Læsetid: 5 min.

Revolutionen er langt ude i horisonten

18. juli 1998

Men folk må hjælpes ud af handlingslammelsen over for politik, hvis vi skal ændre samfundet, mener to medlemmer af den revolutionære ungdomsorganisation Rebel

"Progressivt politisk arbejde, er det, der skaber en mulighed for, at andre mennesker kan deltage og give udtryk for deres utilfredshed. Man kan sagtens lave nogle spektakulære aktioner med en lille elitær gruppe, men det er ikke nok. Gode aktioner får de almindelige mennesker til at deltage i stedet for at være tilskuere. Som da indbyggerne i Roskilde stoppede nazimarchen i 1995," siger Thorbjørn Majgaard.
Han er som Mia Petersen medlem af ungdomsorganisationen Rebel - Revolutionære Unge Socialister. Siden organisationen blev dannet i efteråret 1992 har den fået omkring 500 medlemmer i fem afdelinger landet over. Dermed er den blevet den hurtigst voksende politiske ungdomsorganisation og er blevet større end Radikal og Rød Ungdom.
Men kan en revolutionær, socialistisk organisation virkeligt kaldes progressiv i 1998?
"Selvfølgelig kan den da det. Vi arbejder på at lave samfundet om. Vi isolerer os ikke," siger Thorbjørn Maj-gaard.
"På den unge venstrefløj i dag er der tendenser til, at man er sig selv nok. Kun meget få er organiserede. Mange, der tidligere var aktive, holder nu bare til omkring et hus og er blevet politiske forbrugere eller veganere. Men det er den forkerte vej at gå, mener jeg. Vi skal finde ud af det sammen. Det er derfor, jeg er med i Rebel i stedet for bare at være del af et venstrefløjsmiljø, hvor vi går rundt og er enormt søde ved hinanden."
MP: "Står der en mand på strøget og råber op, ryster folk på hovedet, men er man en gruppe, lytter folk."
I Rebels minimumsprogram - organisationens politiske program - står der, at organisationen vil arbejde for et samfund gennemsyret af det nære demokrati. "Virksomheder, skoler, hospitaler etc. skal styres af dem, der arbejder der, og af brugerne. Alle beslutningstagere skal vælges og kunne tilbagekaldes."
Men det er langt ude i fremtiden.

Ikke nært forestående
"Revolutionen er ikke nært forestående," som Thorbjørn Majgaard udtrykker det. Derfor, mener han, må det vigtigste i øjeblikket være at give folk en mulighed for at demonstrere deres utilfredshed. For at blive politiske. Og det gøres bedst gennem direkte aktioner, der involverer almindelige mennesker.
TM: "Et godt eksempel er nazi-marchen i Roskilde. Man kunne have lavet en elitær aktion, hvor 300 venstreorienterede havde mødtes i en baggård på Nørrebro og var taget til Roskilde for at slås med nazi'erne. Men i stedet lykkedes det gennem andre, mere fredelige aktionsformer, at få en stor støtte fra folk i Roskilde. Da indbyggerne i Roskilde så, at politiet lod nazisterne marchere, samtidig med at de prøvede på at fjerne moddemonstrationen tog de stilling. Og da det kom til stykket var de villige til at gå langt og kaste med sten."
- Hvorfor er direkte handling så vigtig?
TM: "Man bliver ikke politisk af at se en demonstration eller læse en folder. Ri-Bus-konflikten er et andet eksempel. I starten overvejede de fyrede chauffører seriøst, om de ville have røde faner med i deres blokade. Men efterhånden som konflikten udviklede sig blev den og chaufførerne mere og mere politiske. Det gjorde de mennesker, der fulgte den på tv ikke."
- Hvorfor kan man ikke handle uden at skulle bruge Rebel som igangsætter? Vi har jo et gennemprøvet demokratisk system, som folk kan handle igennem.

Direkte appel
TM: "Jeg tror altid det har været sådan, at direkte handling har appelleret til mange. Men i dag er der ikke rigtigt nogen politiske handlemuligheder, som jeg ser det. EU eller miljøproblemer virker jo slet ikke som noget, man afgør i Folketinget. Det er andre høje herrer uden for demokratisk kontrol, der kontrollerer det. Og det bliver måske i virkeligheden mere synligt, at det er sådan. Derfor tror jeg, at fornemmelsen af isolation og handlingslammelse er større nu."
MP: "Når der kommer nogen, der giver folk mulighed for at bryde handlingslammelsen, er det da klart, at nogen springer til. For mig var det tillokkende ved Rebel helt klart, at jeg kunne komme ud og være med til noget."
- Hvem er det, I gerne vil have i tale?

De marginaliserede
TM: "Spørger du mig er det de marginaliserede. Indvandrerrødder og bistandsklienter fra forstæderne. De er vrede, men de bruger ikke vreden progressivt. Ikke når de er alene. Derfor vil jeg gerne have organiseret hele det marginaliserede samfund. Mange på venstrefløjen er jo børn fra den bedre middelklasse. Det er jo også den, der har overskud. Men for at lave revolution og lave verden om er det nødvendigt at få de marginaliserede med."
- Hvad er din egen baggrund?
"Jeg er selv fra en lavere middelklassebaggrund. Og jeg er universitetsstuderende. Så jeg har selvfølgelig mine egne klasseinteresser at pleje," siger Thorbjørn Majgaard med et grin.
Han blev medlem af Rebel i 1994, da han var med til at grundlægge Rebels afdeling i Kalundborg, hvor han kommer fra. Mia Petersen blev medlem af Rebel i januar i år. Hun kom fra en baggrund som aktiv i sin fagbevægelse SiD. Hun savnede muligheder for at gøre mere end at snakke og meldte sig derfor ind i Rebel.
"Folk tænker meget på sig selv. Nogle var solidariske, da man skar i støtten til de unge. Men de fleste sagde: Godt det ikke var mig."
TM: "Fagforeningerne kan ikke længere opfylde opgaven med at sørge for folk. Derfor ser vi i dag en større social udstødelse og uroligheder."
- Vil du påstå, at vi midt i en opsvingsperiode oplever stigende social uro?
TM: "Det er da mange, der økonomisk set har fået det bedre i de sidste 30 år. Men mange har også fået det ringere end en traditionel arbejderklasse."
- Er du sikker? Fungerer samfundet overhovedet så dårligt, som I siger?
TM: "Det er klart, at det for mange mennesker umiddelbart fungerer udmærket."
- Hvorfor skal det så ændres?

Ny produktion
TM: "Lad os snakke om miljøproblemer i stedet. Det rammer alle. Det handler om, man vil producere med hensyn til profit eller efter behov. Vi bliver nødt til at lægge produktionen om. Ellers bliver vi alle ramt. Det er grundlæggende den kapitalistiske produktionsform, der er problemet. Det skaber udstødelsen og miljøproblemer. Der er eksempler på, at det går godt for mange mennesker, fordi vi har en regering, der kan sparke gang i økonomien. Men det skaber jo bare flere problemer for miljøet og for dem, der ikke kan følge med de stigende krav på arbejdsmarkedet."
- Kan man overhovedet forestille sig en revolution i et samfund, hvor så mange har det så godt?
TM: "Det er jo nødvendigt, ellers går det galt. Så bryder samfundet sammen. Men revolution kommer ikke af sig selv. Man må arbejde for den."

*Dette er den fjerde artikel i en serie, der forsøger at finde den progressive politiske ungdom i Danmark. Tidligere artikler i serien er bragt 4. juli, 7. juli og 9. juli.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu