Læsetid: 6 min.

Svenske tilstande er målet

24. juli 1998

Den svenske salmonella-bekæmpelse er skrappere end den danske. Men vi kan opnå de samme resultater, mener Statens Veterinære Serumlaboratorium

Den lille smålandske by Alvesta blev i 1953 rammen om den værste salmonellaepidemi i Sverige. 9.000 mennesker blev forgiftede. 90 døde.
Det blev starten på de svenske sundhedsmyndigheders krig mod alle former for salmonella i fødevarer. Der må ikke sendes fødevarer til de svenske forbrugere, som man ved indeholder salmonella. Hvis der konstateres salmonella i dyr i landbruget, bliver de slået ned. Og fødevarer med salmonella må ikke sendes til butikkerne.
Til gengæld har den svenske stat givet kompensationer til landmændene, der i dag også kan forsikre sig mod tab ved nedslagtning som følge af salmonellasmitte.
I Danmark må man godt sende fødevarer med salmonella til forbrugerne. Kun salmonella DT 104, vil man overhovedet ikke acceptere i danske fødevarer. Den er lidt mere aggressiv end andre salmonella-former, og den er resistent over for en række af de mest brugte antibiotika. Men alle former for salmonella bekæmpes og målet for de danske salmonellahandlingsplaner er at nå samme niveau for smitte som det svenske.
I Danmark blev vi først rigtigt opmærksomme på salmonella i 1988, hvor antallet af inficerede slagtekyllinger steg voldsomt. Op mod 80 procent af kyllingerne havde salmonella.
"Det er en udvikling, vi har set i alle de lande, der - som vi - har intensiveret landbruget og indført de meget store kyllingefarme - bortset fra Sverige, naturligvis," siger Knud Børge Pedersen, direktør for Statens Veterinære Serumlaboratorium.

Den bløde linje
Den hårde linje med forbud mod alle former for salmonella, som den køres i Sverige, mener han, ikke er realistisk i Danmark. Da man begyndte at interessere sig for smitten, var den for udbredt i systemet til, at man kunne udrydde den på én gang. I stedet har man via en række handlingsplaner forsøgt at udrydde smitten oppefra og ned. Først i avlsdyr, senere i moderdyr og endelig i slagtedyr.
"Svenskerne har kunnet slå hårdt ned på salmonella, for de gik i gang, mens landbruget var i mindre enheder, og smitten ikke var så udbredt. Mine svenske kolleger indrømmer da også, at de nødig ville rydde op i den danske situation," siger Knud Børge Pedersen.
I Sverige registrerer Smittskyddsinstituttet omkring 4.000 tilfælde af salmonellaforgiftning om året. Instituttet regner med, at tallet dækker over, at ca. 40.000 mennesker hvert år forgiftes med salmonella. Men kun omkring 15 procent er blevet forgiftede i Sverige. Resten har raget bakterien til sig i udlandet, mener man.
"Når en læge finder ud af, at en patient er forgiftet med salmonella, skal han indberette det til os. Og han skal indberette smittekilden. Derfor er vi ret sikre på, at omkring 85 procent af de forgiftede får salmonella i udlandet," siger Birgitta de Jong, fra instituttet epidemiologiske afdeling.
Mellem 60 til 70 procent får forgiftning med salmonella enteriditis, der findes i æg. Men siden der var et enkelt tilfælde i 1991, har man ikke fundet salmonella hos svenske læggehøns. Det styrker formodningen om, at svenskerne smittes i udlandet.
På trods af udsving og handlingsplaner er antallet af salmonellasmittede herhjemme blevet ved med at stige siden 1988. I Danmark blev der i 1997 registreret omkring 5.000 tilfælde af salmonellaforgiftniger. På Statens Seruminstitut regner man med, at omkring 20 gange så mange - ca.100.000 mennesker blev forgiftet. Heraf cirka 15.000 i udlandet.

Planerne virker
Handlingsplanerne mod salmonella har haft en effekt, understreger Knud Børge Pedersen.
Men hver gang salmonella er kommet under kontrol ét sted, er den sprunget op et andet. Senest er indholdet af salmonella i æg eksploderet.
Han regner dog med, at vi også i Danmark vil få styr på salmonellaen.
"Målet er at få svenske tilstande. Så kan vi også som svenskerne kræve, at kød fra andre EU-lande skal salmonellatestes, før vi importerer det. Men det er ikke nemt, og jeg vil ikke love noget om, hvornår det sker," siger Knud Børge Pedersen.
Sverige er dog ikke foran i bekæmpelsen af en anden fødevarebakterie - campylobacter. I Sverige er den årsag til det største antal fødevareforgiftninger.
"Campylobacter er et problem for os. Vi fik sidste år anmeldt 5.300 tilfælde af campylobacter. Af dem stammede de 1.800 fra Sverige," siger Birgitta de Jong.
I Danmark bliver der hvert år registreret 2.500 til 3.000 personer med campylobakter-forgiftning.
Hverken danskerne eller svenskerne har overblik over, hvordan campylobakter spreder sig, eller hvordan mennesker bliver smittet. Selv om omkring hver tredje danske kylling indeholder campylobacter-bakterier, ser det kun ud til at ganske få af de forgiftede har fået bakterien fra kyllinger.
I Både Danmark og Sverige undersøger man i øjeblikket campylobacters udspredning og smitteveje.

Fakta

Æg
*Æg er den altdominerende smittekilde for salmonella i både Sverige og Danmark. Men det er ofte danske æg, der smitter begge nationaliteter.
85 procent af de svenskere, der konstateres at have salmonellasmitte har fået det i udlandet. Ofte i Danmark og ofte gennem æg.
"Danskerne har efterhånden lært, at de ikke skal bruge rå æg i maden. men svenskerne ved det ikke, så når de er i Danmark, spiser de stadig rå æg," siger epidemiologist Birgitta de Jong fra det svenske Smittskyddsinstituttet.
Herhjemme mener Seruminstituttet, at op mod to tredjedele af de mennesker, der forgiftes med salmonella, får bakterien fra æg.
Den seneste opgørelse over danske æglæggende hønsebesætninger viste, at omkring syv procent af dem havde salmonella.
I Sverige blev der sidst konstateret salmonella i æglæggende høns i 1991.
Kontrollen på æg foregår i hønsehusene. En høne med salmonella overfører kun smitten til en del af de æg, hun lægger. Det betyder, at kontrol med hønsehuse er bedre end kontrol med æggene.

Svin
*Næst efter æg er svinekød den største kilde til salmonellaforgiftning herhjemme. Det sker på trods af, at handlingsplanen mod salmonella i svin har været i kraft i snart fem år.
Det betyder dog ikke, at planen ikke har virket, siger Flemming Bager, forsker ved Dansk
Zoonosecenter.
"Der er en meget klar tendens. Der er kommet færre svin med salmonella ind på slagterierne. Men der er ikke sket fremgang i de sidste år. Og det er ikke tilfredsstillende." En uafhængig vurdering af handlingsplanen har dog anvist områder, hvor salmonellakontrollen med svin kan strammes op, siger han.
De danske svinestalde deles ind i tre kategorier. Salmonellafri, let salmonellaramt og svært salmonellaramt. 95 procent af de danske stalde er salmonellafri. Omkring to procent af de danske slagtesvin salmonellabakterier. En til to procent af det ferske svinekød, der kommer til butikkerne, menes at indeholde salmonella. Det samme gælder for ca. seks procent af svineindvolde.
I de svenske svinebesætninger menes omkring 0,1 procent at have salmonella.

Kyllinger
*Selv om salmonella i slagtekyllinger og andet fjerkræ ofte bliver identificeret med salmonella, bliver kun ret få syge af salmonella fra denne type kød.
Det kan skyldes, at forbrugerne generelt er blevet bedre til at gennemstege fjerkræ. Men det er også i ret høj grad muligt at købe kyllinger, der er erklæret salmonellafri.
Omkring fem procent af de danske kyllingebesætninger har salmonella. Der sker også en vis spredning af smitten på slagterierne, så omkring 15 procent af færdigvarerne (hele slagtede kyllinger, parterede kyllinger m.m.) indeholder salmonella. Under en procent af de svenske slagtekyllinger har salmonella.
Når vi i Danmark når ned på et stabilt niveau, hvor under fem procent af kyllingerne har salmonella, kan man varmebehandle sig fra resten.
"Så kan man i teorien få 100 procent salmonellafrit kyllingekød," siger Flemming Bager.jas

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her