Læsetid: 3 min.

Salmonellaen vandt

17. juli 1998

10 års handlingsplaner mod salmonella har ikke forhindret bakterien i at sprede sig - i kulissen ligger andre bakterier og venter

Da det lille spejlæglignende mærke med teksten "salmonellakontrolleret" i denne uge fik sit dødsstød, var det kun et af en række brudte løfter om salmonella-fri madvarer.
Siden salmonella virkelig kom på den politiske dagsorden i 1988, er vi blevet lovet kyllinger, svinekød og nu æg, som vi trygt kunne spise. Alligevel er folk oftere blevet syge. I 1997 konstaterede Statens Seruminstitut (SSI) mere end 5.000 tilfælde af salmonelleforgiftning. Det er det højeste tal nogensinde og dækker over, at omkring 100.000 mennesker reelt er blevet inficeret med den lille bakterie, skønner SSI. Foreløbig ser 1998 ud til at blive endnu værre end 1997.
I 1988 steg antallet af salmonellainficerede kyllinger pludseligt voldsomt. 80 procent af kyllingerne i butikkerne var inficerede, og antallet af konstaterede forgiftninger var blevet firedoblet på fire år. Det førte i 1989 til, at fjerkræbranchen iværksatte en frivillig handlingsplan, der skulle få styr på salmonellaen. Og Fjerkræeksportudvalget lovede, at danske kyllinger ville være salmonellafrie i 1990.
Det viste sig hurtigt ikke at holde stik. Da Levnedsmiddelkontrollen i København i 1991 foretog en større undersøgelse af kyllinger, viste det sig at to ud af tre kyllinger i supermarkederne stadig var inficerede med salmonella-bakterier. Daværende Landbrugsminister Laurits Tørnæs krævede, at fra den 1. april 1992 måtte højst hver tiende danske kylling være inficeret med salmonella.
Det mål blev heller ikke nået. Da skæringsdatoen kom, var omkring 16 procent af kyllingerne inficerede. Men tallet var faldende, og i 89, 90 og 91 var færre og færre blevet syge af salmonellaforgiftninger. Så ministeren undlod at gribe ind.
Optimismen holdt til efteråret 1992. Da kunne man konstatere, at næsten lige så mange mennesker blev syge det år som i 1988. Nu fandt man også salmonella i stor stil i svineproduktionen. De følgende to år steg antallet af registrerede salmonellaforgiftninger.

Slækkede krav
I 1996 blev regeringens tre-årige handlingsplan mod salmonella i fjerkræ og æg vedtaget. Planen koster 188 millioner kroner, hvoraf fjerkræ og ægbranchen betaler 30.
Oprindeligt var det planen, at alle besætninger, hvor der konstateredes salmonellasmitte skulle slåes ned. Men det viste sig, at problemet med salmonella i ægproduktionen var større end antaget. Hvis alle inficerede hønsehuse skulle tømmes for høns, ville de danske forbrugere blive nødt til at købe u-kontrollerede æg i udlandet, sagde fødevareminister Henrik Dam Kristensen, og slækkede på kravene i efteråret 1997.
"Vi blev nødt til at ændre planen. Men i marts nåede vi så langt som til at kunne sige, at nu er alle forældredyr og opdrætsdyr rensede for salmonella, for nu," siger dyrlæge i Veterinær- og Fødevaredirektoratet Jesper Mygind.

Planerne virker
Men hvorfor har ti års handlingsplaner ikke kunnet begrænse salmonella-smitten?
"Det har at gøre med produktionsformerne. I gamle dage var produktionerne små, og blev de inficerede, var der kun få, der blev syge, før man opagede det. Nu er besætningerne ti gange så store. Da man intensiverede husdyrbrugene, har man ikke tænkt på at hygiejnen også skulle forbedres," siger overlæge ved Statens Seruminstitut Peter Gerner-Smidt. Han understreger, at handlingsplanerne faktisk har virket. Problemerne er opstået, fordi bakterien har bredt sig til flere dele af landbruget.
"Vi havde en høj forekomst af salmonella typhimurium i kyllinger i 1988, og handlingsplanen fik sænket den. I 1992 kom der en ny top, også typhimurium, men denne gang var et i svinekød. Man laver en handlingsplan for det, der så også virker."
"Og så er det nu, at enteritidis eksploderer i æggeproduktionen. Havde vi ikke haft det problem, ville forekomsten af salmonella jo være nede under 3.000 tilfælde."
Mens salmonellabakterierne siden 88 har været fulgt med stor opmærksomhed, er en anden bakterie, campylobacter, uden den store bevågenhed sneget sig ind i vores fødevarer. Efter der i mange år var konstateret 1.000 til 1.500 tilfælde af campylobacter-forgiftning om året, er antallet fra 1995 og frem steget til mellem 2.500 og 3.000 tilfælde om året.
- Kan vi ikke blive fri for bakterierne i maden?
"Du kan aldrig blive fuldstændigt fri for bakterierne i maden. Men vi skulle gerne nå ned på et acceptabelt niveau. Og det tror jeg på er muligt. Men det kan jo godt være, at der dukker noget nyt op. Et godt eksempel er en bakterie i oksekød, der formentlig har udviklet sig fra en aldeles harmløs colibakterie, men pludselig blev farlig. Det gav en burgerkæde i USA store problemer," siger Peter Gerner-Smidt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu