IMFs rekordstore lån til Jeltsins kriseramte regering møder kritik både internt i Rusland og internationalt
Med et historisk dyk i pengekisten, så dybt at man skraber kistebunden og må ty til reservetanken, besluttede Den Internationale Valutafond (IMF) sent mandag - med det amerikanske dagblad Wall Street Journal's ord - "at indlægge Rusland på dens intensivafdeling" side om side med patienter som Indonesien, Thailand og Sydkorea.
Efter flere ugers intense forhandlinger mellem IMF og en russisk delegation - anført af den til lejligheden indkaldte 'reformzar' Anatolij Tjubajs - lykkedes det at få lå-nepakken til at falde på plads.
Rusland vil frem til år 2000 modtage lån på ialt 22,6 mia. dollar (ca. 155 mia. kr.), hvoraf størsteparten, 15,1 mia. dollars, kommer fra IMF. Verdensbanken yder seks mia. dollar, mens Japan, skønt selv ramt af krise, stiller med de sidste 1,5 mia. dollar.
Aftalen om det rekordstore lån skal vedtages endeligt i IMF's ledelse på et møde mandag. En sådan vedtagelse menes at være en formssag, idet den amerikanske regering, der har lagt stort pres på institutionen for at fremme låneaftalen, her har et afgørende ord at skulle have sagt.
Men aftalen er klart betinget af en anden og langt mere usikker faktor: det russiske parlaments, Statsdumaens vedtagelse af den krisepakke, ministerpræsident Sergej Kirijenko har lagt frem - en krisepakke, der først og fremmest skal nedbringe det store russiske budgetunderskud.
Rusland gældsat
Men allerede inden Duma'ens debat, der begynder i dag og ventes at slutte i morgen, mødes aftalen mellem IMF og Rusland med stor skepsis - både internt i Rusland og af vestlige eksperter.
Det regeringskritiske dagblad Nesavisimaja Gaseta bringer nyheden om aftalen under overskriften 'En udsættelse af dødsdommen', og skriver, at aftalen "vil forøge landets massive gæld og føre til en 'dollarisering' af økonomien".
"Hjælpen fra IMF kan sammenlignes med en aspirin-tablet, der vil sænke feberen fra 40 til 38 grader, men er ude af stand til at kurere Ruslands syge økonomi".
Det regeringsvenlige Novije Isvestija kalder aftalen for 'den russiske regerings hidtil største succes', men gør samtidig opmærksom på, at aftalen indebærer en gældsættelse, der vil kunne mærkes i Rusland i generationer fremover.
"De nye milliardlån kommer oven i den gæld på 200 mia. dollar (ca. 1.380 mia. kr.), som regeringen allerede skylder væk, og som ikke engang vores børn vil være i stand til at betale. Den bliver overladt til børnebørnene", skriver avisen.
Men også blandt långiverne er der kritik af aftalen med Rusland.
I USA mener den republikanske flertalsleder i Repræsentanternes Hus, Dick Armey, at en "ny kaution til Rusland blot gør tingene værre" ved ikke at tvinge
den russiske regering til at gennemføre de nødvendige politiske og økonomiske reformer.
Det republikanske Kongres-flertals modstand er en vigtig faktor for præsident Clinton, som behøver Kongressens støtte til en forøgelse af IMF's lånekapacitet med 14,5 mia. dollar. IMF er så tynget af den seneste tids pengeinfusioner til de sydøstasiatiske lande, at institutionen må ty til 'reservetanken', den såkaldte GAB, General Agreements to Borrow, for at låne penge til russerne. GAB blev sidst brugt for 20 år siden til at yde lån til de dengang kriseramte økonomier i Storbritannien og Italien.
Vil udsætte reformer
I det indflydelsesrige amerikanske erhvervsdagblad Wall Street Journal stiller kommentatoren George Melloan spørgsmålet: Hvad får vi for pengene?
"Det (lånet, red.) vil stabilisere regeringens reserver af udenlandsk valuta og vil måske give finansmarkedet større tiltro til rubelen, hvilket kan føre til et fald i renten og tilføre aktiemarkedet kapital. At redde rubelen er et rimeligt mål, men et gammelt spørgsmål trænger sig på: Hjælper IMF's lån de økonomiske reformer eller udsætter de dem?"
Melloan mener det sidste og gør opmærksom på, at økonomiske reformer er andet end den "privatisering af statsindustrien, som kun er foregået i det omfang, den har tjent en lille klike af finansmænds interesser". Rusland mangler endnu en lovreform, der gør kontrakter bindende, en landreform, der giver ret til at købe og sælge jord og fast ejendom, en reel skattereform og en banklovgivning, som vil give det juridiske grundlag for banker, der faktisk låner penge ud til produktionsvirksomhed - ikke blot pengespekulation.
"Problemet med IMF's lån er, at de giver mulighed for at udsætte de nødvendige politiske beslutninger", konkluderer Melloan.
Kirijenkos krisepakke
Forudsætningen for, at den store lånepakke til Rusland overhovedet bliver givet, er en vedtagelse af den krisepakke, ministerpræsident Sergej Kirijenko har fremlagt i parlamentet, Statsdumaen, og hvis hovedindhold er en beskæring af statsbudgettet og en ny skattelovgivning.
Parlamentets behandling begynder i dag og bliver - viser al erfaring - ikke nogen ekspeditionssag.
Jeltsin har muligheden for at gennemføre krisepakken pr. præsidentielt dekret uden om Duma'en, men hvis han gør det, har Duma-flertallet allerede gjort det klart, at de vil blokere for låneaftalen med IMF.
Scenen er sat.
