Læsetid: 2 min.

Om at være i verden

29. juli 1998

Glimrende indføring i eksistentiel psykologi

NY BOG
At læse en god eksistentiel psykologibog er som at komme hjem. Man genkender rummet og føler sig velkommen i det. Emnerne der omtales, er centrale emner. Der er god plads mellem møblerne; der er ikke overlæsset, og der er ikke for meget nips på reolerne.
Bo Jacobsens Eksistensens psykologi er sådan en god bog med en hjemlig tone. Det er livets gode samtaler, der føres ved kaminen. 'Hvorfor er jeg her? Kommer der noget bagefter? Hvad skal jeg lægge vægt på? ... Hvad lever jeg egentlig for?'
Bogen er bygget op på den måde, at de syv store kapitler tager syv store ture med syv vigtige spørgsmål: Livets mening. Krise og udvikling. Sygdom og sundhed som måder at leve på. At stå over for døden. Ensomhed eller fællesskab. Valg og ansvar.

Livsmod og et ærligt liv
De syv kapitler er bygget op, så man begynder med det dilemma, kapitlet handler om. Først efter at det menneskelige spørgmål er stillet op, kommer definitionerne og de begreber, der skal bruges til afklaringen. Så sammenstilles de eksistentielle svar med andre skolers løsningsforsøg, og til sidst diskuteres, hvordan den omtalte viden kan hjælpe en selv og andre til videre vækst.
Lad os tage det oplysende kapitel to som eksempel: Her opregnes de tre gængse kriseteorier. Marianne Davidsen-Nielsens og Nini Leicks meget brugte katarsisteori sigter mod at forløse følelser.
Jacobsen kritiserer den for ensretning af mennesker, fordi samme metode, ofte i grupper, anvendes på alle slags sorgreaktioner.
Johan Cullbergs psykodynamiske teori kritiseres for tvangsmæssigt at medinddrage fortrængte barndomstraumer i det nuværende tab. Den kriseteori, der er baseret på diagnosen om posttraumatisk stressforstyrrelse, kritiseres for at sygeliggøre traumereaktionen og at betragte den udefra.
Jeg er ikke ganske enig med Bo Jacobsen i, at disse tre teorier er så ensrettede, men jeg finder hans kritik frugtbar, fordi den nuancerer de 'sandheder', krisearbejdere bruger som værktøj. Jeg er enig med ham i, at faseopdelinger af kriseforløb kan være stive, og at reaktioner er individuelle, men det gør de tre kritiserede tydeligt selv rede for.

Villig til belæring
Eksistensens psykologi er en god bog, fordi den tager kendte teorier op og stiller spørgsmål til dem. Den viser hele tiden, hvordan en eksistentiel synsvinkel kan udbygge teorierne og gøre dem mindre formelagtige. Og i tilgift får man en masse at vide om, hvordan eksistentiel psykologi ser på sagerne, og hvordan en sådan psykologi i det hele taget ser ud.
Det er godt og typisk for den eksistentielle psykologi, at den ikke virker ved at sætte nye teorier i stedet for de hidtidige, men at den går i samtale og udveksling med dem, at den er villig til at lade sig belære, og samtidig kan komme med sine egne afvejede argumenter. Som i den gode samtale foran kaminen i det dejlige, hjemlige rum.

*Bo Jacobsen: Eksistensens psykologi. 238 s., 225 kr. Hans Reitzel

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her