Læsetid: 3 min.

Tilbage til stenalderen

10. juli 1998

Veksølund byder på mega-skulpturer, de fleste af sten, solidt plantet mellem ribsbuske, æbletræer og hekseringe

KUNST
Regn, regn, regn. Verden inddeles i lodrette, transparente linjer for tiden. I en sådan situation må man ty til kunsten. Den redder os inden fortvivlelsens sammenbrud, udvider sindet og åbner de indre vinduer for en stund. En tur ud i landskabet kan bl.a. føre til nogle lyse øjeblikke foran store sten, som f.eks. de, der står og troner i Veksølunds have en snes kilometer nordvest for København.
Tænk, at det nu er 20 år siden, den første skulpturudstilling i Veksølund fandt sted. I år deltager 19 af landets fremmeste skulptører. Disse mærkelige mennesker, der plejer omgang med store sten, og som Sisyfosser hugger, saver, filer, sliber sig igennem stenens årer og strukturer for at fjerne så meget af dens substans, at der opstår en form, de kan leve med. Resultat: En til tider uafviselig fortælling i tre dimensioner, der holder i mange århundreder, såfremt bomber, naturkatastrofer eller andre tildragelser ikke sønderdeler dem.

Spillekort for giganter
Nogle af værkerne ligner spillekort, men i så fald er det kortspil for giganter, som f.eks. Ole Christensens poetiske skulptur 'Trio'. Også hans 'Venusseng', der ser så let ud, men som vejer et anseligt antal granitton, bøjer, som var den lavet af skumgummi. Sigrid Lütgens skultur 'Havet', der fremstiller bølgespillet som en kæde, ja, et helt stykke vævet kunst i blå Rønnegranit, lader stenen optræde, som var den bøjelig og føjelig som et siv. Der leges med stenens muligheder, og selv om det virker lidt arkaisk, den meget kontekstbundne, unge kunst man p.t. bestormes med taget i betragtning, så gør disse store former altså indtryk. Fordi de er. Lige der. Og mere end bare som noget, man går ind i, når man træder tilbage for at se på et maleri.
Til tider myldrer det imidlertid for meget derude på grønsværen. Der burde nu økonomiseres lidt mere med antallet. Bedre går det indendøre, hvor hver kunstner får tildelt ét rum. Bjørn Nørgaard er i fin form med helt nye værker til kontinenterne. Slanke, arkaiske figurer balancerer på glasplader, hvori kort over verdensdelene er sandblæst. Her og der en hverdagsrekvisit fra de pågældende geografiske områder. De er morsomme, mærkelige væsner, og de viser, at Nørgaard aldrig går i stå. Altid et skridt videre. Som skulpturerne.

Tænkende hest
Blandt de figurative kunstnere kan nævnes Lisbeth
Nielsen, der viderefører den klassiske tradition på en poetisk, fortættet måde, som i hendes præcist sansede 'Gruppe', hvor tre personer klynger sig til hinanden i en gribende, indadvendt følelse, fungerer fint som supplement til de mere konceptuelle og abstrakte kunstnere. En af de skønneste skulptører på udstillingen er Pontus Kjerrmann, der med stor troværdighed fremstiller sine ægyptisk inspirerede menneske-dyr med en inderlighed og eventyrlyst. Se blot hans 'Kat Med Tunfisk' eller 'Tænkende Hest', der som en anden 'Grubler' understøtter sit store, tænksomme hestehoved med sin hov.
Det er godt også at se Wiig Hansens kraftfulde bidrag. Både de små indendøre, hvis kropsdele knopskyder, så det kan være vanskeligt at afgøre kønnet, og de store udenfor. 'Siddende kvinde' og sidst men ikke mindst 'Foden'. Den kæmpemæssige skulptur med den lillle fod, der stikker ud under kjolen. Mand/kvinde? Det kan ikke afgøres, men en menneskelignende kæmpe er det i hvert fald. Med et underligt lille sårbart hoved, der svæver som en blomsterknop oppe i højderne.
Erik Heide digter også luft og lethed ind i nogle af sine skulpturelle værker udenfor: Hans 'Vinge' af granit og støbejern er lige ved at lette, mens man kan gå op ad den lille trappe i hans to-delte skulptur 'Fire søjler og trin'. Og så er der værker af så forskellige kunstnere som den konstruktivistiske, altid seværdige Anita Jørgensen, Christian Lemmerz og Jørgen Haugen Sørensen m.m.fl.
Jo, der er højt til loftet i den gamle firelængede gård, der leverer et fint kunstnerisk modspil til den gamle landsbykirke ved siden af. Den ligger som bekendt som en hel Kirkeby-skulptur og luner sig bag hækken, men bliver dog også våd.

*Veksølund, Kirkestræde 6, Veksø.Ti.-fr. 13-17, lø.-sø. 10-17. Til 13. sep.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her