Ruslands organiserede kriminalitet er på vej ind i retssystemet og truer med at tage magten
En fordobling inden år 2000.
Sådan lyder den dystre fremtidsudsigt for den økonomiske kriminalitet i Rusland ifølge prognoser fra det russiske indenrigsministerium.
En prognose fra marts forudser, at antallet af registrerede lovbrud kan blive fordoblet til 450.000 inden år 2000.
Situationens alvor blev på ironisk vis bekræftet få uger efter at prognosen blev offentliggjort, da viceindenrigsminister Vladimir Durbusjajev blev arresteret for korruption. Ifølge forlydender blev der beslaglagt mere end en million dollar i hans lejlighed i Moskva.
"Den russiske organiserede kriminalitet har nået et nyt niveau: Den er på vej ind i retssystemet og truer med at tage magten," siger landets nye indenrigsminister, Sergej Stepasjin.
Han fastslår, at brugen af "terroristiske metoder" for at skræmme myndigheder og konkurrenter samt opnå andre fordele er blevet "et specifikt træk ved den organiserede kriminalitet".
Ifølge regeringsavisen Rossijskaja Gaseta ser stadig flere embedsmænd deres stilling som en mulighed for personlig berigelse. Avisen skriver, at mere end 5.000 milliarder rubler - svarende til 5600 milliarder kroner eller 187 Storebæltsbroer - i 1996 flød fra statskassen over i private lommer som et direkte resultat af korruption.
Tjener på magt
For nylig offentliggjorde Rossijskaja Gaseta en liste over satserne for forskellige tjenester. Den viser tydeligt, at der er penge at hente i en strategisk position: En borger, der vil have en højtstående embedsmand i tale, må være forberedt på at give omkring 1.000 dollar til en mellemmand.
At få indregistreret en bil uden forsinkelser koster 2.000 dollar. For at slippe for en retlig tiltale må man ud med 30.000 dollar; hvis det drejer sig om en meget alvorlig forseelse, kan prisen løbe op i 200.000 dollar.
Et rundspørge blandt amerikanske virksomhedsledere, som blev offentliggjort tidligere i år, placerer Rusland øverst på listen over korruptionsbefængte nye markeder - endda foran Nigeria. På de næste pladser følger yderligere fire lande i det tidligere Sovjetunionen: Ukraine, Aserbajdsjan, Usbekistan og Kasakhstan.
Alene i de seneste uger har russisk presse yderligere bestyrket dette perspektiv ved at beskrive en række alvorlige lovbrud begået af fremtrædende politikere og embedsmænd:
*Direktøren for Statskomiteen for Statistik (Goskomstat), Jurij Jurkov, er blevet anholdt, tilsyneladende for at have ladet sig bestikke til at forfalske statistikker. Det drejer sig sandsynligvis om mægtige selskaber, der gerne ville have deres officielle skattegrundlag justeret nedad. En million dollar skal være beslaglagt hjemme hos Jurkov.
*Indenrigsministeriets tidligere chefefterforsker, M. Golikov, er blevet dømt for at have organiseret et røveri i en juvelérbutik i Moskva.
*To viceguvernører i Kursk-regionen - hvis guvernør i øvrigt nu er Ruslands tidligere vicepræsident Aleksandr Rutskoj - er blevet arresteret og tiltalt for underslæb svarende til to millioner dollar.
*Republikken Kalmykiens præsident, Kirsan Iljumsjinov, er i søgelyset, efter at en lokal kvindelig journalist blev fundet dræbt. Hun havde skrevet kritiske artikler om den egenrådige præsidents økonomiske aktiviteter.
*En tidligere guvernør i Tula-regionen er sigtet for at have modtaget 150.000 dollar i bestikkelse fra en bank i Moskva. En nuværende viceguvernør i Perm er tiltalt for at have stjålet en million dollar af offentlige midler.
Ny vits
"Når samfundet er så kaotisk, hvordan kan det så være, at kriminaliteten er så godt organiseret?" lyder en ny vits i Rusland.
Kort før han blev afsat sammen med resten af regeringen i marts, anslog indenrigsminister Kulikov, at kriminelle kontrollerer mere end 40.000 firmaer - heriblandt 550 banker, 1.500 statslige virksomheder og 4.000 aktieselskaber.
Den russiske advokat og sociolog Jakov Gilinkij siger, at de kriminelle netværker er så avancerede, fordi de opstod allerede i 1970'erne. Siden er tusinder af grupper smeltet sammen, og syndikater skummer nu enorme profitter fra erhvervslivet over hele det tidligere Sovjetunionen.
De dominerer 60 procent af Ruslands banker, udøver politimæssige funktioner og gennemtvinger domstolsafgørelser.
"I dag er det umuligt at drive forretning på lovlig vis i Rusland," konkluderer Gilinkij.
Kulikov kunne komme med dramatiske redegørelser, men ved andre lejligheder valgte han at afdramatisere kriminalitetens omfang - formentlig fordi han følte et vist behov for at demonstrere, at han trods alt havde styr på jobbet.
Engang brugte han kriminalitet som en indikation på udvikling: "Jo mere udviklet et land er, jo hurtigere vil kriminaliteten vokse," udtalte han.
Korrupt ordensmagt
Han skyndte sig at tilføje, at Rusland i den henseende endnu befinder sig på niveau med udviklingslandene: Mens Rusland havde 2,4 millioner registrerede lovovertrædelser i 1997, havde USA 13 millioner. Opklaringsprocenten var 72,2, hævdede han.
Blandt dem, der har kritiseret disse tal, er det liberale medlem af Dumaen, Vladimir Lopatin. Han henviser til undersøgelser, som tyder på, at der i virkeligheden begås 10 millioner lovovertrædelser om året.
Halvdelen får politiet aldrig kendskab til, og yderligere en fjerdedel vælger man at holde uden for statistikken. På den måde bliver indenrigsministeriets opklaringsprocent også fuldstændig misvisende.
Det faktum, at tre af fire russere anser politiet for at være ude af stand til at opretholde lov og orden, støtter Lopatins argumentation. Nogle politifolk er selv en del af problemet: Sidste år blev 11.000 af dem dømt for tjenesteforseelser.
Indenrigsminister Stepasjin forsikrer, at han vil gøre noget ved den begrædelige situation. Han siger, at det samlede antal registrerede lovovertrædelser i Rusland blev øget med yderligere fire procent i årets første fire måneder i forhold til samme periode sidste år. Samtidig steg antallet af opklarede lovbrud med 16,5 procent.
Kontrol med politi
Ifølge Stepasjin har ministeriet indledt en række reformer, der skal gøre det vanskeligere at holde kriminalitet uden for statistikken. Han lover også offentligheden mere kontrol med politiet.
Allerede dagen efter at han var tiltrådt, deltog han i et radioprogram, hvor lytterne kunne ringe ind og stille spørgsmål. Flere af spørgerne - som overvejende var anonyme - fortalte om deres frustration over konkrete tilfælde af politikorruption.
En lytter henviste til politifolks udpresning af sælgere på Moskvas markeder:
"Jeg frygter politiet. Jeg frygter banditterne. Jeg ser ingen forskel på dem. Jeg er meget overrasket over, at højtstående personer som De ikke ser det, der foregår åbenlyst."
"Tro mig, vi ser det," svarede Stepasjin.
Sven Gunnar Simonsen er stipendiat ved Institutt for Fredsforskning i Oslo med Rusland som speciale.
Oversat af Birgit Ibsen.