Læsetid: 1 min.

Sportsfolk

31. juli 1998

Peter Schmeichel
*Vor højtråbende landsholdsmålmand kan i aften høres i Parken, når hans tidligere klub Brøndby spiller opvisningskamp mod Manchester United.

Taffarel
*Brasiliens målmand, der spillede sin landskamp nummer 101 i VM-finalen mod Frankrig, har skrevet kontrakt med det tyrkiske mesterhold Galatasaray.
Den 32-årige keeper skifter fra Atletico Mineiro i sit hjemland. Taffarel fik heltestatus ved VM, hvor han klarede to forsøg i den afgørende straffesparkskonkurrence i semifinalen mod Holland.

Egil 'Drillo' Olsen
*Den afgående norske fodboldlandstræner blev onsdag aften hyldet på Ullevaal
Stadion i forbindelse med en opvisningskamp mellem Rosenborg og Liverpool (2-0). Til Aftenposten siger Drillo, at han glæder sig til at se Norges kampe fra tribunen. Forhåbentlig vil vi snart kunne sige det samme.

Rudolfo Massi
*Den italienske Casino-rytteren, der indtil onsdag var indehaver af den prikkede bjergtrøje i årets Tour de France, havde bl.a. Cortison på sit værelse, oplyser anklagemyndigheden i Lille torsdag aften ifølge Ritzau Bureau. Cortison virker betændelseshæmmende og derfor kan bruges i doping-sammenhæng.

Jeroen Blijlevens
*Den hollandske TVM-sprinter, der tidligere på ugen blev tilbageholdt af det franske politi og tvunget til at afgive blodprøve, benyttede ifølge den tyske tv-station ARD torsdagens afstikker til Schweiz til udgå af Touren i betryggende afstand fra den franske anklagemyndighed.

Mario Zagallo
*Den brasilianske fodboldlandsholdstræner er sammen med hele sin stab blevet fyret efter det skuffende finaleresultat ved VM i Frankrig. I sine to perioder som landstræner stod Zagallo bag Brazil i 148 kampe, hvoraf 107 blev vundet og kun 12 tabt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her