Læsetid: 6 min.

Rødstrømpesønner

21. juli 1998

Information har opsøgt tre mænd i tyverne. Umiddelbart har de intet til fælles - ud over at de er rødstrømpesønner

De er vidt forskellige, de tre unge mænd. Men alligevel deler de skæbner. De er alle sønner af nogle af 70'ernes mere markante kvindeaktivister.
Kristian Syberg, Kristoffer Ørum og Jeppe Ellegaard. Hver især fortæller de om deres livsforløb. Forholdet til de stærke og selvstændige mødre, og hvad det har betydet for deres opfattelse af sig selv som mænd og kønsroller i det hele taget.
"Det, jeg kan huske fra dengang, er, at det var meget voldsomt, når alle min mors veninder kom på besøg og sad og rakkede mændene ned. Det gik meget tidligt op for mig, hvordan alle mænd blev identificeret med den århundrede lange undertrykkelse af kvinder. Jeg ved ikke, om jeg følte skyld, men det var klart for mig, at det var ubehageligt for mig," siger 23-årige Kristoffer - søn af cand.mag. i litteraturvidenskab Tania Ørum og tidligere aktiv i Kvindecentret på universitetet.
Kristoffer Ørum mener, at oplevelserne har givet ham blik for de ting, der var latterlige ved mænd og den traditionelle manderolle. Derfor har han forsøgt at søge væk fra de stereotype billeder af mænd, han har mødt som dreng.
"For mig har feminismen været med til at trække grænsen op mellem kønnene i stedet for at udviske den. Jeg synes, det jeg hørte, var nogle klicheer, der blev pålagt mig. Derfor er det vigtigt for mig, at manifestere mig som person og ikke som stereotypt køn. Jeg har ikke noget negativt syn på mænd, men mener bare, at overgangen mellem det mandlige og det kvindelige er mere flydende, og man derfor kan bevæge sig mellem kategorierne," siger Kristoffer.
"Jeg har altid identificeret mig med min mor, fordi min far som regel var fjern og optaget af at skrive," fortæller han om forholdet til faderen, forfatteren Hans Jørgen Nielsen, der blev skilt fra moderen, da han var 11: "Men jeg har ikke manglet mandlige pejlemærker, de har bare været mere abstrakte. F.eks. har det nok givet sig udslag i, at jeg ikke interesserer mig for sport. Jeg har prøvet, men det er ikke lykkedes, og det er selvfølgelig ubehageligt at stå uden for socialt der i puberteten. Men det er samtidig en styrke, der har åbnet for andre måder at være på, som jeg er godt tilfreds med i dag," siger Kristoffer.

Naturlig ligestilling
Kristian Syberg, 25 år og søn af journalist på Information, Karen Syberg, der var med til at starte den første kvindegruppe i Danmark, kan heller ikke bruge kønskampen til ret meget: "Kvinderne har godt nok ikke opnået fuld ligestilling endnu, men hvis folk fokuserede mere på individuelle kvalifikationer, så kunne man undgå kønskampen."
Kristian har mest boet hos faderen, siden forældrene blev skilt, da han var fire: "Jeg tror, min mor var mere frihedssøgende end min far, og den del af min opdragelse, jeg husker, har jeg mest fået af min far." Ligestilling og kønsroller er hverken noget han og hans kæreste diskuterer eller har problemer med. Ligestilling er en helt naturlig ting.

To modpoler
28-årige Jeppe Ellegaard er ligesom Kristoffer Ørum meget bevidst om den påvirkning, hans mor, journalist og tidligere kvindebladsredaktør, Karen Ellegaard, har givet ham. For begge de unge mænd har mødrene været dem, der stod for det meste af opdragelsen. Men de ser ikke deres mødres påvirkning som et led i et feministisk projekt.
Jeppe Ellegaard: "Min far og mor har repræsenteret to modpoler. Min far har været ham, der købte fodboldtrøjer og cykeltrøjer. Han var virkelig mand med stort M og; sådan gør rigtige mænd. Købte boksehandkser og stod ude i haven og boksede med mig - når han altså var hjemme. Men det var min mor, der holdt sammen på min søster og jeg. På trods af at hun var karrierekvinde, så var det hendes råd, omsorg og kærlighed, der har gjort, at jeg er blevet et mere harmonisk menneske," siger Jeppe Ellegaard. Jeppe var 18 år, da han mor blev skilt fra faderen, journalist Lasse Ellegaard.
Jeppe mener ikke, han er blevet opflasket med ligestilling. Og havde egentlig ikke skænket det en tanke, at hans mor havde været aktiv inden for kvindebevægelsen indtil den dag, han startede på Gentofte Statsskole, hvor klassekammeraten Sille, fortalte ham, at deres mødre havde været rødstrømper sammen. Hvortil han svarede: "Det kender jeg ikke noget til."
"Men hun har alligevel givet mig en fornemmelse for ligestilling, Når jeg gav udtryk for mandschauvinisme, så har hun med det samme fortalt, at der altså også var nogle andre perspektiver på tingene end det, jeg havde hørt henne i fritidshjemmet eller hos min far."
Jeppe er i dag ansat i, hvad man ville kalde et traditionelt kvindefag, som socialrådgiver - godt nok på ét af de mere prestigefyldte områder inden for branchen - nemlig i kriminalforsorgen.
"Hvis det ikke var for min mors påvirkning, så var jeg jo heller ikke blevet socialrådgiver." Men han var ikke så præget af de kvindelige sider, at han ikke hurtigt røg i karambolage med kvinderne på studiet. "Når jeg vælger den der uddannelse, så er min far jo hele tiden i baghovedet, hvor han sidder og siger hårde ting. Og så er det vel et eller andet med, at jeg ikke har følt mig som rigtig mand, hvis jeg ikke tog kampen op med den kvindehørm, der var på studiet. Men jeg er nok mere omsorgsfuld, end jeg giver udtryk for."

Hvad er en mand?
For Jeppe betyder det at være mand, at man ikke er for fimset, som han udtrykker det. Og ved godt at han på den måde lever op til forestillingen om den traditionelle mand.
"Jeg afstår fra at tale om følelser, det må min kæreste snakke med andre om. Jeg ved godt, at jeg burde, men min fars indflydelse er så dominerende, at den overskygger for den side. Jeg er ikke sikker på, at det er sundt at være så hård i skallen. Det er vigtigt at være blød, men min fars reaktion ville jeg slet ikke kunne overskue. Han ville kunne fortælle mig, at jeg skulle have det skidt med det," siger Jeppe Ellegaard, men tilføjer, at han ikke ville være faderens drengelege foruden, selv om han er glad for moderens modvægt.
Jeppes billede af, hvad en mand er, personificeres af krigskorrespondenten Jan Stage og "så selvfølgelig min far."
Kristian Syberg mener, at kønsroller er forholdsvis udviskede, og det efterhånden kun er på det seksuelle område, at han er bevidst om at føle sig som mand: "Men jeg styrketræner jo. Så selv om jeg ved, at det er latterligt at følge de stereotype billeder, kan jeg ikke lade være med at blive påvirket af dem," siger Kristian. Dobbeltheden i forhold til kønsrollerne oplever han på flere områder: "Nogle gange tror jeg godt min kæreste kunne tænke sig, at jeg kunne nogle af de mere mandeprægede ting, som f.eks. håndværk. Nogle gange kunne man godt tænke sig, at mænd og kvinder var som den gamle forestilling om kønnene. Og det gælder også for mig."
Om forholdet til deres egen generations kvinder, er både Jeppe, Kristoffer og Kristian overbevist om, at de har det lettere end deres fædre. Fordi ligestillingskampen - omend ikke er afblæst - så har fundet et leje, hvor den forhandles og administreres mere frit på det private niveau.
Kristoffer Ørum: "Det er nok blevet nemmere for mig at være sammen med kvinder, men jeg tror ikke, det er blevet nemmere for kvinderne. Feminismen har sat større spor blandt de unge mænd - i hvert fald dem jeg omgås med - end blandt unge kvinder. De er stadig romantiske og vil have at manden skal være den klassiske stærke beskytter. Jeg har tit følt mig fanget i den dobbeltrolle. Fordi jeg derhjemme har lært at identificere mig med de kvindelige sider også."
På spørgsmålet om det ikke er vigtigt at føle sig som mand, når det handler om sex, svarer Kristoffer: "Nej, joo, måske. Men det er en del af den rolle, jeg tager på, fordi jeg ved min kæreste tænder på det. Der foregår altid et magtspil, men jeg kunne lige så godt tage en anden hat på. Det er en måde at unddrage sig kønsklicheerne på".

Mænd
Hvad har rødstrømpebevægelsen betydet for den nye generation af unge mænd, deres forhold til kvinder, sex, parforhold og familie?
Information stiller skarpt på manderoller anno 1998

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her