Læsetid: 4 min.

Professionelt forspil

3. juli 1998

Danmark vil spille sit eget spil i kvartfinalen mod verdensmestrene

PARIS - "Gå nu bare ud og bank de bavianer." Sådan nogenlunde lød Kurt Nielsens taktiske oplæg til spillerne lige før en kamp, dengang han var træner for det danske fodboldlandshold. Undertiden gjorde de det, når ingen ventede det, og oftest i kampe uden betydning. Når de skulle vinde, glippede det oftest. De udlandsprofessionelle dengang betragtede det som en lille ferie at komme hjem for at spille landskamp, og resultaterne var så ukonstante, at kvalifikation til en slutrunde i VM eller EM, var noget ingen troede muligt. Først Kurt Nielsens efterfølger Sepp Pointek fik sat skik på de ting med kvalifikationen til EM i Frankrig for 14 år siden.
Gad vide, hvad Kurt Nielsen ville have sagt til, at Danmark i dag skal spille om en semifinaleplads i VM mod de regerende verdensmestre Brasilien? Til spillerne ville han nok sige, som han plejede. Og det ville sjovt nok ikke variere meget fra det, Bo Johansson med lidt pænere ord har at sige til sine spillere, inden de løber på banen på Stade de la Beaujoire i aften. Formationen vil sandsynligvis være den samme som den, der besejrede Nigeria, og Danmark vil ikke forsøge på at indrette sit spil på modstanderens, men vil forsøge at skabe sit eget.

Sig det igen...
I et interview med Gazzetta dello Sport i går fik Martin Jørgensen den italienske reporter til at stille det samme spørgsmål to gange, fordi Jørgensen sagde, at de ville spille offensivt.
"Mod Brasilien?" undrede reporteren sig.
"Ja, vi vil ikke ændre vores indstilling."
"Og taktikken? Zonemarkering som om den kamp ikke er noget særligt?" undrede reporteren sig videre.
"Ja, vi stiller med forsvaret på linie som sædvanligt. Jeg ved ikke, om træneren har tænkt på noget særligt med hensyn til Ronaldo, men det tror jeg ikke," svarede Jørgensen.
Det vil være Marc Rieper, der oftest får fornøjelsen af at skulle lukke af for Ronaldos accelerationer, og på trods af, at Fænomenet endnu ikke har vist hele sit repertoire, og på trods af, at han døjer med et overanstrengt knæ, vil Rieper stå overfor en af sin karrieres største opgaver. Men lige som resten af holdet vil han ikke høre navne. De brasilianske spillere har et hoved og to ben lige som alle andre, og så kan vi være ligeglade med, hvad de hedder, lød den enslydende indstilling ved det sidste møde med pressen i går.
Den holdning støttes af, at mange af de brasilianske spillere er velkendte for flere af danskerne. Både Martin Jørgensen og Thomas Helveg har flere gange mødt højrebacken Cafu og centerforsvareren Aldair, der spiller for AS Roma, uden at lade sig imponere overdrevent, og Aldair er også kendt af Peter Møller, der får ham som direkte modstander. Møller kender ham fra Brøndbys to møder med Roma i Europa Cuppen, og Møller scorede i begge kampe.
"Jeg husker ham ikke som nogen speciel spiller i verdensklasse eller lignende, men han har jo spillet mange år i Roma, og så han kan jo ikke være helt dårlig," sagde Peter Møller. "Det er vigtigt, at jeg ikke lader mig kyse og hopper over deres ben hver gang, de tackler. Jeg vil forsøge at smadre mig igennem og bruge kroppen. Jeg tror, at de brasilianske spillere har det dårligt med at spille mod de meget kompakte og fysisk stærke spillere fra Norden. Det viser deres kampe mod Norge og Sverige også," mente Møller. "Helt ærligt. Det er jo en almindelig fodboldkamp, og så det kan være lige meget, hvad de hedder."

Trafikprop
"Det er den ældre Laudrup, der styrer Danmarks spil. Ham må vi simpelthen ikke give plads - for får han bolden under kontrol, så bliver de farlige," siger den brasilianske landstræner Mario Zagallo, der menes at være parat til at lade den kompromisløse Dunga holde sig tæt på Michael Laudrup.
"Som jeg ser Danmarks spil, vil vi løbe direkte ind i en gigantisk trafikprop, hvis vi forsøger at spille midt op ad banen. Derfor skal vi udnytte enhver kvadratcentimeter og sprede spillet ud til Cafu og Roberto Carlos på fløjene," mener Mario Zagallo.
De to wingbacks er vigtige i den brasilianske offensiv, men de efterlader et tomrum bag sig, når de løber frem, og det vil være spillet ud i dem på hurtige kontraer, der vil være en af de bedste - om end teoretiske - muligheder for at Danmark kan tilspille sig scoringschancer.
Det danske hold kan blive blæst bagud på banen, men at stille sig ned frivilligt vil være selvmord. Dels er de brasilianske angribere rappere på fødderne end vores forsvarere i et hurtigt kombinationsspil inde i feltet, og dels har de flere folk, der kan afslutte langt udefra. Så det er ikke blot naiv dansk lyst til at spille bold med formodede ligemænd, der dikterer, at de skal møde brasilianerne langt fremme på banen.
Vi skal spille som mod Nigeria, mener de i den danske lejr. Med viden om, at Brasilien selvfølgelig er et langt bedre organiseret hold, der heller ikke falder for fristelsen til at betragte kampen som vundet, før den er spillet. Den danske fordel er, at de kan spille helt uden pres udefra. Hvis de taber, men har gjort, hvad de evnede, vil ingen hyle ad dem. Det vil man ad Brasilien, hvis de skulle ryge ud i kvartfinale mod Danmark. Eller som en jernbanefunktionær sagde, da jeg havde stået to timer i kø for at købe billet til en togrejse med højhastighedstog, der også tager to timer: "Det bliver Frankrig og Brasilien i finalen, ikke?"
"Nej, Danmark," sagde jeg for blot at sige noget andet. Han vendte sig grinende om mod sine kolleger, og det de vel kaldte arbejde gik endnu mere i stå et øjeblik:
"Det er den bedste, jeg har hørt i en hel uge," kvækkede han.
Da var det jeg kom til at tænke på Kurt Nielsen. Mere er der vel ikke at sige.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu