Læsetid: 9 min.

Den synd vi ikke (længere) kan begå

17. juli 1998

Tidligere oversatte man den tredje dødssynd, luxuria, med utugt. Den moderne oversættelse vælger det mere upræcise "nydelsessyge".
Men skyldes det, at utugt er blevet mere tilladt, eller at vi ikke længere kan finde ud af at være utugtige på gammeldags maner?

Hvad er forskellen på den tredje dødssynd, luxuria: nydelsessyge, og den femte, gula: frådseri? Umiddelbart kan det ligne to måder at sige det samme på, men der er dén afgørende forskel, at man udmærket kan frådse uden at anstrenge sig. Man behøver bare at glemme at lukke for vandhanen.
Nydelsessyge derimod implicerer en aktiv indsats: for at være syg efter nydelse må man begære noget. Der kræves med andre ord et mål for begæret for at begå den tredje dødssynd. Og der er adskillige tegn på, at det er et mål, moderne mennesker får sværere og sværere ved at ramme.
Alene det, at luxuria nu om dage oversættes ved det upræcise 'nydelsessyge', er et symptom - for hvad ligger der egentlig i det? Hvad skal man egentlig foretage sig, for at begå dødssynden luxuria?

Dødssyndsmanden
I gamle dage var man ikke i tvivl. Dødssyndsmanden, som er afbildet her på siden, og som man kan finde som kalkmaleri i flere danske kirker, illustrerer, hvilken del af kroppen de forskellige synder påvirker. Og her strømmer luxuria tydeligvis ud mellem benene fra den legemsdel, kalkmalermestrene helst ikke afbildede - undtagen lige hvis det var på Fanden selv. En ældre oversættelse af luxuria vælger da også "utugt".
Når oversættelsen nu om dage ikke kobler så direkte til det seksuelle begær, kan det skyldes flere ting. En tilsyneladende oplagt forklaring er, at seksuelt begær ikke længere er så tabubelagt, som det var engang.
Men oversættelsen kunne også afspejle, at sex for nutidens mennesker ikke er så påtrængende en drift, som den var for Dødssyndsmanden. Det mener i det mindste Günter Schmidt, tysk psykolog og sexolog, der i 1996 skabte debat med synspunktet.
I stedet for konfrontation, kamp og lyst, hersker forlegenhed, sønderknusthed og kedsomhed i parforholdene, skrev han i bogen Hvad skete der med seksualiteten? Fra England rapporteredes på nogenlunde samme tid, at middelklasseægtepar søgte om kunstig befrugtning, fordi de ikke orkede at gå i seng med hinanden. Og flere unge mænd var, blandt andet i Information, ude med den forklaring, at det var ligestillingen mellem kønnene, der havde taget duften af erotikken.

Meget og hurtigt
De unge mænds synspunkt undgår ikke at støde på modstand, men at noget har ændret sig, registreres også af forældregenerationen.
En halvtredsårig kvinde, der som ung levede i et såkaldt 'åbent ægteskab', hvor begge parter havde skiftende elskere og elskerinder, siger:
"Vi, der var unge i tresserne og halvfjerdserne krævede af os selv og andre, at vi ikke havde løgn i vores forhold, mens vi som følge deraf var meget mindre fordømmende over for utroskab."
"Tidligere blev jeg beundret for mit mod, men nu er jeg holdt op med at tale om min fortid. Den er ikke længere stueren".
Hvad denne kvinde registrerer, er en ændring i moralen - men også at den hænger sammen med et mindre aktivt og åbent forhold til sex.
En anden midaldrende kvinde, socialrådgiver Lenni Mai Kari, der præsenterer sig selv som bedstemor, skrev som svar til de unge mænd i Information:
"Når der fra forskellige fagfolks side rapporteres om svindende sexlyst i tiden, også blandt unge, så har det efter min overbevisning ikke noget med ligestilling at gøre, men derimod med mange andre nutidige tendenser: ekstrem individualisering ("vær solidarisk med dig selv"), fokusering på konkurrenceaspektet mellem mennesker, karriereræs, samfundets åndløse materialisme, teknologifiksering og profitjag, det er alt sammen noget der gør det svært at være i nuet og dermed være sammen".
Det er en forklaring, der implicit peger på en tredje mulig årsag til den upræcise oversættelse:
At der er en moderne vaklen i fornemmelsen for, hvad luxuria er, fordi der er så mange ting i samfundet, der forstyrrer begærets retning. En vaklen, der måske har sit udspring i tendenser som dem, Lenni Mai Kari opregner, og som man ikke behøver at være socialrådgiver for at opfatte som lystdræbere.
Skal man tro kunsthistorikeren Jacob Wamberg, er ræset, jaget og teknologifikseringen dog trængt ind i lysten, snarere end at optræde som forhindringer for den.
"Vores kultur bygger på at få tilfredsstillet flest muliges vellevned så hurtigt og effektivt som muligt. At man har adgang til at få tilfredsstillet sine lyster er et uudtalt ideal. At man eksempelvis ikke behøver at vansmægte for sex, for man kan få billeder fra Internettet eller kontakt med andre i samme situation. Man prøver at indskrænke den tid, hvor begæret optræder, for begæret skal indfries så hurtigt som muligt, samtidig med at begæret oprettes som en slags grunddrift, man forsøger at give frie tøjler," mener han.

Lystforvirring
Hvis den tid, hvor begæret optræder til det indfris, til stadighed forkortes, og hvis begæret tilfredsstilles med alle mulige mere eller mindre tilfældige tilbudsvarer, samtidig med at det er en moderne præmis, at det skal tilfredsstilles, så er det næppe overraskende, hvis en vis forvirring indfinder sig i kølvandet på den løbende surrogattilfredsstillelse.
Hvordan skal man fastholde et bestemt mål, når der er så utroligt meget, man kan begære i det moderne samfund?
Michael Møller, der er professor på Handelshøjskolen i København, har som årsag til, at tid bliver en stadig knappere ressource for moderne mennesker ,netop foreslået, at det er, fordi der er så meget at begære.
"Drengen, der har en bold og en bedstefar, der kan fortælle historier, vil fordele sin fritid mellem bolden og bedstefaren. Men når drengen foruden bolden har et stereoanlæg, en computer med 300 spil og et farvefjernsyn, og samtidig har samme mængde tid til sin rådighed, så kan det ikke undre, at bedstefaren og hans historier vil få tildelt en mindre del af den samlede tid, der er til rådighed," eksemplificerer han.
Michael Møller mener, at denne udvikling vil skærpes i de næste mange år: lønnen vil stige, og fritiden vil ikke vokse synderligt, fordi den stigende produktivitet gør det dyrt at holde fri. Den enkelte dansker vil komme til at stå med flere og flere penge og med nogenlunde samme mængde fritid til fordeling mellem alt det, der kan købes for penge.

Flere ting ad gangen
Ifølge Michael Møller løser vi allerede nu problemet ved at gøre flere og flere ting på én gang - på bekostning af fordybelsen.
Og uden fordybelse og koncentration ingen nydelse.
Møllers kortlægning kan eksempelvis være forklaringen på det fænomen, at tv fyldes med kokke. De laver nemlig al den udsøgte mad, vi ikke selv har tid til at lave til daglig. En slags stedfortrædere med andre ord. Ved hjælp af kokkene kan vi leve os ind i gastronomien, samtidig med at vi ser fjernsyn og gør det af med pizzaen i papkartonen på bordet foran os.
Dette kan desuden være en forklaring på, hvorfor de unge kokke altid snakker så hurtigt. Nemlig for psykologisk at kompensere for den stress, de udsætter sig for ved ikke at kunne skynde sig under udøvelsen af deres stedfortrædende, langsommelige beskæftigelse med at lave nydelsesfuld, gennemkomponeret mad. Altså et symptom på, at selv ikke kokke længere kan hengive sig til nydelsen ved mad.

Påfaldende kedsommelig
Dagbladet Politiken har denne sommer haft en fast spalte med Livsnydertips til læserne, en lille pikant sag, der netop har til hensigt at pirre de småforbudte lyster og laster, kort sagt: luxuria. Spalten går på omgang blandt sommerredaktionens journalister, men det er rent ud påfaldende, hvor fantasiløse og kedsommelige påfund, opgaven 'livsnydelse' avler.
Hvordan man opbevarer en pels om sommeren, ryger en cigar eller går på høje hæle, er nogle af buddene. Andre har handlet om, at maltwhisky er trendy, hvilke biler der er det, eller om hvordan man husmoderligt gemmer den champagne, man ikke har kunnet drikke op! - Ikke just udtryk for nogen glubende livsappetit.
I den forbindelse er det også påfaldende, at adskillige af 'livsnyder-artiklerne' handler om - ikke at nyde men at snyde: Hvordan man snyder sig ind i VIP-loungen i Kastrup Lufthavn; hvordan man snyder sig til premiere med de kendte, eller hvordan man lader som om, man er vinkender, hvis man ikke er. Livsnydelse forbindes åbenbart med forstillelse - som om det ikke rigtigt er muligt at nyde livet, hvis man bare er sig selv.

Synden bliver til dyd
Kan vi overhovedet finde ud af at nyde?
Psykologen Nadja Prætorius leverer måske en nøgle til lystforvirringen, når hun konstaterer, at "hvor dyden ikke længere findes som syndens modsætning, bliver synden selv til dyd".
Hvis vi med andre ord ikke har noget at måle vore handlinger og vort begær i forhold til, kan begæret udvikle sit eget selvstændige liv og sine egne former.
Tine, der præsenterer sig sådan her på Internettet, leverer et eksempel: "Mit navn er Tine," meddeler hun på sin hjemmeside. "Jeg er en 19-årig ganske almindelig dansk pige - bortset fra at jeg tænder vildt på cybersex". Cybersex'en har udskilt sig fra Tines almindelighed og er blevet et selvstændigt område, der har fået sin egen hjemmeside.
Helle Koldsø, der lever af at være topløs barpige, er et andet eksempel. Hun har gjort "sex til Gud," som hun siger. "Jeg har været storforbruger af mænd og erotiske oplevelser. Jeg ville blive tosset, hvis jeg ikke kunne få sex og helst hele tiden," siger hun til Politiken.
Ikke alene er mændene åbenbart totalt udskiftelige for Helle Koldsø, hendes fokusering på seksualiteten som et selvstændigt fænomen går så vidt, at hun mener sin mentale sundhed truet, hvis hun ikke konstant får tilført sex i rigelige mængder.
Her er sex blevet til en form for afhængighed, der driver rundt med Helle. Men måske illustrerer hun blot i renkultur det samme fænomen, som gør sig gældende, når mange moderne mennesker gang på gang forlader deres partner, fordi de har forelsket sig i en anden?

Det reneste begær
I den forbindelse er en række artikler om dødssynder, som det britiske naturvidenskabelige magasin New Scientist bragte i sit martsnummer, på flere måder oplysende.
En amerikansk psykolog har påvist, at narkotisk trang udspringer sammesteds fra i hjernen som sexlyst, refererer magasinet. Ved at måle blodgennemstrømningen i hjernen hos en gruppe narkomaner, mens de så en video med folk, der lod som om de købte og brugte narkotika, kunne hun vise, at det var de samme strukturer i hjernens såkaldt limbriske system - sædet for vore basale affekter - der lyste op ved trang til narkotika som ved sextrang.
Forholder det sig således, kan sex velsagtens også være afhængighedsskabende. Og hvis trang til enhver stimulans - fra sex til narkotika - stammer fra det samme fysiske sted, så kan driften også rette sig mod alt muligt, hvis den ikke styres af kærlighed eller af sociale og moralske bånd. Narkotikaen er et bogstaveligt talt stærkt virkende symbol på dette.

To livsopfattelser
Oplysende er det imidlertid også at betragte New Scientists illustration til den refererede videnskabelige opdagelse som symbol på en livsopfattelse. Sammenstillet med Dødssyndsmanden siger de to billeder nemlig noget om, hvilke spørgsmål to forskellige tidsaldre finder det relevant at stille sig.
Dødssyndsmanden skal virke moralsk og mane til påpasselighed:
"Bruger du hånden mod andre, gør du dig skyldig i dødssynden vrede, ira. Dødssynden griskhed, avaritia, angriber dig i hjertekulen, acedia, ladhed, binder dine fødder og invidia, misundelse gør ondt i maven".
Den naturvidenskabelige fremstilling af hjernens funktioner skal blot påvise. Den tager ikke stilling. Naturvidenskaben kan fortælle os, at sædet for luxuria ikke som tidligere antaget findes lige foran sædet på et menneske, men i kroppens modsatte ende, i hjernen. Og den kan fortælle, at hjernens basale affektsystem ikke kan kende forskel på sexlyst og lyst til narkotika.
Men vil man vide, hvordan lysten til narkotika, til distancesex via Internettet, til storforbrug af sex eller til slet intet forbrug kan blive populært, kan Dødssyndsmanden - med hvad han står for - måske være nok så oplysende...

*De foregående artikler i serien stod i Information den 27. juni, den 4. juli og den 11. juli.
I næste uge: Misundelse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu