Læsetid: 2 min.

Århus-institut i dyb krise

4. august 1998

Faldet i antallet af studerende til kemi og fysik, har ført til, at det naturvidenskabelige institut på Århus Universitet står med en gæld på 30 millioner kroner

De unges valg af videregående uddannelser har store konsekvenser for de enkelte uddannelsesinstitutioner.
Flere års fald i antallet af studerende til fag som fysik og kemi har betydet, at det naturvidenskabelige fakultet ved Århus Universitet har oparbejdet en gæld på omkring 30 millioner kroner, som nu skal afvikles ved en større sparerunde.
Trods udbud af nye fagkombinationer er det ikke lykkedes for fakultetet at tiltrække flere nye studerende, som hver især udløser 50.000 kroner fra staten.

Stabil nedgang
I år starter 579 unge på et af fakultetets fagområder, og det svarer til sidste års optag, men er langt fra tidligere tiders niveau.
"Hvor vi konkret skærer ned, er vi i øjeblikket ved at finde ud af, men vi prøver at undgå store dramatiske nedskæringer på enkeltområder," siger fakultetets dekan, lektor Karl Pedersen, der ikke tror, at forskningen indenfor hovedområder som fysik og kemi kan friholdes i længden.
Hans største bekymring går dog på den faldende interesse blandt unge for naturvidenskaberne generelt, som med tiden vil give færre kandidater og dermed færre forskere og undervisere til gymnasierne - hvilket kan ende i en ond cirkel.
Det er netop de to tunge videnskabelige fag fysik og kemi, der har oplevet den største tilbagegang, mens naturvidenskabelige fag som biologi og datalogi er rimelig populære.

Bunden var nået
Med et optag på omkring 100 nye studerende på fysik ved Århus Universitet i 1996 og 1997 var bunden nået.
Det troede lederen for Institut for Fysik og Astronomi under naturvidenskaberne, Ivan Stensgaard, indtil han så bunken over årets ansøgere.
Kun 80 unge havde ønsket at starte på en uddannelsesretning, hvor fysik indgår.
"Det er desværre et markant fald, og jeg kan ikke forklare, hvorfor der er færre ansøgere end de forrige år, som i forvejen var ramt af faldende interesse blandt de unge for fysik og kemi," siger Ivan Stensgaard.
Nogenlunde samme fald er sket inden for kemi. Her er optaget cirka 70 nye studerende i år mod 90 i 1997.
Ivan Stensgaard er godt klar over, at hans institut kommer til at mærke nedskæringerne på naturvidenskab, men han advarer mod for drastiske nedskæringer på grund af enkelte års nedgang i antallet af studerende.
"Det tager mange år at opbygge et godt forskningsmiljø," siger institutlederen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her