Læsetid: 5 min.

En afdød kvindes sko

21. august 1998

Skærsommernatsmystik og tragedie i amerikansk provins i Siri Hustvedts nye roman
roman

Den unge kvinde, hovedpersonen i Siri Hustvedts anden roman, Lily Dahls fortryllelse, befinder sig med sit arbejde som servitrice midt i sladderens og myternes hjerte i den lille provinsby i Minnesota, som hun er vokset op i, i et område præget af norske invandrere.
Er caféen udtryk for banal amerikansk provins med sin faste stok af ensomme originaler og sladrende gæster, der snager i skumle erotiske hemmeligheder, så er til gengæld de mytologier, som cirkulerer i byen og udgør dens sammenhængsskabende mytiske fortællinger fulde af uhygge og gotiske uhyrligheder. Der er historierne om den morderiske røver Jesse James og hans brødre, og der er en rædsom fortælling om en kvinde der bliver levende begravet af sin mand.
Denne fortælling er knyttet til hendes to sønner, de sære og beskidte enæggede tvillingebrødre, der tavse med en aura af stank omkring sig hver morgen spiser deres morgenmad i caféen. Som den intense gamle dame, der er Lilys nabo, siger efter at have set en mand stå i venten på hovedgaden om natten, at han kunne være begyndelsen til en begivenhed, sådan er atmosfæren i den begivenhedsløse by gennemtrængt af forventninger og forudanelser om utænkelige hændelser.

Sans for fiktionen
Som i Siri Hustvedts overbevisende og fiktionsbevidste første roman, Med bind for øjnene, der kom på dansk i 1993, har hun også her i den nye roman en sans for de identitetsskred, der sættes i gang, når fiktion og virkelighed bringes til at overlappe hinanden i situationer, hvor mennesker er i drift. Dette kompleks af handlingsmuligheder og fortættede og spændingsfyldte fantasibilleder udtrykkes og koncentreres hos Hustvedt i et objekt, som på surrealistisk vis får en magisk og betydning og bliver et udtryk for både tiltrækning og frygt. Genstanden inkarnerer en fristelse, der igen fører frem til voldsomme grænseoverskridelser.
I Lily Dahls fortryllelse er det et par hvide sko, som Lily i en impulshandling finder og tilegner sig i en af skrotbunkerne hos de to sære gamle tvillingebrødre, der samler bjerge af skrot og ting fra dødsboer og forladte steder. Skoene, som ser velbevarede ud og er beregnet til fest, finder hun i en kuffert med omhyggelig pakket kvindetøj fra 20'erne eller 30'erne, og hun forestiller sig, at skoene, som hun lige netop kan passe, er den døde og levende begravede kvindes sko. Og netop som den døde kvindes sko, sender de hende, da hun tager dem på, ud i en grænseoverskridende handling. Hun bliver forførerisk exhibitionist og opfører en sensuel striptease for manden i vinduet over for, en mystisk og betagende kunstner fra New York, som hun længe med henført længsel har udspioneret.
Sådan har Lily tilsyneladende fundet sin begivenhed og sin mand og bevæger sig hen mod at realisere sine skuespillerdrømme med sin nye frigørelse fra Minnesotaprovinslivet og med instuderingen af amatørtruppens opførelse af Shakspeares En Skærsommernatsdrøm, hvor hun med den gamle Mabels hjælp bliver til en anden i rollen som Hermia.

Et skæbnesvangert tegn
Men skoene forfølger hende som et skæbnesvangert tegn og et billede på den skam og død og opløsning, som også er forbundet med hendes nye identitet. Det er som om skoene lever et selvstændigt liv.
Hun kan ikke komme af med dem, da hun vil levere dem tilbage, hun prøver at brænde dem, men de vil ikke brænde, men kommer i stedet til at blusse i sygelige voldsomme farver. Da hun tager de brændte sko på en sidste gang er det som om de bliver en kanal til en ondskab i hende selv, og hun ender med at begrave dem tæt ved sin barndoms bæk.
I motivet med de hvide sko får man et fortættet udtryk for de skred, der finder sted i Lily i den erotiske fortryllelse, hun er underlagt i mødet med maleren, men også i den tilknytning til den utilpassede og kaotiske og rædeselsvækkende virkelighed, som de to tvillingebrødre repræsenterer.
Den måde de hvide sko er vævet ind i fortællingen på, er Siri Hustvedts helt egen og præcise metode til at beskrive noget næsten ubeskriveligt om bølgende drifter og fantasibilleder i mennesker.
Ud af forløbet omkring iscenesættelsen af En Skærsommernatsdrøm opstår et stort og mystisk handlingsforløb, hvor motiver og forskydninger omkring illusion og virkelighed, bliver til dramatiske og indviklede begivenheder af uhyggelig art. På mig virker dette gotiske - fantastiske forløb med dræbte kvinder, der genopstår, Lily som bliver til en dukke, der får dimensioner, hvor fetichen truer med at tage livet af den rigtige kvinde, meget kunstfærdigt.
Det indeholder udover citaterne og parallellerne til En Skærsommernatsdrøm læssevis af litterære henvisninger til førromantisk og romantisk litteratur. Det kan føles som noget af en litterær opvisning, der indimellem kan true med at tage livet af de tre hovedpersoner Lily, elskermaleren, der portrætterer indbyggerne og deres fortællinger og veninden, den gamle kvinde Mabel.
Men ud af dette komplicerede spændingsforløb vokser så samtidig et bevægende portræt af en isoleret ung mand, en af lillebyens sære og stille eksistenser med en tragisk historie bag sig, som Lily har været barndomsven med.
Han er den anden mand i skærsommernatskomediens intrige omkring Hermia, og i romanens fortælling den Lily glemmer og ikke kan omfatte med opmærksomhed midt i sin voldsomme erotiske vækkelse.

Erotisk besættelse
Den skrøbelige og stammende unge mand nærer en gennemgående og ulykkelig mistænksomhed til sproget, det er falsk, fordi ordene ikke er det de udtrykker. Samtidig er det at kunne bruge sproget en livsbetingelse for ham for at komme i kontakt med omverdenen og Lily. I hans skikkelse ligger samtidig en almen og nutidig kunstnerisk problematik, der også bliver kernen i den erotiske besættelse. Hans galskab er også kunstnerens galskab. Når han forærer Lily en serviet med ordet "mund" på og får hende til at gentagne gange at udtale ordet, så har han et kort øjeblik fået lavet et mødested, hvor virkeligheden og det der betegner den mødes, hvor ordet i Lilys mund bliver til kød.
Med hans skikkelse og de utallige og forgæves forsøg på at skabe mødesteder, hvor virkelighed og illusion kan smelte sammen,og hvor sproget og de indespærrede længsler bliver kødeligt og fast som en genstand, har Siri Hustvedt fundet et både enkelt og vidtforgrenet udtryk for en moderne kunstnerisk besættelse.
Den spindelvævsskrøbelige unge mand, der farer som en alf rundt mellem alle skrotbunkerne i et forsøg på at sætte virkeligheden sammen til en gyldig helhed er det man vil huske af Lily Dahls fortryllelse. Han er opfattet med enkelhed og tillid til det stof, han er bærer af, mens den kunstfærdige gotiske provinsbyiscenesættelse nok vil blive begravet i glemsel eller nostalgi som en gammel tv-serie.

*Siri Hustvedt: Lily Dahls fortryllelse. Oversat af Christian Bundegaard og Anita Bay Bundegaard. 286 sider. 348 kr. Forlaget Per Kofod. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her