Læsetid: 3 min.

Tingenes dialog hen over århundrederne

15. juli 1998

Das Ding an sich. Den tyske kunstner Raffael Rheinsberg afsøger verdens gang ved hjælp af fundgenstande, der vidner om arbejde og fornøjelser i en moderne kultur

UDSTILLING
Ny Carlsberg Glyptotekets Flemming Friborg har fået en glimrende idé. Han har inviteret den tyske billedkunstner, Raffael Rheinsberg (f. 1943 i Kiel), til at foretage en rejse til Grækenland for at finde efterladenskaber fra det moderne, græske samfund. Hensigten er, at disse skal supplere, perspektivere og kommentere Glyptotekets faste Middelhavssamling fra oldtiden - og derved etablere en midlertidig dialog mellem menneskesamfundene hen over årtusinderne.
Det er således tingene, der taler på denne udstilling, der består af en installation, som breder sig over 19 af Glyptotekets smukke sale. I 40 interimistiske 'montrer' på gulvet, ligger ting, indsamlet fra 39 områder i Italien og Grækenland.

Nyt syn på gamle sager
At gå rundt i Glyptoteket i de måneder, udstillingen varer, betyder hermed, at man får en dobbeltoptik på bygningen og salene. For det første genoplever man hele Glyptokekets indre arkitektur i sin søgen efter Rheinsbergs fundgenstande, og for det andet ser man på den faste samling med nye briller, idet de ophøjede og fra det levede liv isolerede museumsgenstande bag glassene pludselig får tilført nyt liv. Historiebegrebet, hele den museale tankegang, bliver således for en tid endevendt og underkastet en revision.
Rheinsberg har kaldt udstillingen Tiden før fremtiden og relativerer hermed historien: "De enkelte epoker indordnes i nutidens hændelsesforløb, som allerede i morgen vil være fortid," siger Rheinsberg.
Også den moderne kulturs efterladenskaber er fortidslevn, så såre de kasseres, og herefter indgår de i det store kredsløb. På en måde forlenes de moderne fundgenstande med en aura af betydningsfuldhed, når de således eksponeres side om side med de 'sakrosankte' relikter fra antikken.
Rheinsberg gør dog mere end at vise os tilfældige affaldsprodukter fra den moderne kultur. Han æsteticerer sine fund, ordner dem, så de fremstår som små minimalistiske installationer af overraskende skønhed. Ikke som f.eks. den britiske installationskunstner Tony Cragg, der også er affaldskunstner. Hans containerfund ordnes altid efter farvesammenfald. Hos Rheinsberg falder fundene emne- og brugsmæssigt sammen. Passerer Rheinsberg f.eks. forbi affald fra elektricitetsanlæg i havnebyen Piræus på sin vej til Kreta, så ordner han sine fund som en anden museumsmand, og vi får alle oplysningerne: Her er ni strømisolatorer, en bådshage, en bøje, tre skilte, et rør, et korkstykke, en sten, slebet.
Alt har sin plads og formulerer på baggrund af Glyptotekets sorte marmorgulve en helt særegen æstetik. De bliver et billede på gulvet. Et stilleben i tre dimensioner, der om et øjeblik kan 'morfes' om og blive til et nyt udsagn om et liv, levet for ganske nylig.

Et land i krise
Grækenland er et af EU's fattigste lande. Det oplever en graverende økonomisk krise, der kun delvis afhjælpes af en støt sigende turisme, der overstiger befolkningstallet i sommermånederne. Landet har været isoleret under krigen på Balkan, og det spiller en upopulær rolle i forbindelse med Makadonien-spørgsmålet.
Halvdelen af befolkningen bor i Athen, hvorfra snart sagt alle innovative initiativer udgår, resten lever - som alle Grækenlandsfarere kan bevidne - endnu en på mange måder middelalderlig levevis med en førindustriel produktionsform. Dét afspejler Rheinsbergs fund i meget høj grad. Det er relikter fra en moderne tid, der dog allerede er svunden og set fra et gennemteknologisk samfund som det danske synes objekterne helt altmodisch, hvilket forstærkes af, at mange af Rheinsbergs fundgenstande har en patineret overflade. De er irrede, forvitrede, rustne, og er således materialisationer af tiden, ligesom museumsgenstandene i de faste montrer.

En hang til oprindelse
Rheinsberg har dog visse materialemæssige præferencer. Han kan lide oprindelige materialer som metal, sten (gerne marmor), læder og porcelæn, hvilket jo betyder, at fundene virker mere arkaiske, end de rent faktisk er. Alligevel dukker der plasticrekvisitter op - f.eks. fake blomsterkranse fra et bryllup eller trojanske plastic-heste, så de genpræsenteres som virkelige museumsobjekter.
Rheinsberg siger i en samtale med Flemming Friborg, at han er en neonomade, der iagttager og formidler. Det er ikke ham, der optræder som kunstner, men de mennesker, som han har fået genstanden af eller har fundet den efter. Han nærer det romantiske ønske at vise 'tingenes sjæl', og man må give ham medhold heri.
Sjældent har man som betragter set banale hverdagsobjekter mere nøje an end på Glyptotekets gulve. Man bliver som betragter selv en tingfinder og må opleve udstillingen med bøjet ryg.

*Raffael Rheinsberg: Die Zeit vor der Zukunft. Tiden før fremtiden - et udstillingsprojekt til Glyptoteket. Dantes Plads. Dgl. Ti.-sø. 10-16. Fra 1. sep. åbent ti.-lø. 12-15, sø. 10-16. Til 27. sep. Fornemt katalog på 143 s., ill., 75 kr.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her