Læsetid: 3 min.

Regionalt indgreb i Guinea-Bissau

7. juli 1998

Lederne af de vestafrikanske stater har besluttet at sende tropper til landet efter opfordring fra præsident Vieira. Han beskyldes for selv at stå bag den våbensmugling, der udløste oprøret

Udenrigs- og forsvarsministrene fra de vestafrikanske lande mødtes i weekenden på et hastemøde i Abidjan på Elfensbenskysten, efter at Guinea-Bissaus demokratisk valgte præsident, Joao Bernard Vieira har bedt om, at de regionale fredsbevarende styrker, Ecomog, nedkæmper oprøret i Bissau.
På mødet vedtog ministrene en resolution, der i første omgang mobiliserer Ecomogs overvågningsgruppe, som et første skridt mod en militær indgriben i den konflikt, der har indhyllet hovedstaden i Guinea-Bissau i svære kampe.
Siden oprøret brød ud den 7. juni, er over 200.000 af hovedstadens 250.000 indbyggere flygtet, og civilbefolkningen er i stigende grad blevet inddraget i det, der til at starte med lignede et opgør mellem forskellige hærenheder.
Ifølge kilder i Bissau har de senegalesiske styrker, der kæmper på regeringsstyrkernes side, placeret deres kanoner og militære stillinger bag ømtålelige mål i befolkede områder.
Den svenske ambasaderåd, Ulla Andrén, har overfor Information beskrevet, hvorledes en artilleristilling var placeret under 50 meter fra hendes hus. Senegalesiske styrker har også sat store kanoner op ved centralhospitalet, domkirken og bag SOS' børnelandsby, siger kilder i byen.
Rebellerne har været tilbageholdende med at besvare beskydningen, men om det skyldes mangel på ammunition eller en hensyntagen til befolkningen er uklart - dog har rebellerne hævdet det sidste.

Mæglinger slået fejl
Indtil nu er alle mæglingsforsøg mellem de stejle parter slået fejl. Præsident Vieira har insisteret på, at oprørerne skal nedlægge alle våben, mens oprørsleder Ansumane Mane har krævet en tilbage-trækning af de udenlandske tropper.
Ingen af delene er sket og oven i det, så har senegaleserne bombarderet oprørsbasen, hver gang et planlagt møde mellem mæglere og oprørerne har været nært forestående.
Mandag indledte regeringstropperne endnu et angreb på rebellernes base i den nordlige ende af byen, og ifølge det portugisiske nyhedsbureau Lusa er der noget, der tyder på, at de er ved at få overtaget.
Det er dog meget tvivlsomt om en indtagelse af den strategisk vigtige lufthavn, som rebellerne kontrollerer, vil løse problemerne. De fleste i Bissau forventer, at oprørsstyrkerne vil fortsætte kampen i form af en guerillakrig, eventuelt med støtte fra Diola-seperatisterne i det sydlige Senegal, der er af samme etniske baggrund som flertallet i Guinea-Bissau og som kæmper for selvstændighed for den sydlige del af Senegal - Casamence-provinsen.
Krigen har spredt sig ud i landet efter at regeringsstyrker via en flod har landsat styrker 70 kilometer inde i landet, for at afskære rebellernes forsyningslinier. Det har yderligere forværret situationen for de mange flygtninge, der har søgt tilflugt fra hovedstadens kampe.

Vieira indblandet
Oprøret startede efter, at Ansumane Mane blev fyret efter beskyldninger om våbensmugling til Diola'erne.
Et parlamentsudvalg skulle have fremlagt en rapport om den ulovlige våbenhandel midt i Juni, men præsidenten valgte at fyre sin hærchef, før rapporten blev offentliggjort - og dermed lægge hovedansvaret på hans skuldre.
Ifølge Informations kilder i Bissau, forlyder det fra udvalgsmellemer, at Ansumane Mane ikke er involveret i den illegale handel, men at præsidenten sandsynligvis selv er indblandet.
Da sikkerhedsstyrker den 6. juni ville arrestere Mane, satte han og hans livvagter sig til modværge - det blev signalet til et oprør, der hurtigt spredte sig til størstedelen af hæren.
Præsident Vieira har siddet på magten siden 1980, hvor han tog magten ved et militærkup. Siden 1994 har han været landets demokratisk valgte præsident, efter en snæver valgsejr ved landets første demokratiske valg.

Korrupt
Vieira var ikke populær, før oprøret startede. Han beskyldes for korruption og for at tilgodese sin familie og venner.
Men ved at tilkalde hjælp fra fremmede styrker har han sat den sidste popularitet over styr - en popularitet, der strækker helt tilbage til 70'erne, hvor han var en fremtrædende figur i selvstændighedskrigen mod det portugisiske kolonistyre. I øvrigt side om side med sin nuværende rival - Ansumane Mane.
Samtidig med Vieiras knæfald for nabolandene Senegal og Guinea Conakry har rebellerne, der kontrollerer en radiostation, fastholdt, at de ikke selv vil tage magten, men blot ønsker Vieira afsat og at få gennemført det valg, der skulle have været afholdt i juli. Det udsatte præsident Vieira til efteråret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her