Læsetid: 1 min.

SPORTSFOLK

10. juli 1998

Berti Vogts
*Berti Vogts fortsætter som Bundestrainer for Tyskland, selv om han har været voldsomt kritiseret i medierne efter nederlaget i kvartfinalen ved VM til Kroatien. "Vi står sammen om dette," sagde det tyske forbunds formand, Egidius Braun onsdag. I næste uge mødes topfolkene i forbundet til krisemøde.

Henrik Knudsen
*Den er stadig gal med TV-3-studieværtens tidsfornemmelse. Efter kampen mellem Frankrig og Kroatien annoncerede Knudsen, at han ville være tilbage "lige om et par minutter". Herefter fulgte en røvfuld reklamer og jingles, der sammenlagt varede 8 minutter og 5 sekunder. Knudsens tidligere to-minutterspauserekord var på 6,09 min. rent. Stort tillykke herfra.

Brian Laudrup
*"Om du så er 44, vil der altid være nogen, der vil have dig til at tage et ekstra år for Ballerup," siger ekslandsholdsspilleren til Berlingske Tidende.

Taffarel
*Brasiliens målmand, der i semifinalen mod Holland optrådte som 'matchvinder' ved at redde to straffespark, har i det hele taget stået et godt VM. Medmindre Taffarel kvajer sig alvorligt i søndagens VM-finale, må sportskommentatorerne opgive deres evindelige snak om, at det svageste punkt på Brasiliens landshold altid er målmanden.

Eddy Merckx
*Cykellegenden peger i et Ritzau-interview på Jan Ullrich som storfavorit i årets Tour. Som næstfavoritter nævner han Richard Virenque og Marco Pantani. "Men Riis har bestemt en chance for at vinde igen.
Han er en meget klog rytter, og han kender løbet vældig godt," siger Merckx. Flinker mand.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her