Læsetid: 2 min.

Poetens fødselsdag

22. juli 1998

I dag er det Per Højholts fødselsdag, og i den anledning udgiver Gyldendal bogen Praksis 9-10-11. Det gentagnes musik - Manøvrer - Lynskud, hvorfra vi med forlagets tilladelse bringer et par tekster (2. udgave, 144 s., 75 kr.). Den store danske poet, der bliver 70 år, debuterede i 1949 med digtsamlingen Hesten og Solen, men fik sit egentlige gennembrud med Poetens Hoved i 1963. Højholt var også med i 60'ernes sprogeksperimentelle digtning - og endelig nyder han stor folkeyndest for sine Gittemonologer fra 80'erne.

Vejret nu
Som vejret arter sig nu, med striber af regn
der får udsigten til at ligne gamle film,
mætter det med lugte: Varmt tag, vådt græs,
em som honnings fra en udsprungen hæg.
Et granmøl flakser knastørt mellem dråberne,
magen til dødsforagt! Som hvis en musik...
Med styrtregn og en udsigt som en gammel film
sidder jeg omsnust nu af nutid,
hvad jeg husker ligger på gulvet foran mig,
jeg har spyttet det ud, det smagte af vand,
en fad regn blomstrende i mundhulen! Som
sagt: Jeg spyttede det ud, det smagte ilde,
nu kan det ligge der på gulvet og trives
og blomstre til kompost! Det lækker ind
ved det åbne vindue: Hvor nuets dufte dog
er langsomme, så længe om at favne mig,
men der er tid nok, miraklers tid ...
Per Højholt

Månen forklaret
Haven vånder sig derude i sen sne.
For et sidste træt blik sortner
vejens spor, nattefrost jager som en gigt
i tyndskindede birke og plaget
hælder asken, skør i grenværket.
Jeg har slukket alt Iys, fra rum til rum
går jeg og ser månen falde ind
på gulvene og fråde i køkkenvasken.
Kun ét Iys er tændt, det pulserende røde
i den gamle Luxman-forstærker:
Huset dundrer: Hendrix i højt gear.
Per Højholt

er en spade
Da han trådte ned på perronen
fyldte han den med sommerfugle
så jeg holdt mine metaforer
i kort snor. På vej ud i naturen
havde jeg bilen fuld
af hans umælende sværmere
derfor bad jeg mine egne blive
i garagen og ikke forestille noget.
Mens vi drak the med ord
blafrede hans omkring og lignede
og lignede men da vi kom over
i garagen igen så vi at også
motorolie og rive og sækkevogn og kost
var sprunget i blomst, kun ikke
spaden, spaden overlevede.
Per Højholt

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her