I kølvandet på Tour-dopingen planlægger Den Internationale Cykelunion næste år at indføre en sundhedstest, der kan antyde manipulation
Doping
Fra den 1. januar 1999 skal samtlige professionelle cykelryttere, ifølge Den Internationale Cykelunion UCI's plan, igennem en obligatorisk sundhedstest.
"Ud fra testen får vi ingen beviser med hensyn til om der er blevet brugt doping, men måske får vi i det mindste tegn på, om der forekommer manipulation," siger UCI-præsidenten, hollænderen Hein Verbruggen til Frankfurter Allgemeine Zeitung (FAZ).
Udtalelsen kommer efter, at hans kolleger i Den Internationale Olympiske Komité (IOC), præsident Juan Antonio Samaranch og Tysklands nationale OL-præsident, Walther Tröger, med udgangspunkt i dopingsagen under Tour de France, har ytret sig henholdsvis formildende og stærkt kritisk om prof-cyklingens rolle i OL-sammenhæng.
Hæmatokritværdi
Idéen om sundhedstesten kommer efter, at UCI har måttet lægge øre til massiv kritik af brugen af det præstationsfremmende dopingmiddel EPO og den dertil hørende diskussion om hæmatokritværdien i blodet: Den angiver koncentrationen af røde blodlegemer og ved en stigning i antallet til over 50 procent er en rytter dopet (med EPO). Men normalt har rytterne naturlige værdier på f.eks. 43-44 og kan efter sigende alligevel snildt bruge EPO, uden at tallet kommer over 50 og derved medfører udelukkelse fra løb.
Tröger har ifølge FAZ sagt til det tyske nyhedsbureau DPA, at det var en "fejl af IOC" at optage prof-cykling i OL-programmet i 1996. Han mener også, at rytterne "ikke er underlagt deres forbunds kontrol, men er under deres staldes regi."
Indirekte antyder han, at doping derfor er sværere at bekæmpe og stiller spørgsmålstegn ved proffessionelles deltagelse i OL.
Men Verbruggen er uenig med Tröger.
"Det er ikke den bedste udtalelse fra min ven Walther Tröger," siger UCI-præsidenten og tilføjer, at "vi i UCI ikke længere skelner mellem proffer og amatører. Der findes kun en licens for alle. Hvis vi ikke må deltage i OL på grund af doping, hvad så med andre store sportsgrene som ishockey og baseball," spørger cykelformanden.
Samaranch's definition
Konfronteret med spørgsmål om doping siger OL-chef Samaranch, at han er "meget overrasket over udbredelsen af manipulationen", og at IOC understøtter enhver idrætsorganisation i kampen mod doping, og specielt UCI arbejder på dette område "meget hårdt og seriøst", mener IOC-præsidenten. Senest har Samaranch - ifølge flere insideres mening - dog sået tvivl om, hvorvidt IOC er interesseret i seriøs dopingbekæmpelse. Årsagen er, at han til den spanske avis El Mundo har udtalt, at han ønsker en ny definition af begrebet doping. Samaranch mener, at det kun er stoffer, der er skadelige for atleternes fysik, der fremover skal betegnes som værende doping og at præstationsfremmende medikamenter i fremtiden skal være legal manipulation. Derfor bør den nuværende af IOC regulerede dopingliste skæres ned, mener Samaranch, der desuden overfor avisen gør opmærksom på, at doping kræver en præcis definition, og at han "i årevis" har efterlyst en sådan.
OL-chefen har faktisk i flere tempi udtalt sig om doping, og dens "modbydelighed", bl.a til Associated Press i 1996. Her har Samaranch ligesom nu, redegjort for sit syn på doping, specielt med hensyn til skadelige virkninger.
Indrømmer doping
Når udtalelserne, som IOC-præsidenten senest er kommet med, for mange er kontroversielle, hænger det sammen med, at Samaranch nu kommer med sin egen, hidtil uhørte version af, hvad han synes, doping er. Tidligere drejede det sig for IOC om at fordømme doping. Specielt da dopingsynderen Ben Johnson for ti år siden blev taget for misbrug af anabolske steroider ved OL og mistede sin guldmedalje og verdensrekord på 100 meter. Nogle iagttagere mener, at OL-chefens 'nye' holdning er et skridt henimod en fuldstændig legalisering af alle dopingmidler, men det afviser han.
Andre kritikere peger på, at man ikke med sikkerhed kan sige, hvilke stoffer der er farlige - selvom de altså er præstationsfremmende (Information den 22. juli om PFC), idet forskningen på dette område ofte er utilstrækkelig. I øvrigt bestemmer IOC, hvad der kommer på listen over forbudte stoffer.
Apropos anabolske steroider, så skriver Die Welt, at en undersøgelse ved Lübecks universitet har vist, at 24 procent af de adspurgte mænd i en test i 24 nordtyske kommercielle fitnesscentre, har indrømmet brugen af ulovlige anabolske steroider for at opnå hurtigere muskeltilvækst. Brugerne af centrene var ikke elitesportsfolk, og 15 procent af dem der svarede ja på spørgsmålet, om de tog anabolske steroider, oplyste, at de fik stofferne via deres egen læge eller idrætslægen.
"Udbredelsen af misbruget af anabolske steroider har overrasket os meget," siger lederen af undersøgelsen, idrætslæge Carsten Boss til avisen. Misbruget var størst blandt de 21-25 årige. Forkert anvendelse af dopingmidlet anabolske steroider menes blandt andet at føre til kræft i leveren, især ved længere tids misbrug med mængder, der er større end de lægeligt anbefalede (normalt til syge mennesker, vel at mærke).
