludselige, voldsomme regnskyl ramte området sent mandag og efterlod 13 landssbyer tæt på grænsen til Ukraine i kaos.
Torsdag var 35 døde blevet bjærget fra vandet og mudderet, men 70 personer er stadig savnet. Og der er ikke meget håb tilbage om at finde dem i live, siger redningsfolkene.
De to ramte regioner Sabinov og Presov har gennem generationer været hjemsted for sigøjnere. Og mange af ofrene menes at være rumænske børn, der blev fanget af vandmasserne, mens de lå sovende i deres senge.
I Polen blev omkring 200 hjem oversvømmet. Og to landsbyer blev afskåret fra omverdenen, da en tre meter høj flodbølge skyllede ind over byerne.
En bro blev vasket væk, ligesom telefonpæle blev kastet omkuld og elektricitetskabler revet over.
Samtidig måtte tjekkerne evakuere fem landsbyer i det vestlige Böhmen. Her blev en række broer og veje ødelagt, da floderne gik over deres bredder.
Ungarn kunne torsdag melde om 4.850 hektarer land under vand, efter at landets næststørste flod spillede med musklerne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her