Læsetid: 3 min.

10. klasse et hit blandt elever

13. august 1998

Efterskolernes Sekretariat mener ikke, at eleverne er blevet hørt i spørgsmålet om reformen af 10. klasse. Derfor kommer de nu med deres egen undersøgelse

Elever, der vælger 10. klasse på en efterskole, gør det for at blive mere modne snarere end for at lære mere.
Det viser en undersøgelse, som Efterskolernes Sekretariat har udarbejdet, fordi de mener, at Undervisningsministeriet har glemt at spørge elever og forældre i forbindelse med reformarbejdet med 10. klasse.
"Eleverne lægger klart mest vægt på den personlige udvikling og knap så meget på, hvad de får ud af det fagligt. For en del er der selvfølgelig en forventning om faglige kvalificering, men de fleste er blevet overraskede over, hvor meget de modnes i løbet af et år," siger Sophus Bang Nielsen, der er leder af Efterskolernes Sekretariat.
Undersøgelsen, der er baseret på spørgeskemabesvarelser fra sidste års 10. klasseelever, viser også, at mange ikke ville have valgt 10. klasse i deres hjemkommune, men netop valgte at tage et ekstra år, fordi efterskolerne lægger vægt på den personlige udvikling.

Modestemning
Efterskolernes baggrund for at lave undersøgelsen er den debat om 10. klasse, der allerede var i gang før skolernes sommerferie, hvor det hurtigt blev klart, at målretning og faglighed var kodeord.
Og med et idégrundlag, der i høj grad lægger vægt på personlig udvikling, følte efterskolerne, at der var behov for en undersøgelse af deres egen eksistensberettigelse og samfundsfunktion.
"Undervisningsministeriet fokuserer i øjeblikket på effektivitet, og hvordan de hurtigst får eleverne igennem uddannelsessystemet, så de kan udfylde de huller, der er på arbejdsmarkedet. Jeg tror, der er en modestemning, hvor man glemmer at tænke på, hvad der er godt for de unge og for samfundet," siger Sophus Bang Nielsen.

Kritik af vejledningen
Han er dog klar over, at Undervisningsministeriets reformplaner for ungdomsuddannelserne og 10. klasse, hvor det bl.a. nævnes, at vejledningsindsatsen af eleverne skal styrkes væsentligt, kan komme til at betyde, at efterskolerne må ændre sig. I dag har de nemlig ikke som folkeskolerne pligt til skolevejledning.
"I undersøgelsen var der fra elevernes side en vis kritik af vejledningen, og det har vi også diskuteret. Vi forestiller os, at nogle af de pædagogiske udviklingsmidler, vi har til rådighed, kan bruges til at styrke området," siger han.
Udover den øgede vejledning af eleverne, så er et af Undervisningsministeriets oplæg til reformen, at udbygge antallet af rene 10. klasseskoler. Her tror Sophus Bang Nielsen, at efterskolerne kan komme til at spille en væsentlig rolle
"I de små landkommuner er der ofte ikke ret mange elever til 10. klasse, så man kan godt forestille sig 10. klasse-skoler i efterskoleregi. Men vi vil ikke gå ind og lave brobygningsforløb. Spørgeskemaundersøgelsen viser klart, at eleverne ikke har valgt at komme på efterskole for at tilbringe tiden på andre institutioner," forklarer han.
Hvis den endelige reform kommer til at betyde, at 10. klasse flyttes ud på ungdomsuddannelserne, ser det derimod sort ud for efterskolerne.
"Hvis det sker, skal vi til at omdefinere, hvad en efterskole er. Mange skoler vil lukke, fordi elevgrundlaget er væk, og efterskolerne vil så i højere grad blive en parallel til folkeskolen og ikke et supplement," siger Sophus Bang Nielsen.
På tirsdag i næste uge skal Efterskolernes Bestyrelse mødes og formulere en holdning til Undervisningsministeriets tanker om 10. klasses fremtid.
Det skal udmønte i et oplæg til ministeriet, hvor spørgeskemaundersøgelsen - og en analyse af den - vil indgå.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu