Læsetid: 3 min.

Angola vil sikre sig fred

31. august 1998

Det var frygten for en alliance mellem Congo-oprørerne og Unita, der fik Angola til at gå ind i Congokonflikten

HARARE - Kampene i den vestlige del af den Demokratiske Republik Congo er langt fra afsluttet, og hvem der ender med sejren er fortsat et åbent spørgsmål.
Tropperne fra Angolas hær og luftvåben har allerede reddet Laurent Kabila fra et ydmygende nederlag til oprørsstyrkerne.
Det er ikke mere end få måneder siden, at embedsmænd i Angola bittert beklagede sig over, at de ikke kunne regne med, at Kabila kunne forhindre den angolanske oprørsbevægelse Unita i at modtage forsyninger og operere fra baser i Congo. Hvorfor kommer Angola nu med den altafgørende støtte til Kabila?
Svaret er, at Angola frygtede, at de pludseligt ville stå over for langt alvorligere problemer, hvis de congolesiske oprørsstyrker allierede sig med Unita styrker og forhenværende Mobuto soldater.
De tre elementer kombineret kunne resultere i alvorlige problemer for Angolas MPLA-regering.

Frygter separatister
"Luandaregeringen var så overbevist om denne betragtning, at de udskød planer om en større offensiv mod Unitas baser inden for Angolas grænser for at komme Kabila til undsætning," siger Richard Cornwall, der er analytiker på Institut for Sikkerhedspolitik i Sydafrika.
"Regeringen i Angola er også bekymret for deres olieindustri i Cabinda. De frygter, at separatister i området kunne slå sig sammen med Unita og congolesiske oprørsstyrker. Det ville betyde at en reel trussel mod Cabinda, som er deres væsentligste indtægtskilde."
Frygten for, at forskellige styrker skulle slå sig sammen, fik Angolas præsident Jose Eduardo dos Santos til at sende et stort antal tropper og det stærke angolesiske luftvåben ind i Congo.
I forbindelse med kampene mod anti-Kabila oprørsstyrkerne får Angola også mulighed for at angribe Unitas baser og forsyningsruter i området. Angolas mål er ikke bare at besejre anti-Kabila oprørsstyrkerne, men også at sikre sig, at det vestlige Congo er et stabilt område hvor Unita ikke længere kan operere.
Oprørene i Congo har allerede slået sig sammen med et antal soldater fra Mobutos tidligere hær som har lejr i Kitona.
"Det var frygten for en alliance mellem oprørene, der fik Angola til at kaste sig ind i konflikten," siger Cornwall.
"Det er ikke, fordi de bryder sig synderligt om Kabila. De kunne meget vel finde på at støtte en anden, de bedre kan regne med. Men det bliver først senere, når de taget hånd om truslen fra oprørene. De bedste af Unitas styrker er virkelig gode," siger Cornwall.
Unita er især stærke i Kasaiprovinsen, hvor de har haft baser og forsyningsruter i mere end 20 år.
"Kabila skuffede Angola, fordi han ikke ville eller kunne få tilstrækkelig kontrol med Kasaiprovinsen til at få stoppet forsyningsruterne," siger Cornwall.

Trække i langdrag
Nu under dække af at komme Kabila til undsætning, kan tropperne fra Angola gå ind og selv rydde op i provinsen. Men det bliver på ingen måde nemt.
Oprørerne i Congo kontrollerer Mbanza Ngungu basen, sydvest for Kinshasa, som er bygget af israelerne.
"Oprørene kan yde voldsom modstand fra den base," siger Cornwall· "Det bliver svagt at jage dem ud. Jeg forventer at se endnu et angreb på Kinshasa og lufthavnen."
Det ser ud til, at kampen om Congo kan komme til at trække i langdrag. Og det vil betyde problemer for alle parter. Oprørene vil få problemer med forsyninger, Zimbabwe vil have svært ved at retfærdiggøre deres styrker i Congo og lide forsatte tab.
"Det kan vise sig at det ikke er politisk muligt for Zimbabwe fortsat at have sine styrker udstationeret i Congo," siger Cornwall.

Oversat af Christoffer Guldbrandsen.
*Andrew Meldrum er freelanceskribent i Harare

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her