Læsetid: 4 min.

I udtrykkets tjeneste

23. juli 1998

Den koreanske violinist Kyung Wha Chungs livtag med de store koncerter er kommet i et bokssæt fra plademærket Decca

NYE PLADER
Det kan ikke udelukkes, at det et eller andet sted i ledsagematerialet til bokssættet med klassiske violinkoncerter med Kyung Wha Chung oplyses hvor gammel solisten er. Denne lytter har dog ikke kunnet finde oplysningen. Det kan skyldes at man gerne vil sælge solisten som barnestjerne, fastholde billedet af et evigt vidunderbarn. Det kan også tænkes at plademærket simpelthen finder det uvæsentligt at oplyse fødselsår i de personlige data.
Det er ikke helt ligegyldigt at vide, hvor gammel en musiker er, når hun spiller og indspiller et værk. Det siger noget om musikerens udvikling, om modenhed eller det modsatte. Til gengæld oplyser pladeselskabet årstal og sågar dato for værkers første-opførelser i reviderede versioner. En lidt skæv prioritering.

Usædvanlig musiker
Indspilningerne som findes i dette bokssæt er foretaget fra 1970 til 1984. Tchaikovskys violinkoncert i D-dur op. 35 er den tidligste indspilning. På fotoet fra 1970 sammen med dirigenten André Previn ser Chung meget ung ud - i omegnen af 15 år. Tchaikovskys værk er et bravourstykke, som kan spilles af de bedste teenagere, men når man finder Sibelius' Violinkoncert på samme cd (også fra 1970) med Previn og London Symphony Orchestra, er noget usædvanligt måske på færde. Allerede Chungs kadence i førstesatsen af Tchaikovskys koncert giver et forvarsel om en usædvanlig musiker.
Forventningsfuld sætter man Sibelius' koncert i gang. Med en klump i halsen må man konstatere, at dette pigebarn kan noget usædvanligt med sit instrument. At spille Sibelius' slet ikke nemme koncert med oktav-løb, rappe skala-konfigurationer, svært flageolet-spil i sidstesatsen, og andre opfindsomme virtuoserier spredt ud over hele værket, kræver en musiker med nok så stort overskud. Dette overskud havde Chung altså allerede som ganske ung.

Tabere og vindere
Efter at verden fik øre på Kyung Wha Chungs kunst i begyndelsen af 1970'erne, gik det slag i slag med de store koncerter af bl.a. Beethoven, Bruch, Mendelssohn, Elgar, Bartók, Prokofiev og Stravinsky. Den måske sværeste og 'dybeste' af dem alle, Alban Bergs Violinkoncert, er forståeligt nok det senest indspillede værk i sættet, 1984 står der at læse i bookletten. Solisten har på det tidspunkt formodentlig været omkring 30 år.
Ikke ret meget kommer ud af den blå luft, heller ikke formatet til at traktere instrumentet som Kyung Wha Chung gør det. Kun de færreste ved hvilket arbejdspensum der ligger bag det tilsyneladende så ubesværede spil.
Allerede som 12-årig kom koreanske Chung til New York, hvor hun kom under Ivan Galamians kyndige vejledning. Der er mange meget unge musikere langt fra hjemmet i New York. Asiaterne fylder godt i konservatorie-miljøerne. Der er mange talentfulde unge og ikke alle skæbner ender som succeshistorier.
Det grænser til det smertefulde at se disse børn mangle først og fremmest familien. De savner slet og ret mor og far. Alt er rettet mod en karriere som solist, hvilket indebærer betydelige afsavn. Taberne hører vi af gode grunde ikke noget til, men vist er de derude.
Chung er vinder, faktisk allerede som 19-årig, hvor hun vandt den prestigefyldte Leventritt-pris, som hun delte med en anden Galamian-elev: Pinchas Zukerman. Siden er Kyung Wha Chungs karakterfulde spil blevet beundret verden over.

Tiden i musikken
Det er lige meget hvor man dykker ned i det foreliggende bokssæt med i alt 10 compact disc, der er noget interessant at høre alle steder. Ud over de klassiske koncerter, har Decca også medtaget solo-ting som Francks sonate for violin og klaver, og Bachs Partita nr. 2 og Sonate nr. 3 i C dur.
Når jeg skriver at Chungs tempi undertiden kan diskuteres, så er det ikke ment som noget decideret nedsættende, men enkelte steder må andre indspilninger alligevel foretrækkes. Eksempelvis i Bachs musik for soloviolin lytter jeg hellere til de tempi, som den unge amerikanske violinist Hilary Hahn vælger på cd'en Hilary Hahn plays Bach (Sony Classical SK 62793). Hahns Chaconne i Bachs Partita nr. 2 er mere end tre minutter længere end Chungs version, hvilket må siges at være noget af en forskel i et musikalsk forløb på cirka femten minutter.
Hahn er bedre til Bach, instrumentet klinger smukkere og lyden står fremragende klart og med en perfekt efterklang.
Den amerikanske violinist var for få måneder siden udstillet i skikkelse af en gigantisk papfigur i Tower Records' klassiske pladeafdeling i New York. Man forstår godt Sonys satsning på Hahn.

Struktur og udtryk
Tilbage til de bedste ting i Kyung Wha Chungs godtepose fra Decca. Mendelssohns violinkoncert er bedårende: Sødmefyldt med karakteristisk dvælen på de høje toner, men uden sentimentalt tonefald. Det gælder også andensatsen, der i for langsomt tempo let bliver omklamrende. Hos Chung og Solti (med Orchestre symphonique de Montréal) bliver orkestersatsen slank og transparent, og føjer sig hengivent til solostemmens indtrængende meldinger. Så overbevisende er foredraget, at man tilgiver, at Chung ikke spiller helt rent i dobbeltgrebene, især kniber det med intonering i oktavforløbene.
Max Bruchs første violinkoncert var ikke nogen forhindring for den unge Kyung Wha Chung, der indspillede værket med Royal Philharmonic Orchestra under Rudolf Kempe allerede i 1972.
Bruchs koncert er et imponerende musikalsk bygningsværk, et højdepunkt i den romantiske musik. Sindrige strukturelle forbindelser bærer denne musik gennem voldsomme følelsesudladninger. At en musiker så fjernt fra centraleuropæiske traditioner så selvfølgeligt kan formidle ikke blot Bruchs monumentale musik, men også værker af de øvrige komponist-tårne, er næsten ikke til at forstå. At gå rundt i Seoul og sanse det kulturelle klima er sandt at sige forskelligt fra at gå rundt i Wiens kulturhistoriske venues. Mildt sagt.
Hør selv Kyung Wha Chung gennemlyse vores musikkultur i fortolkninger, der vil stå sig i længden. Kunstneren bruger ikke virtuoseriet til udvendigt lir, men sætter tværtimod det tekniske overskud i udtrykkets tjeneste.

*The Kyung Wha Chung Edition. 10 compact disc. Decca 460 016-2

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her