Analyse
Læsetid: 6 min.

273.000 jobs efterlyses

20. august 1998

Socialminister Karen Jespersen vil adskille stærke førtidspensionister fra syge og handicappede i en reform af førtidspensions-systemet

Socialminister Karen Jespersen vil skabe færre førtidspensionister på passiv forsørgelse gennem en reform af det nuværende system. Dermed er ministeren langt henne i en erkendelse af, at det nuværende system i sig selv bidrager til at skubbe folk over i passiv forsørgelse.
Reformen vil for det første hente inspiration fra de store ændringer af bistands- og dagpengesystemerne, hvor adgangen til passiv forsørgelse i vidt omfang er erstattet med retten og pligten til aktivering.
For det andet kan reformen af førtidspensionerne trimme ydelserne for at stoppe ethvert økonomisk incitament til at søge en passiv forsørgelse.
For det tredje vil reformen stramme kravene til kommunerne, fordi undersøgelser har påvist, at kommunerne kun giver hver tredje kommende førtidspensionist en ny chance på arbejdsmarkedet.
Lad os tage de tre hovedelementer i reformen af førtidspensionerne et for et.
Karen Jespersen råder som socialminister over den største bid af de offentlige midler. Hun har også brug for dem. 273.000 danskere modtager i dag en eller anden form for førtidspension. I kroner og øre kan den svinge fra omkring 105.000 kroner om året for de grupper, der har mistet en del af deres arbejdsevne og op til 147.000 kroner om året for de grupper, der har mistet hele deres arbejdsevne.
Til sammen bruger socialministeren mere end 30 mia. kroner på sine mange førtidspensionister uden at få ret meget for dem. Førtidspensionen er i dag netop et pensionssystem for mennesker, der ikke kommer tilbage på arbejdsmarkedet.
Det piner ministeren, og det piner en overraskende stor del af førtidspensionisterne. Socialforskningsinstituttet fortæller i en undersøgelse, at mellem 10 og 15 procent af førtidspensionisterne mente, de kunne påtage sig arbejde på normale vilkår. Dertil kommer endnu en tredjedel, der tror, de kan påtage sig et arbejde på særlige vilkår ved nedsat eller ved fleksibel arbejdstid.

Betegnende nok er undersøgelsen udgivet af Finansministeriet under titlen: Den kommunale økonomi år 2005. Mogens Lykketoft har fået kig på milliardudgiften til førtidspensionisterne i sine årlige regnestykker over den kommunale økonomi.
Konklusionen ligger lige for, undersøgelsens hovedtal fortæller, at der ikke er nogen mening i at placere samtlige 273.000 førtidspensionister i et pensionssystem, hvor alle forbindelser til arbejdsmarkedet er kappet over.
Derfor kunne det være en god idé at dele systemet i to, så en del reserveres en gruppe helt uarbejdsdygtige personer, de er syge eller handicappede og kommer aldrig i arbejde igen, og en anden reserveres til den gruppe, der på bestemte vilkår kan påtage sig et arbejde.
Det er lige præcis det, Karen Jespersen har i tankerne. I stedet for at tilbyde førtidspension til personer med nedsat arbejdsevne, så forestiller regeringen sig i følge Berlingske Tidende onsdag, at de i stedet skal have en fleksydelse på niveau med den lave førtidspension. De skal på den ene side have godkendt deres handicap hos socialforvaltningen. På den anden side skal de ikke tildeles førtidspension. Ved at dele gruppen af førtidspensionister i to, kan Karen Jespersen på den ene side sikre et system for nedslidte, syge og handicappede i den arbejdsdygtige alder. På den anden side kan hun sætte turbo på aktiveringen af de førtidspensionister, der kan bestride en eller anden form for arbejde.

I 1997 fik omkring 20.000 mennesker tilkendt førtidspension. 7.000 fik tilkendt den mellemste eller højeste førtidspension, mens 13.000 fik tilkendt den laveste førtidspension. Det er denne gruppe, Karen Jespersen håber at kunne aktivere og holde ude af et fremtidigt førtidspensionssystem.
Problemet er, at de mange fleksjob eller skånejob til førtidspensionister ikke findes. Kommunernes Landsforening skønner, at der ved udgangen af 1997 var mellem 7.500 og 8.000 personer i et støttet job, en stigning fra 7.200 registrerede job året før. Med en tilgang på 13.000 om året forslår de 8.000 fleks- og skånejob som en skrædder et vist sted.
En forklaring kan være, at det er meget omstændigt at få godkendt et fleksjob hos en arbejdsgiver. Over for Information har ministeren på den baggrund foreslået, at borgere på fleksydelse skal have et fleksjob-bevis. Beviset skal fortælle en arbejdsgiver, at personen er berettiget til offentlig støtte, alt efter hvor stor en del af arbejdsevnen, der er tilbage. Det skulle gøre det nemmere at skabe de mange arbejdspladser til fleksjobberne.
Bedømt ud fra den hidtidige udvikling er der meget langt til målet.
Det andet store element i ministerens kommende reform kan sætte ind over for samspilsproblemerne, så der skabes økonomiske incitamenter for at stoppe overgangen til passiv forsørgelse og i stedet lede folk tilbage til en eller anden form for aktiv tilværelse.
Problem nummer et er, at førtidspensionen på laveste sats er et hak bedre end den tilsvarende bistandshjælp. Det kan altså betale sig for en bistandsmodtager at søge over i førtidspensionssystemet. Forskellen skyldes først og fremmest, at en del af førtidspensionen er skattefri.
Problem nummer to er, at førtidspensionister kan få langt større tilskud til deres bolig end en bistandsklient. Forklaringen er her, at førtidspensionister modtager den meget favorable boligydelse, der ellers er reserveret til pensionister, mens bistandsklienter modtager boligsikring.
Boligministeriet har beregnet, at førtidspensionister kan hente over 1.000 kroner mere om måneden i boligydelse sammenlignet med det beløb, en bistandsklient kan hente i boligsikring.
Hvis socialminister Karen Jespersen for alvor vil gøre op med samspilsproblemerne og vende op og ned på incitamentsstrukturen, så skal hun for det første sikre, at førtidspensionister betaler skat af hele ydelsen. For det andet skal hun sikre, at førtidspensionister fremover ikke modtager mere i støtte til boligen end en bistandsklient.
Sker det ikke, vil det stadig være en god forretning for den enkelte at søge om overførsel fra bistand til førtidspension.
Trimmer Karen Jespersen for alvor ydelserne, vil hun bryde inspirationen fra reformerne ad dagpengesystemet. Her er enhver tale om økonomiske incitamenter over for den ledige lyst i band af Karen Jespersens socialdemokratiske partifælle Ove Hygum. Skal ledige have flere incitamenter til selv at søge fra passiv forsørgelse til arbejde, er arbejdsministerens recept strammere regler, mens arbejdsgiverne og de borgerlige partier argumenterer hårdt for at føre økonomiske incitamenter for den enkelte ind i systemet. På dagpengeområdet vil arbejdsgivernes og de borgerliges krav indebære lavere dækning for de lavtlønnede og en aftrapning af ydelserne i den periode, man kan modtage dagpenge. Så kan den enkelte arbejdsløse sidde og afgøre viljen til at søge et hvilket som helst job ud fra ganske simple regnestykker.
Hvor Ove Hygum nærmest råber nej, er Karen Jespersen allerede langt inde i overvejelser om, hvordan økonomiske incitamenter kan påvirke den enkelte til enten at søge passiv forsørgelse eller stedet søge en eller anden form for aktivering. I hendes system analyserer man bare ikke det problem under overskriften 'økonomiske incitamenter,' her hedder overskriften samspilsproblemer.

Det tredje store element i en kommende reform kan blive en stramning af kravene til kommunernes indsats. Den omtalte undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet pegede på, at kommunerne kun gav hver tredje af kommende førtidspensionister en ny chance for at komme ind på arbejdsmarkedet, før den endelige tilkendelse af førtidspension. Selv om Karen Jespersen kan få held til at gennemføre sin reform, er det meget usikkert, om ministeren kan finde de nødvendige fleksjob og skånejob. Bare at sikre den årlige tilgang af helt eller delvist arbejdsduelige førtidspensionister et fleksjob forekommer at være en meget stor opgave. At finde fleksjob og skånejob til de førtidspensionister, der allerede er i systemet, kræver nærmest mirakler.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her