Læsetid: 6 min.

Skåne rykker nærmere

8. juli 1998

Litteratur om digterne ved Sundet

BØGER
I en tid, hvor Internettet haler ind på tankens hastighed og alle afstande skrumper, hvor biler og tog kører hurtigere og hurtigere, den ene bro efter den anden bygges, så man i en fart kan komme væk eller hjem, da vokser måske samtidig fornemmelsen af at høre til et sted.
De fleste digtere har et landskab i deres sprog, en sindets dialekt, måske en tone eller en yndlingslokalitet: et sødistrikt, et Walden, et Combray, et Amager, Falster eller Hørbylunde. Et land har de allerfleste i kraft af nationalsproget, hvis ikke en landsdel, en provins. Sådan har det længe været og rigtig langt bagud i kulturen strækker sig den egentlig topografiske poesi.
Nye antologier med digteres beskrivelser af landskaber, "sådan ligger landet", bøger om digternes hjem, litterære guider, f.eks. Mette Winges og Ernst Lohses Hvor smiler fager, eller København læst og påskrevet samt andre litterære udgivelser i anledning af kulturbyåret, er tegn på interessen for den side af forfatternes liv. Med litteratur har det også - men ikke altid - noget at gøre. I bedste fald en indfaldsvinkel med nyt lys.

På tværs af Øresund
For tiden retter Skåne øjnene mod København, og vi er opsat på at generobre Skåne, selv om vi ikke siger det så højt, at det kan høres i Stockholm, og derfor hellere taler om trafik. En del forfattersamkvem er der over Øresund, men måske ikke endnu så omfattende som i den senere del af 1800-tallet og en tid ind i dette århundrede, hvor København ikke bare var regionens, men Nordens kulturelle hovedstad.
Det dokumenteres i en såre velskrevet og mere end causerende skildring af det svensk-danske forfatterliv, Visiter vid Sundet af Magnus Engberg. Han har fulgt de pågældende i sporet kysterne rundt, København, Hornbæk, Helsingborg, Malmø, opsøgt deres bopladser og feriesteder, vel bekendt med deres erindringer, breve, dagbøger og deres værker, skrevet on location.
Det første samlingssted var Mölle ved Kullen, som allerede Søren Kierkegaard beså under en udflugt fra hans yndede Gilleleje, og hvor siden Selma Lagerlöf lejede hus sammen med veninden Sophie Elkan. Hotel Kullaberg blev et elegant feriested, hvor vi straks møder Hjalmar Söderberg, som dukker op overalt og er noget af en ledefigur i hele bogen, længe bosat i København. I Mölle traf han sporvejskontoristen Emilie Voss på weekend. Der gik 10 år, før han fik afviklet sit umulige ægteskab og de blev gift. Derudaf kom som bekendt senere ved Hakon Stangerups mellemkomst en del dansk litteratur. Også de samtidige Ola Hansson og Vilhelm Ekelund var med i møllen og danskheden.
I Hornbæk antræffes Krøyer og Drachmann samt Strindberg, der har sine hvedebrødsdage dér med Harriet Bosse og er en kendt københavnerskikkelse, bl.a. i forbindelse med Georg Brandes, der afvikler den dramatiske forbindelse med Victoria Benedictsson. Eroterne syer båndene sammen. Den svenske nationalskjald og nobelpristager mødte på et sanatorium i Västergötland en ung pige fra Islands Brygge. Hun var fraskilt med to børn, han færdig med et tredje ægteskab. De fandt så en ny, årelang udsigt i Aalsgaarde fra pragtvillaen Odinshøj. Kate Bang fulgte ham ind i alderdommen, hedder det, på den fine herregård Övralid, han så lod bygge ved Vättern.
Efter Hellebæk med Heiberg-parret og Thomas Mann kommer turen til Helsingborg, der tidvis er sted for Elin Wägner, Ossiannilsson, Hjalmar Bergman og ikke mindst Birger Sjöberg.
Vi kommer på erindrende nutidspromenader i København og andre steder mellem fakta og fiktion og ender i Dragør, atter hos Hjalmar Söderberg - hvis kikkertoplevelser, jeg nylig berettede om i en lørdags-Kalender.
Længere op mod nutiden går fortællingen ikke, bortset fra et besøg på Rungstedlund, til gengæld får man grundig besked om hele Skånes litteraturhistoria i det store tobindsværk med denne titel, skrevet af seks forskere ved Lunds Universitet med professor Louise Vinge i spidsen, også som værkets redaktør. Flot og rigeligt illustreret.

Særpræget landsdel
Skåne som særpræget landsdel inventeredes i 1700-tallet, hedder det, men først fra 1870'erne eksisterer der en litterær kultur med egen tradition. Vægten er lagt på, hvordan det litterære billede af Skåne, folk og natur, er udformet og videreført, hvordan de særligt litterære miljøer er opstået, og hvordan landskabet har skabt de kendte og mindre kendte forfatterprofiler.
Skånsk identitet frilægges med denne særlige synsvinkel, som ikke mindst universitetet har sin lærde og muntre andel i. De store navne er, som i ovenomtalte bog, bl.a. Victoria Benedictsson, Ola Hansson, Vilhelm Ekelund, Anders Österling, Hjalmar Gullberg, Fritiof Nilsson Piraten, Birgitta Trotzig, Jacques Werup samt Malmø-ligaen af unge poeter.
Tegnérs berømte laurbærkransning af Oehlenschläger i Lunds Domkirke 1829 gav ekko langt frem i skandinavismens historie og de dansk-svenske forbindelser med ordene "söndringens tid är förbi". Ellers er det jo ikke de danske forbindelser, der er hovedsagen, men nabolandskabet er dog rasende interessant at møde. Det er et værk, som fastholder de store linjer og bruger genrerne som hovedinddeling for at nå langt ind i nylæsning af værker, der også præsenteres med god brug af citater. Poesiens Skåne med universitets- og landsbydigtning, parnassister og modernister varetages med elegance og analyse af Anders Palm og Per Erik Ljung, begge tidligere svensklektorer ved Københavns Universitet, mens Bertil Romberg skriver om prosadigtningen, Per Rydén om den samfundsmæssige side af sagen, presse, kritik og forlag, og Leif Gran om skånsk dramatik. Når Louise Vinge så tager sig af de ældste tider, af hjemstavnsdigtning, børnebøger, biografier og memoirer, er der tilsammen udfoldet et bredt og farverigt lærred, så den skånske slette formelig ligner en blomstervang og en skov af litteratører.

Genuis loci
Det skånske miljø, den særlige genius loci findes i den kunstneriske fantasi, men lige så vel skabes landskabet af digtet. Vi ser det med kunstnerens øjne. Jacques Werup, der har både Paris og Österlen som provinser, siger til slut i samlingen Septemberljus:

Hans liv i det inre
slättlandet
var ingen fiktion.

Han älskade det,
intill sentimentalitet
och kolonisation:
planterade pileträd
och skrev
lätta lätta dikter -

Hans seneste digtsamling, Det Stora Preludiet, fra sidste år har jeg tidligere omtalt for dens musikalske, mere end stedlige inspiration, bygget op som den er, som en litterær version af Chopins 24 præludier. En svævende smuk, mørktonet dødstematik.
Det østlige Skåne, Kristianstad, er rammen om flere af Birgitta Trotzigs romaner. Selv er hun mangeårigt bosat i Lund. Nyudkommen er Dubbelheten, tre eventyr knyttet til tre forskellige steder, Skåne, St. Petersborg og det spanske Granada, blandt samfundets sære og fortvivlede. Fællestitlen antyder den sammensatte verden, som er Trotzigs, den mørke instinktverden og dens glimt af det inderste mysterium. Det er et religiøst, mørktfarvet univers, der fremtræder i et eget sprog, et svensk som ingen anden skriver i så artistisk glødende former, nærmest anskueliggjort i skrønen om Smeden og hans besatte arbejde ved essen. Det er et familiedrama, hvor sønnen flakker om i yderste nød som gennem dødsriget, hvor han hører moderens gysende ømhed i skånsk sprogdragt: "Kjäiiire dou! kjäere douu! Vejl dou hau käiffe?" Med kaffe og det hele er vi ved elementarkræfterne, ild, vand, jord.
Titelnovellen er en spansk kvindeskæbne i Franco-tiden, et lille forkomment menneske, der pludselig oplever kærligheden, men uden befrielse, til sidst ses hun over torvet på vej mod kirkegården krybende som en urgammel spansk edderkop.

Poesiens stormester
En af de mest internationale skåninger er Lasse Söderberg, poesifestivalernes stormester, der lang, afslappet og intens går gennem verden med spansk i tanken. Han har ladet en lille tosproget publikation fremstille i Malaga på et trykkeri, hvor før i tiden Aleixandre, Lorca og Alberti fik flere af deres tidlige bøger trykt: Nio spanska damer och en söndersliten präst, et divertimento eller ni små portrætter, en adelsdame skildret således: "Hun elsker spejlene, hun elsker guldrammen omkring spejlene og sig selv indfattet deri med mantille, moustache og skamhår, som lå hun i et juvelskrin!"
De små, hastige digte er inspireret og ledsaget af tegneren Antonio Suaras karikaturer.
Om de tre omtalte forfattere kan der naturligvis læses indgående i den skånske litteraturhistorie.
Universitetet i Lund har gennem tiderne fostret et større antal begavede drillepinde og artister. De har bygget broer til verden. Og der har også i mange år været gode og faste forbindelser mellem Øresunds to kyster. Nu rykkes kysterne fysisk en anelse nærmere. Måske kan det intensivere også en anden trafik end den motoriserede.

*Magnus Engberg: Visiter vid Sundet. I författerspår runt ett gränsvatten. 370 s. Bokförlaget Arena

*Skånes litteraturhistoria I/II, ill. 284+303 s. 315+335 Skr. Corona

*Jacques Werup: Det store Preludiet. 78 s. Bonniers

*Birgitta Trotzig: Dubbelheten. Tre sagor. 140 s. 232 Skr. Bonniers

*Lasse Söderberg: Nueve damas españolas. Nio spanska damor och en söndersliten präst. Malaga

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu