Læsetid: 5 min.

Systemet svarer igen

24. juli 1998

Irans konservative kræfter vandt i går en lille sejr, da Teherans moderate borgmester blev dømt for korruption. Men på længere sigt kan de konservative kræfter komme til kort overfor den folkelige opinion, der i stigende grad kræver indflydelse og reformer

Magtkampen i den politiske top i Iran nåede i går torsdag et højdepunkt, da Teherans borgmester siden 1989, Gholamhussain Karbaschi, blev idømt fem års fængsel af retten i Teheran.
Karbaschi blev i april fængslet for anklager om korruption, misbrug af offentlige midler og bestikkelse. Udover fængselsstraffen, blev Karbaschi idømt en bøde på en millard rials (2,2 millioner kroner), pålagt forbud mod at beklæde offentlige embeder i en periode af 20 år samt 60 piskeslag. Piskeslagene frafaldt retten dog med henvisning til borgmesterens høje sociale position.
Såvel i iransk presse som i udlandet ser mange anklagerne og nu dommen mod Karbarschi som politisk motiveret. Karbaschi var som borgmester yderst populær blandt de store grupper i Teherans befolkning, som både ønsker et mere moderat politisk styre og bedre og mere moderne forhold i byen. Karbaschis satsning på miljø, vejanlæg, boligbyggeri samt sponsering af forskellige kulturelle begivenheder som f.eks. bogmesser, imødekom disse ønsker.
Skønt Karbaschi er en af revolutionens helte, hvor han i shah-tiden sad tre år i fængsel bl.a. for at uddele Khomeinis taler på kassettebånd, og i tiden efter revolutionen var en af ayatollah Khomeinis nære medarbejdere, opfattede mange i den konservative lejr ham som alt for reformivrig.
De konservatives udfald mod borgmesteren var dog ikke alene ideologisk motiveret, men har også at gøre med den skattepolitik, som Karbaschi finansierede sine reformer med. Den har navnlig ramt bazarfolket og truet dem på deres privilegier. Bazarierne blev allerede truet under shahtiden fordi handlen i stigende grad blev varetaget af internationale firmaer, hvilket var en af grundene til, at de bakkede op om revolutionen. Lige siden har bazaren hørt til i den konservative lejr.
Et angreb mod borgmesteren og hans folkeligt orienterede politik har derfor også været ventet i flere år.
Det var dog valget af Irans nuværende præsident ayatollah Khatami, der skulle blive den egentlige anledning. Khatamis jordskredssejr over systemets og de konservatives kandidat, Nateq Nouri, ved præsidentvalget maj 1997, gav anledning til en magtkamp, som med dommen i går nåede et foreløbigt klimaks. Med 70 procent af stemmerne og et program, der sigtede mod politiske reformer, var Khatamis sejr en ydmygelse for de konservative med den religiøse ayatollah Khamenei i spidsen, som de lige siden har forsøgt at ryste af sig.
Deres strategi har været at gå efter Khatamis nærmeste medarbejdere, og her var Karbaschi et oplagt mål. Ikke blot var han med sin reform- og skattepolitik en torn i øjet på de konservative. Han er nær ven af Khatami, deler præsidentens politiske synspunkter og fungerede som kampagneleder under valget i 1997. En af anklagerne mod Karbaschi går netop på, at han har brugt offentlige midler i Khatamis valgkamp. Han forsvarer sig med, at der blot var tale om et lån, godkendt af den tidlige præsident Rafsanjani, og nu fuldstændigt tilbagebetalt.

Når sagen betragtes som politisk, skyldes det flere forhold. For det første peger man på, at det er en offentlig hemmelighed i Teheran, at adskillige banker, fonde og virksomheder gør sig skyldig i korruption, bestikkelse og misbrug af offentlige midler. Det virker derfor mærkeligt, at det lige præcis er Karbaschi, anklagemyndigheden går efter.
For det andet fandt hans anholdelse sted, mens indenrigsministeren var på pilgrimsrejse i Saudi-Arabien og uden forudgående konsultation med ministeriet, hvilket er et brud på gældende regler. Endelig peges der på, at Karbaschi ikke har fået en fair behandling i retten, hvor der er rejst nye anklager under sagens forløb, og hvor han ikke ikke fået lov til at fremføre alle sine vidner.
Mens Khatami således kan siges at have lidt et politisk nederlag i sagen mod Karbaschi, vandt han en mindre sejr i onsdags, hvor parlamentet godkendte hans kandidat til ny indenrigsminister, Abdolvahed Mussavi Lari.
Lari er teologisk uddannet, har fungeret som direktør ved præsteseminaret i Qom og haft en politisk karriere som parlamentsmedlem, viceminister, og vice-præsident under Khatami, hvor han har taget sig af juridiske spørgsmål.
Som Karbaschi og den tidligere indenrigsminister Abdullah Nouri bakker han helt op om Khatamis program, og bebudede ved sin overtagelse af ministerjobbet, at han vil arbejde for politiske reformer, dvs. større ytringsfrihed, mere pluralisme og først og fremmest en gennemførelse af loven om kommunalvalg.

Det er såvel hans som Khatamis filosofi, at større folkelig deltagelse i den politiske proces og større politisk decentralisering vil styrke stabiliteten og sikkerheden i Iran. På trods af konservativt flertal i parlamentet, der ved flertal skal godkende ministerudnævnelser, blev han godkendt med 177 stemmer for og 67 imod.
Som præsidentens mand er Laris godkendelse selvfølgelig at se som sejr. Men det skal ikke overses, at når det i det hele taget var nødvendigt for Khatami at udpege en ny indenrigsminister, skyldtes det, at det konservative flertal havde afsat den tidligere meget reformvenlige Abdullah Nouri. Det er nærliggende at se sagen mod Karbaschi i sammenhæng med spillet om inderigsministeriet, hvor man kan hæfte sig ved, at ministeriet og dermed Khatami var svækket - eller stækket - samtidig med sagen mod borgmesteren.
Der er næppe tvivl om, at de konservatives strategi går ud på at stække Khatami ved at forsøge at udmanøvrere hans mest betroede mænd. Hvis denne analyse holder vand, vil det næste mål for de konservative være kulturministeren, ayatollah Mohajerani, som også er en varm støtte af Khatamis politik, og som måtte igennem en større udspørgning før parlamentet godkendte ham sidste år.
Der er imidlertid en faktor, som de konservative gør klogt i at holde sig for øje, nemlig den folkelige opinion, der i stigende grad har vist sig at ville have indflydelse på politikken. Det er derfor en klog politik, den ny indenrigsminister og Khatami, lægger op til med øget demokrati og selvstyre i kommunerne. Parlamentsmedlemmerne er på valg her, hvilket de nok skal tage hensyn til i deres fremfærd mod Khatami, dersom kommunalreformen gennemføres. Med dommen mod Karbaschi vandt de konservative, men på længere sigt har Khatami fat i den lange ende og dermed gode muligheder at kunne fortsætte sin reformlinie.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu