Læsetid: 2 min.

Schengen-samarbejde i juridisk hårdknude

28. juli 1998

Danmark kæmper mod de øvrige EU-lande i en sag med betydning for, hvordan det danske EU-forbehold skal fortolkes

BRUXELLES - Ambassadørerne fra de 15 EU-lande mødes i denne uge endnu engang i Bruxelles for at forsøge at finde en løsning på et kompliceret juridisk problem, der kan få stor betydning for Danmarks deltagelse i EU's fælles udlændingepolitik.
Når den nye Amsterdam-traktat træder i kraft, skal det såkaldte Schengen-samarbejde om afskaffelse af grænsekontrollen gøres til en del af EU-samarbejdet.
Integrationen af Schengen i EU medfører en række endnu uløste juridiske spørgsmål. Blandt andet fordi Norge og Island er tilknyttede Schengen-samarbejdet uden at være EU-medlemmer, mens Storbritannien og Irland er med i EU uden at være medlemmer af Schengen.
Endelig er der Danmark, som er med i Schengen, men som på grund af de danske EU-forbehold ikke vil være i stand til at deltage fuldt ud i hele EU-samarbejdet på områder, som Danmark godt kan deltage i inden for det nuværende Schengen-samarbejde.
Formelt set har EU-landenes udenrigsministre beordret deres EU-ambassadører til at finde en løsning på, hvordan Norge og Island kan tilknyttes beslutningerne i det nuværende Schengen-samarbejde, når dette integreres i EU.
Tidligere på måneden meddelte udenrigsministrene, at ambassadørerne ikke kan få sommerferie, før dette problem er løst. Men reelt gemmer der sig bag denne problemstilling også et spørgsmål om, hvilke konsekvenser Danmarks EU-forbehold på det retslige område skal få i fremtiden.

Fingeraftryk
Et af de områder, hvor Danmark potentielt kan få problemer, er spørgsmålet om Danmarks deltagelse i EU's fælles udlændingepolitik. Danmark deltager i dag fuldt ud på dette område, hvilket eksempelvis betyder, at Danmark benytter de samme kriterier som de øvrige EU-lande, når det skal bedømmes, om en person kan få asyl i Danmark.
Men det nuværende arbejde inden for EU med at skabe et register med fingeraftryk af asylansøgere, så det kan checkes om en person allerede har har søgt asyl i et andet EU-land, kan blive et af de områder, hvor Danmark kan få problemer, hvis der ikke findes en tilfredsstillende løsning på den nuværende diskussion om de juridiske konsekvenser af integrationen af Schengen-aftalen i EU-samarbejdet.
Danmark kan risikere at ende med en situation, hvor Danmark ikke kan deltage i EU's beslutning om, hvordan et register med fingeraftryk skal indrettes og hvilke retslige garantier, der skal gives asylansøgere, når deres fingeraftryk registreres i et sådant register.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her