Læsetid: 5 min.

Turismen buldrer frem

25. juli 1998

Turistindustrien er blevet verdens største arbejdsgiver, viser FN-studier. For de fattige lande er der store økonomiske gevinster at hente, men turismen buldrer frem på bekostning af de lokale befolkninger

Der er fortsat vækst i mængden af paradokser i den internationale økonomi. Således dokumenteres det nu, at der skal mere og mere fritid til, for at vi kan opretholde og udvide beskæftigelsen i det arbejdsliderlige globalsamfund.
Underholdning er blevet USA's største eksportartikel, og nu - mens det endnu er højsæson for turisme - meddeler FN's forskningsinstitution (UNRISD), at turismen er en af verdens hurtigst voksende industrier. Allerede i dag skønner UNRISD, at turistindustrien er blevet verdens største "arbejdsgiver".
Verdensturismen tegner sig for 255 millioner jobs, og det betyder, at næsten 11 procent af den globale arbejdsstyrke er beskæftiget med turisme. Snart vil det være langt flere.
Man kan givetvis diskutere opgørelsesmetoden, men næppe tendensen. I 1995 passerede antallet af internationale turister en halv milliard årligt, og turistomsætningen buldrer frem. Det seneste tal er 423 milliarder dollars i årlig turisme-omsætning globalt. UNRISD venter, at tallet om få år skal måles i tusinder af milliarder.
På dette som på andre forbrugsområder er billedet og statistikkerne præget af, at forbruget ikke længere alene finder sted i nord. USA og Nordamerika er fortsat meget dominerende, men Europas andel i den samlede turisme er faldende, Asiens andel er stærkt stigende. Den mest dynamiske udvikling finder sted i indenlandsk turisme og i turisme mellem nabolande. Det handler altså ikke (kun) om turister, der farer fra Europa til Thailand og omliggende strande og bordeller, men i høj grad også om, at nye over- og mellemklasser vokser frem i mange lande i syd, og at det fører til hastigt voksende lokal turisme.
Som på så mange områder i disse år, er Kina et af de mest illustrerende eksempler på den nye tendens. På forbløffende kort tid er såvel international som national turisme blevet en voldsom økonomisk faktor i Kina. Men det er også - på godt og ondt - en faktor på mange andre samfundsområder.
Ifølge UNRISD og turismeorganisationen er Kina det udviklingsland i verden, der modtager flest internationale turister. I 1994 var tallet over 21 millioner. (Mexico modtog på andenpladsen godt 17 millioner). I de 21 millioner indrejsende til Kina medregnede man endda af politiske grunde ikke turister fra Taiwan og Macao, og heller ikke fra Hong Kong, der i 1994 endnu ikke formelt var indlemmet i Kina.
Men udover de internationale turister var der alle de kinesiske turister fra Kina. Ifølge UNRISD nåede antallet af hjemlige indenlandske turister i Kina 689 millioner i 1997. Tallet virker forbløffende i betragtning af, at den samlede befolkning er ca. 1,2 milliarder mennesker, men selv hvis også dette tal skal tages med et vist forbehold, er der ingen tvivl om den gigantiske vækst. Det er en vækst, der også er kommet bag på kineserne. I femårsplanen fra 1991 blev turisme ikke nævnt, og national turisme blev ikke betragtet som et vækstområde. Det er det nu. Og turismen er hjulpet stærkt på vej, ved at en række rejserestriktioner er blevet fjernet samt ikke mindst ved introduktion af fem dages arbejdsuge i 1995.
Da begivenhederne på den Himmelske Freds Plads førte til et voldsomt fald i antallet af internationale turister, som besøgte Kina, blev den lokale turisme en form for kompensation, og nu er turismen så absolut med i planerne.

Men Kina er kun et eksempel. I Sydafrika er turisme-indtægterne vokset med 60-70 procent fra 1992 til 1995. Sydafrika modtager omkring 4 millioner internationale turister årligt, men igen viser tallene, at den indenlandske turisme er vokset hurtigere end den internationale, og iøvrigt at de fleste af de internationale besøgende kommer fra andre lande på det afrikanske kontinent.
UNRISD taler om "turismens forandrede ansigt" og om, at der er ved at opstå en "National og Regional masseturisme i Syd". Det er denne udvikling, der fokuseres på i et nyt stadium, som forskningsinstituttet har sat i gang. Man er interesseret i at vurdere, hvad de økonomiske, kulturelle og miljømæssige konsekvenser vil være.
De første rapporter til projektet er netop kommet fra Kina og Sydafrika, samt fra Brasilien. Og samtidig med at de i høj grad dokumenterer, hvor vigtig turismen er rent økonomisk, så peger de også på, hvor svært det er at styre turisme på en rimelig måde.
Brasilien er et godt eksempel. Landet har været en magnet for international turisme i årtier, og i de senere år har det også modtaget et meget stort antal turister fra nabolandene. Allerede i 1981 begyndte man i officiel politik for første gang at se på sammenhængen mellem turisme og miljøturisme, og Brasilien har også puslet med økoturisme.
UNRISD-projektet har vurderet, hvordan turismen har påvirket den nordøstlige del af Brasilien.

Det er et af de fattigste og mest underudviklede områder i Brasilien, og netop i denne sommer, er der kommet en række rapporter om, hvordan en fattig og tørkeramt sultende befolkning har set sig nødsaget til landevejsrøverier for at overleve. UNRISD beskriver, at et særligt brasiliansk initiativ i 1991 sigtede på at udvikle turisme i den nordøstlige region. Der er hundredevis af kilometer af gode strande, der er sol, og der er billige priser.
Men konsekvensen af initiativet var, at der blev bygget hoteller og veje uden forudgående miljøvurderinger. En række nybyggerier var i direkte konflikt med naturbevaringsprojekter, og ofte også i konflikt med den lokale befolkning, der ikke havde politisk styrke til at stille krav. I en række tilfælde blev lokale beboere tvangsflyttede, og samtidig betød privatiseringen af strandene, at man adskilte turisterne fra den lokale befolkning på en sådan måde, at fiskerne end ikke kunne komme til at sælge deres daglige fangster til turisthotellerne.
Organiserede kultur-arrangementer er ofte baseret på kultur- og kunstnergrupper "importeret" fra andre dele af Brasilien. Og konklusionen er, at turismen har været til skade for miljøet, samtidig med at den har skabt lokale konflikter og forstærket uligheden.
Det antydes det i det uafsluttende UNRISD-studium, at tilsvarende eller langt større problemer er at vente andre steder, når masseturismen buldrer frem. Det beskrives således, hvordan den kinesiske turistudvikling skaber enorme miljømæssige og kulturelle udfordringer. Bykulturen og forbrugerismen præger allerede områder, som man for ganske få år siden betragtede som meget isolerede og fjerntliggende. Og foreløbig har der stort set ikke været opmærksomhed om, hvordan turismen ændrer Kina, og hvilke mulige negative konsekvenser denne udvikling kan have. UNRISD-turist-projektet blev startet i begyndelsen af 1997. Udover de nævnte studier fra Kina, Sydafrika og Brasilien fokuserer det på Indien, på Mekong-området (Burma, Laos og Vietnam), på Mexico, på Nigeria og på Thailand i endnu ikke offentliggjorte studier.

UNRISD news nr. 18. Samt UNRISD paper no 85: Energing Mass Tourism in the South: Reflections on the Social Opportunities and Costs of National and Regional Tourism in Developing Countries.
http://www.unrisd.org.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu