Læsetid: 3 min.

Studerende æder samfundets ressourcer

1. juli 1998

Ny ministeriel rapport anlægger udelukkende et samfundsøkonomisk syn på uddannelsessystemet

Der er næppe tvivl om, at de unge, der tager på højskole, rejser til udlandet eller lignende oplever større velfærd. De kan bl.a. udvikle deres personlige kvalifikationer, hvad der også er efterspurgt på arbejdsmarkedet," skriver de syv ministerier, der med Undervisnings- og Finansministeriet i spidsen står bag den omdiskuterede rapport, "Kvalitet i uddannelserne."
Der skal imidlertid heller ikke - synes ministerierne - herske tvivl om, at denne velfærdskultur medfører et samfundsmæssigt tab. Et tab, som ministerierne har valgt at sætte tal på i den øvelse, rapporten er: Udelukkende at anlægge et samfundsøkonomisk syn på uddannelsessystemet. Ud fra den klare holdning, at "de positive effekter" måske ikke "står mål med omkostningerne." For når de unge er under uddannelse, er de ikke en del af arbejdsstyrken, som så er mindre, end den kunne have været. Jo mindre arbejdsstyrke, jo mindre beskæftigelse og jo mindre velstand. "Og hvis de unge er længe om at gennemføre deres uddannelse, nyder samfundet ikke i så mange år som muligt godt af de højere kvalifikationer, som følger af uddannelse," som det hedder i rapporten.

For sent i gang
Holdningen er med andre ord, at danske unge går for sent i gang med deres videregående uddannelser. I stedet for at gå den lige vej foretrækker danske unge en "kroget," så de bliver færdige tre-fire år senere "end muligt". Rapporten opererer således med begrebet ekstraordinært tidsforbrug.
"To uafhængige modelberegninger viser, at det ekstraordinære tidsforbrug svarer til, at 75.000 personer mere end nødvendigt hvert år er under uddannelse og dermed står udenfor arbejdsmarkedet," hedder det.
Tallet når op på 100.000, hvis man - som rapporten - regner de unge med til de "ekstraordinært tidforbrugende", som vælger at tage 10. klasse. Rapporten: "Målet er at sikre, at flest mulige går i gang med en ungdomsuddannelse i direkte forlængelse af 9. klasse."
Udvalget bag rapporten anbefaler iøvrigt i samme åndedrag, at grundskolen skal stoppes i at vurdere de enkelte elevers egnethed til at gå i gymnasiet, fordi: "Erklæringen forstærker formentlig tendensen til, at unge vurderer gymnasiet som "finere" end erhvervsuddannelserne..."
Rapporten regner videre på det samfundsøkonomiske spild, de langsommelige studerende påfører samfundet:
"Hvis det ekstraordinære tidsforbrug i uddannelsessystemet kunne reduceres til det halve af det nuværende niveau, ville arbejdsstyrken og dermed beskæftigelsen kunne øges med op imod 40-50.000 personer på længere sigt," hedder det.
En gennemsnitselev på en videregående uddannelse koster samfundet 75.100 kr. årligt.
Rapporten fastslår, at de danske unge er de unge i sammenligningslandene, der har mest erhvervsarbejde til supplement af de 3.669 kr. et stort flertal af de studerende hæver hver måned i SU (Statens Uddannelsesstøtte.)

Omlægning af SU
Holdningen i udvalget synes at være, at de unge fremover selv skal betale for det studiemæssige smøleri. Det foreslåes, at SU-systemet omlægges, så der gennem SU-systemet "sendes tydelige signaler til de unge om de reelle omkostninger ved at påbegynde og afslutte uddannelse i en sen alder." Forslaget om en omlægning begrundes med, at erfaringerne fra"ungeindsatsen og SU-reformen tyder på, at "skærpede krav til de unge virker adfærdsregulerende."
Siden indførelsen i 1989 af et på en gang både mere restriktivt og fleksibelt SU-system, er der imidlertid ikke noteret en faldende tendens i gennemførelsestiderne. Rapporten: "Den øgede kontrol med studieaktiviteten på de videregående uddannelser må i sig selv formodes at have bidraget til, at de unge er hurtigere til at gennemføre uddannelserne. Både før og efter 1989 har der imidlertid været en faldende tendens i gennemførelsestiderne på de korte og lange videregående uddannelser."
Fra 1991-92 og frem har gennemførelsestiden dog været svagt stigende.
I forbindelse med SU-reformen i 1989 indføres et klippekortsystem, som tildeler den studerende et antal SU-klip, svarende til uddannelsens længde.
Systemet gør det muligt at spare klip op fra et år til et andet. Desuden blev der indført et studieaktivitetskrav, hvor klippene tildeles i takt med, at den studerende består sine eksamener.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her