Læsetid: 3 min.

Sex siden stenalderen

28. juli 1998

Desmond Morris' fascinationskraft ligger i, at han kan komme med sin enkle nøgle

NY BOG
Desmond Morris skrev for tyve år siden en stor bog med mange billeder om Menneskers adfærd. Her skrev han i indledningen: "Ligesom en fugle-iagttager studerer fugle, studerer en menenske-iagttager mennesker ... Metoden kræver ingen særlig teknik. Det eneste, der behøves, er en forståelse af en række simple sammenhænge."
Nu har den internationalt berømte etolog, forfatter og tv-person skrevet en ny bog med mange billeder: De modsatte køn, der ledsager en tv-serie, der også kommer i DR. Bogen handler om seksualiteten, de to køns kropsbygning, kønnenes sprog, kærlighedens og kønskrigens veje, livets faser og moderskabets dilemma.
Metoden er den samme, som i den tidligere bog. Morris studerer mennesker, som man studerer dyr. Dvs. han ser på adfærden og nægter at vide noget særligt om, hvad der sker mellem på den ene side kropsbygning og miljømæssige påvirkninger, og på den anden side den adfærd, der kommer ud af det.
Morris har en teknik, en troldenøgle, der kan åbne til forståelse af alt det, han siger. Han er en glimrende fortæller og popularisator af emner, der interesserer mange mennesker, men jeg tror, hans største fascinationskraft ligger i, at han kan komme med sin enkle nøgle.
Folk, der kaster sig over bøger på Morris' niveau, vil gerne have mennesket forklaret, og helst enkelt. Morris giver dem denne enkle forklaring, og så kan man gå videre i mysteriet om mennesket med en forstærket tro på, at man forstår det.

Menneskets guldalder
Morris' nøgle er denne: Han påstår en verdensomfattende, menneskehedens ungdom, hvor mændene gik på jagt, og kvinderne samlede urter, tog sig af børn og hyttebygning og tilberedte det kød, mændene bragte. Han påstår også, at der var ligeværdighed, lige-nødvendighed af begge køn. At denne skønne guldalder var menneskehedens naturlige, og at den naturligt begrundedes i forskellen i kropsbygning, samtidig med at arbejdsdelingen var med til at videreudvikle kropsforskellene.
Her har vi basis for forklaringen: samlere og lavere jægere. Og forklaringen på stenalderfolkenes adfærd og indbyrdes holdninger har også en markant enkelhed: overlevelsesværdien. Det, de gjorde, var godt for stammens overlevelse.
Fra denne smukke guldalder stammer vore anlæg, og ud fra denne klangbund forklarer Morris mennesket, så vi - hvis vi tror på hans forenkling - mener at have forstået.

Forenklinger ad libitum
Mine påstande kræver vist et par begrundelser: Nummer 1: Forklaringen på at vi knytter os i parforhold - og samtidig forklaringen på at vi bryder dem så ofte: Det havde overlevelsesværdi for yngelplejen, at børnene kunne få beskyttelse fra begge forældre. Det havde på den anden side også overlevelsesværdi, at kønsmodne voksne ikke gik til spilde, hvis deres partner døde. Derfor var der en parathed til at møde nye partnere. - Nøglen passer til det hele.
Eksempel nummer 2: Alle vore fester og ceremonier stammer fra festmåltidet, det måltid der fulgte i kølvandet på en succesfuld jagt. Det er derfor, vi spiser til barnedåb, bryllup og jubilæer.
Igen en forenkling. Og på samme enkle måde hører vi om prostitution, klitorisafklipning, kvinders tørklæder og nødvendigheden af kønnenes forskellige måder at tænke på.
Morris siger, han som forsker må tage dette emne op, fordi der ikke må herske tabuer for en forsker. Og alligevel går han så fintfølende på de gloende kul, som var han selv fuld af ærefrygt for tabuet, og han ender med - nok så moderigtigt, at hævde, at de vestlige samfund er på vej til at genindføre den store modergudinde - ligesom det oprindelige kvindestyre fra før fanden fik sin bukkefod.

*Desmond Morris: De modsatte køn. Oversat af Jerk Langer. 254 s., ill. 248 kr. Egmont Lademann

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her